• Den smukke sandstrand på Verdura Resort, Sicilien, Italien
  • Poolen på Verdura Resort på Sicilien, Italien
  • Der er masser af plads til leg i haven på Verdura Resort på Sicilien, Italien
  • Golfbanen på Verdura Resort på Sicilien, Italien

Verdura Resort, Sicilien, Italien

Luksus med gastronomi, strand og golf på Siciliens fredfyldte sydkyst

Det udendørs spaområde på Verdura Spa på Sicilien, Italien
Læs mere

Verdura Resort er et moderne luksushotel med gastronomi i top, gennemført italiensk design og et stort udvalg af faciliteter for voksne og børn. I bor direkte ud til en lang, hvid sandstrand med spændende udflugtsmål inden for kort køreafstand.

Grand Suite på Verdura Resort på Sicilien, ItalienSkjult perle på populære Sicilien

I et uspoleret hjørne på Siciliens sydkyst ligger Verdura Resort omgivet af frodig natur og Middelhavets lune, azurblå vand. Her er tale om et førsteklasses luksushotel, der med sit omfattende udvalg af aktiviteter og store, grønne arealer appellerer både til par, der søger romantik og afslapning, og familier, der vil tilbringe endeløse timer ved pool og strand.

Stranden og haven på Verdura Resort, Sicilien, ItalienHvid sandstrand på Verdura Resort

Og bademuligheder har I nok af på Verdura Resort, hvor der er god plads mellem solsengene, og parasollen synker dybt ned i strandens bløde, hvide sand. Fra maj til oktober lokker Middelhavet med skønne badevandstemperaturer over 20 grader. Der er en del småsten ned mod vandkanten, men flere steder er der lagt tæpper ud, som I kan gå på.

På stranden finder I endvidere et godt vandsportscenter, der tilbyder bl.a. paddleboards, kajakker og jetsurfing.

Poolen på Verdura Resort på Sicilien, ItalienIndbydende poolområder

Verdura Resorts store poolområde er opdelt i flere niveauer, så I også her har mulighed for at skabe jeres egen, intime krog. Rejser I med mindre børn, kan vi også varmt anbefale poolområdet i den fantastiske børneklub. Det er muligt at booke svømmeundervisning hos hotellets professionelle instruktører.

Gastronomi på Verdura Resort på Sicilien, ItalienRESTAURANTER PÅ VERDURA RESORT

Forkæl sanserne på 8 forskellige restauranter og barer, hvor menuen er skabt ud fra friske råvarer og vine fra lokalområdet.

  • Buon Giorno: Morgenmad med kig til pool og hav
  • Amare: Seafood ved stranden
  • Liolà: Trattoria med resortets bedste udsigt
  • Zagara: Klassisk middelhavscuisine og fine dining
  • Granita: Tapas, snacks og cocktails
  • Torre Bar: Frokostrestaurant i klubhuset ved golfbanen
  • Pool Bar: Snacks og drikkevarer hele dagen
  • Spa Bar: Forfriskende juicer og vitaminvand

Hvis inspirationen melder sig, kan både børn og voksne forlyste sig med at lære at tilberede traditionelt siciliansk pizza, pasta og bagværk på hotellets kokkeskole. Det er også muligt at booke en privat vinsmagning.

Det udendørs spaområde på Verdura Spa på Sicilien, ItalienVerdura Spa

Hotellets spa er centreret omkring en privat gårdhave, der emmer af harmoni og ro. Elegante thalasso-pools ligger med betagende udsigt over landskabets bløde bakkedrag og olivenlunde. Spafaciliteterne omfatter bl.a. indendørs pool, fitnesscenter, dampbade og infrarøde saunaer, og spamenuen tilbyder alt fra yogaundervisning til avancerede behandlinger, hvor moderne videnskab går hånd i hånd med ældgamle traditioner.

Bemærk, at Verdura Spa er forbeholdt voksne over 16 år.

Golfbanen på Verdura Resort på Sicilien, ItalienSiciliens bedste golfbane

Golfbanen på Verdura Resort er blandt golfere kendt som den bedste på hele Sicilien. Her er hele to championship golfbaner på hhv. 9 og 18 huller anlagt af Kyle Phillips, som har udnyttet områdets terræn og vegetation til perfektion, og et professionelt golfakademi med kompetente instruktører. Husk at booke tee time i god tid.

Tennisbanen på Verdura Resort på Sicilien, ItalienFlere aktiviteter

  • Fodbold
  • Tennis
  • Fitness/styrketræning
  • Yoga
  • Beachvolley
  • Basketball
  • Kokkeskole
  • Vinsmagning
  • Kampsport (karate og taekwondo)
  • Fægtning
  • Vandring, løb og cykling ad private ruter

Udsigt over Agrigento og Concordia-templet i Valle dei Templi på Sicilien, ItalienSkønne udflugtsmål

Siciliens hovedstad, Palermo, kan nås på halvanden time i bil, og Verdura Resort ligger ca. 45 min fra Tempeldalen, der rummer en overflod af græsk-romerske monumenter. Nærmeste by er det charmerende fiskerleje Sciacca, der bl.a. byder på en hyggelig havnefront og lokalt kunsthåndværk.

Klik her for at læse mere om de mange udflugtsmål på Sicilien.

Deluxe Room på Verdura Resort på Sicilien, ItalienvÆRELSER OG VILLAER MED HAVUDSIGT

Værelser, suiter og villaer på Verdura Resort er indrettet i moderne italiensk stil og ligger spredt ud over hotellets store område, så I overalt har en smuk udsigt til strand og grønne områder fra jeres private balkon eller terrasse.

Alle værelsestyper har tv, minibar, deponeringsboks, wifi og eget badeværelse med badekar og brusekabine.

Deluxe Room på Verdura Resort på Sicilien, ItalienVærelser

  • Deluxe room: Dobbeltværelse på første etage med balkon
  • Superior room: Dobbeltværelse i stueetagen med åben terrasse ud til de grønne områder
  • Superior deluxe sea front room: Dobbeltværelse i stueetagen tættest på stranden

Børnefamilier har mulighed for at reservere connecting rooms.

Suiter

  • Junior suite: Ekstra stort dobbeltværelse med elegant sofaområde og balkon, første etage
  • Classic suite: Ekstra stort dobbeltværelse med sofaområde og udendørs loungeområde på terrasse ud til grønne områder, stueplan

En af de private villaer på Verdura Resort på Sicilien, ItalienPrivate villaer

Verdura Resort råder over 6 private villaer, hvoraf flere har egen pool og gårdhave. Villaerne er indrettet i forskellig størrelse og stil med plads til 6-9 personer. Tal med jeres rejserådgiver om hvilken villa, der passer bedst til jer.

Annett Løve Jensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.