• En af Hakuba Valleys brede men sjove pister
  • Hakuba Valley byder også på udfordringer for de mest øvede skiløbere
  • Lækker puddersne i Hakuba Valley, Japan
  • Børnevenlig bakke i Hakuba Valley, Japan

Hakuba Valley – Japans mest populære skiområde

Skiferie i Japan i olympisk område kun få timer fra Tokyo

Hakuba Valley inviterer til spektakulært skiløb og snowboard i alle sværhedsgrader kun 3 timer fra Tokyo. Oplev skiferie i Japan med adgang til 10 individuelle skiområder og løb i sporene af de olympiske deltagere i vinter OL 1998.

Brede pister er overalt at finde i Habbo One i Hakuba Valley, JapanDer er adskillige gode grunde til, at Hakuba Valley er Japans mest populære skiområde. At her har været afholdt vinter OL, bør i sig selv være garanti for oplevelsen selv for de mest øvede. Men selvfølgelig er der flere grunde.

Nærheden til Tokyo, mangfoldigheden af tilbud, snekvaliteten og de spektakulære omgivelser er bare eksempler. Her får du et hurtigt overblik over dine muligheder for en fantastisk skiferie i Japan med Hakuba Valley både til ski og snowboard.

Lækker puddersne i Hakuba Valley, JapanSkiferie tæt på Tokyo

Det tager kun 3 timer med højhastighedstog og bus at komme fra Tokyo til Hakuba Valley. Det er derfor naturligt at kombinere med andre oplevelser i f.eks. i Tokyo og skabe en skiferie i Japan med ekstra indhold.

Se for eksempel et bud på en ski- og storbyrejse til Japan her.

Den korte afstand og nemme transport betyder naturligvis også, at flere finder hertil især i weekenderne, hvis I sammenligner med f.eks. Niseko United på Hokkaido. Logistikken i Hakuba Valley er dog skabt til det.

Nærhedern til Tokyo betyder også, at det er nemt at komme hertil fra andre andre, så Hakuba Valley har stor grad af international stemning med både skiskoler og menukort på engelsk. 

Et enligt træ på den bredste piste i området ved Hakuba Cortina, JapanSkiferie med adgang til 10 individuelle områder

Når I er på skiferie i Hakuba Valley, kan I hver dag vælge mellem 10 forskellige områder at løbe i. De har hver deres karakteristika, men tilsammen har I adgang til alle sværhedsgrader og discipliner. Et snefald i området på 11 meter om året i gennemsnit er samtidig med til at sikre god snekvalitet selv i en lang sæson.

Af de 10 skiresorts vil vi især fremhæve Happo One, Habuka47, Habuka Goryu og Hakuba Kashimayari.

Nyd de panoramiske udsigter fra toppen af Habbo One i Hakuba Valley, JapanHappo One

Happo One (One udtales o-néh) er det største og mest kendte skiområde i Hakuba Valley og også området med det størst snefald. Det var her, vinter-OL i Nagano foregik, så her er det største udbud af restauranter, barer og butikker.

Det er også i Happo One, at Nyhavn Rejsers anbefalede hotel til skiferie i Hakuba Valley, Hakuba Tokyu Hotel 4*, ligger – i gåafstand fra skiliften.

I Happo One Resort er udfordringer til mange dage. I finder her nogle af de stejleste pister og sammenhængende løb på op til 8 km.

Fakta: 13 pister, 1 gondollift og 19 stolelifte. Sværhedsgrader: Begynder: 30 %, Intermediate: 50 %, advanced 20 %. Se pistekort

Hakuba Valley byder også på udfordringer for de mest øvede skiløbere

Hakuba47k

Hakuba47 kan få det helt store grin på. Her er half-pipe for professionelle, kicker til hop og meget mere. Også natski kan I dyrke her. Nyd underholdningen, hvis I ikke selv er til det. Øverst hænger Hakuba 47 sammen med Hakuba Goryu, og I kan få dual mountain kort til de to sammen, hvis I ønsker det.

Fakta: 8 pister, 1 gondollift og 5 stolelifte. Sværhedsgrader: Begynder: 30 %, Intermediate: 40 %, advanced 30 %. Se pistekort

Et smukt sneklædt træ på pisten ved Hakuba Goryu, JapanHakuba Goryu

Hakuba Goryu er et af de mest spektakulære områder i Hakuba Valley. I virkeligheden består Hakuba Goryu af tre områder, der tilsammen har 15 løb. Alps-daira har super snekvalitet, spændende pister og flotte udsigter, mens Tohmi og Iimori mere er til begyndere og familier. Her er stort natski-område.

Skal i prøve back country skal I fortsætte herfra til Atama, hvorfra det går ned til gondolens startsted. Husk det rette udstyr og helst en guide.

Fakta: 15 pister, 1 gondollift, 12 stolelifte. Sværhedsgrader: Begynder: 35 %, Intermediate: 40 %, advanced 25 %. Se pistekort

Hakuba Valley er med sine brede pister oplagt som træningsområde for nybegyndereHakuba Kashimayari

Hakuba Kashimayari byder også på fortrinlige udsigter, glimrende pister på op til 5 km sammenhængende løb og mange restauranter m.m. inkl. varme kilder at løsne musklerne op i. Det er en vidunderlig aktivitet at nyde på skiferie i Japan!

Fakta: 16 pister, 8 stolelifte. Sværhedsgrader: Begynder: 40 %, Intermediate: 45 %, advanced 15 %. Se pistekort

>> Rejse til ski og storby i Japan <<

Én af Hakuba Valleys børnevenlige bakker testesSkiferie i Hakuba Valley for familier

Vel vidende, at mange børn og teenagere er mere sikre på ski end mange voksne og derfor fluks vil rynke på næsen af børnebakker og lignende, så vover vi alligevel at nævne de mest populære familieområder i Hakuba Valley.

I Hakuba Happo One er deciderede begynder- og familieområder inkl. Sakka Kids Park og Usagidaira Kids Park. Hakuba Jiigatake er også glimrende til begynderski og snowboard. Hakuba Sanosaka med smukke skovløb det samme.

Hakuba Norikura Onsen har brede piste, der er egnede til både familier og begyndere. Og Hakuba Tsugaike Kogens 1.200 meter brede og blide bakke er endnu et godt mål for dagen med børn og begyndere. Den 4 km lange gondoltur til toppen er en attraktion i sig selv. Her er også varme kilder, onsen!

En af Hakuba Valleys brede men sjove pisterBedste puddersne i Hakuba Valley

Selv om Hakuba Valley måske ikke kan måle sig helt med puddersneen i Niseko United, er her gode muligheder for at prøve denne disciplin. Bedste er i Hakuba Happo One, Hakuba Cortina og Hakuba Norikura, der også har puddersne for familier og begyndere.

Endelig er vi nødt til afslutningsvis at nævne panoramaudsigten fra Hakuba Iwatake. Tag gondolen herop. Hvis I ikke tager den ned, er her alle sværhedsgrader på pistene for både ski og snowboard, langrend m.m.

Sneklædt træ på bjergtoppen ved Hakuba Goryu, JapanSæson og liftkort

Sæsonen i Hakuba Valley går fra december til maj. I kan få liftkort til samtlige 10 skiområder og der går shuttlebus imellem områderne.

Kontakt gerne en af vores rejserådgivere, hvis I har spørgsmål til at stå på ski

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.