• Højhastighedstoget Tōkaidō Shinkansen bevæger sig igennem det japanske landskab med 300 km/t
  • Kort over metrosystemet i Tokyo, Japan
  • Oplev Japans fantastiske natur fra et tog
  • Myldretid i den japanske metro

Med Shinkansen gennem Japan

Om at rejse med tog gennem solens rige

Det er næsten umuligt at sige Japan uden også at sige Shinkansen – højhastighedstoget. Det er en oplevelse og en effektiv måde at komme rundt i Japan på. Her får I nogle gode råd og tips til togrejser i Japan.

Oplev Japans fantastiske natur fra et togAt Rejse med tog gennem Japan

Hvordan virker det? Hvad koster det og hvad skal I være opmærksomme på? Her er en kort introduktion til at rejse med tog i Japan.

At rejse med tog i Japan er vitterligt en af de bedste og mest effektive måder at komme rundt på. Her møder man japanerne, der selv er på vej fra by til by. Uden for vinduerne glider landskabet forbi – rismarker, landsbyhuse, snedækkede bjerge og skinnende højhuse. 

Skilt mod Shinkansen - hurtigtog i JapanDe japanske tog er uhyrligt punktlige og det siges, at hurtigtoget ’Shinkansen’ ikke har været forsinket siden dets indførsel i 1964. Toget kører på sekundet, og konduktøren bukker for passagerene, når han træder ind i (og ud af) vognen.

Tognetværket dækker det meste af landet, og med en hastighed på op til 300 km/t kan I nå hurtigt fra øst til vest. Til eksempel tager det kun ca. 2 timer og 15 minutter at rejse mellem Tokyo og Kyoto – samme strækning tager mere end fire timer i bil.

Kort over metrosystemet i Tokyo, JapanJapan Rail Pass – din genvej til ubegrænset togtransport

Et Japan Rail Pass er et landsdækkende togpas og med det i hånden kan I gøre ubegrænset brug af Japan Railway’s (JR) tognetværk* og sågar den effektive Yamanote cirkel-linje i Tokyo.

Passet købes for 7, 14 eller 21 dage, børn under 12 år får rabat og passet findes i to klasser: Green (1. klasse) or Ordinary (2. klasse). Forskellen er, at Green har bredere sæder, mere benplads og ekstra plads til bagage.

To højhastighedstog på station i JapanI kan udelukkende købe et Japan Rail Pass hjemmefra og skal gøres min. 14 dage inden planlagt afrejse. Når I først er i Japan er det desværre for sent.

Skal I rejse på længere strækninger og/eller til flere byer kan det næsten altid betale sig at købe passet. Vores Japan-eksperter har overblik over, hvornår det kan betale sig at købe envejsbilletter og vil altid finde den bedste løsning for jer. Kontakt dem gerne for råd til jeres rejse.

*gælder ikke Nozomi, Mizuho og alle nattog

Pladsreservation til toget

Om I har enkeltbilletter eller et Japan Rail Pass kan I reserve plads ombord på togene på forhånd. Rejser I med Japan Railpass kan I dog først reservere plads, når I er i Japan og har aktiveret togpasset. I vores rejser inkluderer vi normalt en velkomst-repræsentant/guide, der hjælper jer med alt det praktiske hermed.

Læs gerne mere om, hvad der gør Nyhavns rejser til Japan anderledes.

Nyd f.eks. en eki bento - japansk "madpakke" ombord på toget i JapanOmbord på toget

På alle stationer står skilte normalt på både engelsk og japansk; og på de største stationer vil oftest findes engelsktalende hjælpepersonale. I togene vil næste station normalt blive annonceret på japansk og engelsk (som oftest både i højtaler og på tekst). 

Det er muligt at købe mad på de fleste stationer og der findes altid ’vending machines’ med drikkevarer. De fleste ’Shinkansen’ (højhastighedstog) har desuden en lille vogn med mad og drikke, som kommer igennem toget. Nogle tog har ligeledes ’vending machines’ med drikkevarer.

Læs mere om at spise i offentligheden i Japan og andre uskrevne etiketteregler

Alle ’Shinkansen’-tog har plads til bagage – både tasker/rygsække og kufferter. Der findes toiletter ombord.

Hakone Ropeway med Fuji-bjerget i baggrunden, JapanHakone Free Pass – med udsigt til Mt. Fuji

Mens Japan Rail Pass dækker hele Japan er Hakone-området 2 timer uden for Tokyo en undtagelse. Det er også her mange vælger at tage til, for at se Mt. Fuji og for at besøge de utallige museer og nyde den smukke natur. 

Står Hakone højt på listen anbefaler vi et Hakone Free Pass som giver jer adgang til Hakones transportnetværk, herunder tog til/fra Shinjuku Station i Tokyo, ubegrænset adgang til transport i Hakone-området (dette inkluderer både busser, Hakone Tozan Railway, kabelbane og svævebane) og rabatter til museer og lign.

Passet kan købes for 2 eller 3 dage.

Se vores favorit hotel / ryokan i Hakone.

Metrotog i Tokyo, JapanMetro i storbyerne

Der findes metro i de største byer, og det er et effektivt og unikt blik ind i det lokale storbyliv. Især i Tokyos "rush hour" er det et fascinerende syn om morgenen, når mænd i upåklagelige jakkesæt og businesskvinder i høje hæle er på vej mod kontoret. 

Har I et Japan Rail Pass inkluderer det ubegrænset kørsel på Tokyos Yamanote-cirkellinje og med denne dækker I de fleste steder af interesse i Tokyo.

En typisk gade i Takayamas Old Town i JapanNår skinnerne stopper

…og andre transportformer tager over, så fortvivl ej. Godt nok er Japans togsystem upåklageligt, men deres busser og færger er af samme høje kvalitet. Skal I f.eks. mellem bjergbyen Takayama og kystbyen Kanazawa kan det være nødvendigt med bus (og måske et unikt stop i Shirakawa-go). Ligeledes, skal I til Naoshima Art Island slipper I ikke for en kort færgeoverfart. Og at se Japan fra søsiden er jo heller ikke så ringe endda.

Japansk højhastighedstog på vej gennem forårsklædt landskabVil I opdage Japan med tog?

Alle Nyhavn Rejsers rejseforslag er baseret på transport med tog, og vi giver udførlig information til jer, så I er sikret den bedste rejse. I vil have alle jeres rejsedetaljer tilgængelig i hånden på jeres personlige rejse-app ligesom vi altid anbefaler at booke en personlig velkomstrepræsentant/guide, som vil hjælpe jer med at aktivere jeres togpas, booke plads på togene, så det passer I jeres rejseplan og introducere jer til det lokale togsystem.

Læs mere om alt dette her eller find et på rejseforslag med tog her:

I kan også kontakte en Japan-ekspert i dag og få en snak om jeres ønsker og drømme.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.