• Benesse House beliggende på Naoshima Art Island har ganske paradisiske strande
  • Et smukt syn på Teshima Art Museum i Naoshima, Japan

Benesse House, Naoshima, Kagawa, Japan

Bo på luksuriøst og kreativt unika-hotel på Naoshima Art Island

Én af mange kunstinstallationer i området omkring Benesse House beliggende på Naoshima Art Island i Japan
Læs mere

Kusamas polkaprikkede græskar tager imod, når færgen lægger til på Naoshima Art Island, og et par kunstværker derfra ligger Benesse House som en mellemting mellem et luksushotel og et galleri.

Én af mange kunstinstallationer i området omkring Benesse House beliggende på Naoshima Art Island i JapanKunstnerøen Naoshima

Forestil jer, at Louisiana i Humlebæk åbnede op for overnattende gæster. Nogenlunde tilsvarende er det at tjekke ind på Benesse House, der med sin minimalistiske arkitektur i glas, træ og metal virker som en del af den kunst, hotellet omgiver sig med. Hele øen fungerer som ét, stort udstillingsvindue for japansk og international moderne kunst, og allerede på havnen mødes I af et af Yayoi Kusamas gule, polkaprikkede græskar.

Bo med Basquiat

Det er den anerkendte arkitekt Tadao Ando, der står bag tegningerne til Benesse House, som er opført på Naoshimas sydkyst. På og omkring hotellet er strøet kunstinstallationer- og værker, der ligeså vel kunne have været en del af den permanente udstilling på Tate Modern. Hotellets egen samling tæller blandt andet værker af Basquiat og Hiroshi Sugimoto. 

Udforsk Naoshima med shuttlebus

Personalet på Benesse House er søde til at forklare, hvordan I bedst udforsker Nahoshima og de omkringliggende, mindre øer, hvoraf flere og flere kommer med i kunstprojektet. Naoshima har med sine 14,2 kvadratkilometer et overskueligt omfang, og fra hotellet afgår en gratis shuttlebus, ligesom det er muligt at leje cykler på øen.   

Restaurant og spa

Man kan ikke leve af kunst alene, og heldigvis er Benesse House udstyret med to restauranter i særklasse. Terrace Restaurant Etoile de la mer er et fransk/japansk-fusionskøkken, mens restaurant Issen har et japansk menukort med kaiseki-retter og lokale råvarer. Begge har naturligvis formidable havudsigter. 

På hotellet findes også en mindre spa, La Villa, hvor gæster kan komme helt ned i gear.  

Kunstneriske værelser 

Hotellets 65 værelser er fordelt på fire bygninger - Museum, Oval, Beach og Park - der alle har havudsigt. Værelserne er lyse og minimalistiske i design og indretning, men der, hvor de virkelig skiller sig ud, er på det ene, originale kunstværk, der befinder sig i hvert af dem.   

Bemærk: Børn er velkomne, men er de under 5 år, kan de ikke bo på Museum eller Oval. 

Sådan kommer I til Naoshima Art Island

Naoshima ligger i Setouchi-indsøen, omtrent 670 kilometer fra Tokyo, og rejsen tager omtrent fire-fem timer med højhastighedstoget Shinkansen til Okayama og lokaltog til Uno Station, efterfulgt af en tyve minutters færgeoverfart – men for kunstelskere vil det i den grad være rejsen værd. 

Kim Carlsson

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.