• Nyd en traditionel japansk bøf på Beniya Mukayu i Kaga, Japan
  • Nyd et varmt bad på Beniya Mukayu i Kaga, Japan
  • Udsigt fra værelset af typen Premier Tatami Garden View på Beniya Mukayu i Kaga, Japan

Beniya Mukayu, Kaga Onsen, Japan

Autentisk ryokan, gastronomi og varme kilder i bjergene

Kulinarisk oplevelse med rejer på Beniya Mukayu i Kaga, Japan
Læs mere

Med exceptionel japansk gastronomi, varme kilder på værelserne og storslået natur udenfor vinduerne er her tale om meget mere end overnatning – Beniya Mukayu er en helhedsoplevelse, der ikke tåler sammenligning.

Indgangen til Beniya Mukayu i Kaga, JapanJapans skønne natur

Omgivet af skovene i Kaga Onsens grønne bjergregion finder I Beniya Mukayu - en charmerende ryokan med bare 18 værelser, smukke kunstinstallationer fra Kanazawas’ 21st Century Museum og en dejlig, japansk have, hvor der vokser rød fyr, japansk kirsebær og kameliatræer. Her har I virkelig mulighed for at koble fra hverdagens rutiner og tilbringe roligt og afstressende ophold midt i noget af Japans skønneste, vilde natur.    

Udendørsbad i den nye Byakuroku Suite på Beniya Mukayu i Kaga, JapanSLAP AF I PRIVATE, VARME KILDER

Fra lobbyens åbne plan ledes I videre hen til værelserne, der ligesom resten af hotellet er rummeligt indrettet med den japanske minimalisme og traditionelle materialer, der er kendetegnende for Beniya Mukayu. Slå dørene op ud til balkonen, lyt til skovens lyde og nyd jeres helt eget open-air spabad med varmt, naturligt kildevand fra Hakusan-bjerget. 

Efterårsfarver i naturen ved Beniya Mukayu i Kaga, JapanBo i den smukkeste natur

Når I bor på Beniya Mukayu, bor I midt af noget af den smukkeste natur, Japan har at byde på. Det står klart, når I går tur i den tætte, vildtvoksende skov, som hotellet ligger omgivet af. Uanset årstiden er hotellets egen have også et smuk syn, og fra jeres balkon kan I betragte ahorntræernes gyldne efterårsløv eller kirsebærtræernes lyserøde forårsdragt. 

I befinder jer ti minutter i taxa fra Kaga Onsen og 25 minutter i tog fra Kanazawa. Hotellets personale er yderst imødekommende og hjælper gerne med forslag til oplevelser i naturen og den nærliggende Kaga Onsen-by. Hotellet har desuden sit eget bibliotek, hvor I kan låne bøger og dvd’er.

Yoga på Beniya Mukayu i Kaga, JapanVelvære med onsen og yoga

Træk i yukata-kåberne og de japanske tøfler, I har fået udleveret, og tøf hen i hotellets smukke spaområde. Beniya Mukayu er bygget omkring en stor onsen med dampende, varmt kildevand fra det hellige Hakusan-bjerg, hvis velgørende egenskaber blev nedskrevet første gang af munke for 1300 år siden. Hotellets onsen er kun tilgængelig for overnattende gæster og består af et stort område med varme kilder og saunaer indenfor såvel som udenfor i den vildtvoksende, japanske have.

For de morgenfriske typer er der desuden fælles-yoga hver morgen kl. 7. 

Onsen-området er opdelt i en mande- og kvindeafdeling, som det er kutyme i Japan. Læs mere om, hvad I kan forvente af uskrevne regler og onsen-etikette i vores guide til ryokan og onsen

Kulinarisk oplevelse med rejer på Beniya Mukayu i Kaga, JapanExceptionel gastronomi 

Uforglemmelige, kulinariske oplevelser står i kø, når I tjekker ind på Beniya Mukayu. Halvpension er inkluderet, og måltiderne, I får hotellets restaurant Horin, vil uden tvivl være nogle af de bedste på hele rejsen. Her får I mulighed for at smage noget af den fineste kogekunst fra Kanazawa, tilberedt med råvarer fra Kaga Onsen-regionen og Noto-halvøen. Glæd jer især til kaiseki-måltidet, hvor 10-15 hovedsageligt fiske- og skaldyrsretter tilberedes med største omhu og serveres på lokal keramik – med sake til, naturligvis. 

Executive Suite på Beniya Mukayu i Kaga, JapanVestlige og japanske værelser

De i alt 16 værelser og to suiter på Beniya Mukayu er fra 60 til 110 kvm store med plads til op til seks gæster. Heraf er halvdelen i japansk ryokan-stil med futoner på gulvet, mens den anden halvdel er med vestlige senge. Herudover to store signatur-suiter med vestlige senge. 

Balkon med privat open-air bad og i forlængelse af hvert værelse eller suite også ensuite badeværelse. Til hvert værelse hører desuden ubegrænset wi-fi, luksuriøse badeartikler med lokale urter og japanske bomuldskåber.   

Vær opmærksom på

Det er ikke muligt at medbringe børn under syv år på Beniya Mukayu.

Rasmus Købgaard

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.