Glæd jer til:
Fly til Shanghai og retur fra Japan med SAS
Det japanske ørige, Fuji-bjerget, Sydkorea og livlige Tokyo
2 nætter på 5* hotel i Shanghai og i Tokyo
Nyd livet om bord på det luksuriøse Celebrity Millennium
Heldagsudflugt i millionbyen Shanghai
2 nætter i shanghai
Velkommen til Shanghai, Kinas største by med over 25 millioner indbyggere! I bliver kørt fra lufthavnen til jeres 5* hotel i centrum af byen. Shanghai er et fascinerende miks af franske kolonitidsbygninger, hektiske shoppinggader, futuristiske højhuse, kæmpe neonskilte og travle forretningsfolk.
HELDAGSUDFLUGT I SHANGHAI
Dagen efter ankomst, skal I på heldagsudflugt i Shanghai, hvor I bl.a. besøger Pudong-området med de mange nybyggede højhuse. I skal op i det høje TV-tårn Oriental Pearl Tower, kommer forbi den prangende promenade The Bund og ind i Shanghais store shoppinggade, Nanjing Road.
livet om bord på celebrity millennium
I skal sejle med det førsteklasses krydstogtskib Celebrity Millennium, hvor komfort og god service går op i en højere enhed. I kan se frem til masser af spændende faciliteter og aktiviteter om bord og ikke mindst den inkluderede helpension og Classic drikkepakke.
Sydkorea
I sejler fra Shanghai om aftenen, og har kurs mod Sydkorea. I kan blive i Incheon og udforske byen, men de fleste vælger at tage til Seoul. Dele af Seoul fremstår måske som et lidt skæmmende eksempel på den globale industrialisering, men i byen kan I stadig finde den traditionelle sjæl. Se byens skønne seværdigheder og læg vejen forbi en af de mange indkøbscentre.
Jeju-øen, Sydkoreas største ø, subtropisk og af vulkansk oprindelse byder på skønne strande, det brusende Cheonjeyeon-vandfald, lavagrotte, parker, Sangumburi-krateret og det 1.950 meter høje bjerg Halla-san. Her er masser af naturoplevelser, mulighed for vandreture eller afslapning og solbadning.
KINA
Celebrity Millennium lægger til i Tianjin i Kina, hvor I har hele 3 dage til at udforske området og ikke mindst Beijing. Se de store gamle underværker som Den Kinesiske Mur, Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads, Sommerpaladset, de gamle bydele og alt andet, som Beijing byder på. Celebrity Millennium tilbyder mange forskellige udflugter i land
japan
Kobe ligger på øen Honshu, og er en af Japans største havnebyer. Kobe har lagt navn til verdens dyreste kød, men er også kendt for de berømte varme kilder, Arima Onsen. Oplev Chinatown, Ikuta templet, den smukke Nunobiki Herb Garden, nattelivet og de mange indkøbsgader. I har 2 dage i Kobe.
Shimizu er indgangsporten til Fuji-bjerget. "Fujiyama" ligger i Hakone National Park, med søer, kirsebærtræer, utallige varme kilder, templer, græssletter, skulptur park og meget mere. I kommer nemt rundt i parken med bus, tog og svævebaner. I kan naturligvis også vælge at tage med på skibets udflugter.
2 nætter i TOKYO
I er nu fremme i Tokyo. Fra havnen i Yokohamas bliver I kørt til Tokyos centrum, hvor I skal bo i 2 nætter på et skønt 5* hotel.
Tokyo byder på et enormt udvalg af museer, ældgamle templer, der oser af fred, ro og værdighed, især et besøg i Asakusa Kannon templet og Meiji Shrine kan anbefales. Centrum domineres af det store kejserpalads, og ikke langt herfra ligger Ginza bydelen med eksklusive butikker, stormagasiner, gallerier og små caféer og restauranter. Vest for Kejserpaladset finder I bydelen Shibuya/Harajuku, med niche butikker, gågader, cafeliv og piger, der er farverigt udklædt efter japanske mangategneserie figurer.
Efter at have nydt dagene i Tokyo bliver I kørt til Tokyos lufthavn, hvor der er afgang med flyet til Danmark.