Glæd jer til:
Postflyver og foodietur i Vancouver
8 dages krydstogt med Celebrity Cruises
Gletsjere og hvaler i Kenai Fjords National Park
Denali National Park med bus og fra luften
Alaska Railroad på Goldstar Class
Start rejsen med stil i Vancouver
I starter rejsen i en af verdens smukkeste byer, Vancouver i Canada. Her skal I bo på det femstjernede Rosewood Hotel Georgia, der huser en anerkendt gourmetrestaurant, eksklusiv spa og en ligeså eksklusiv 20’er-stil. Selv om hotellet lokker, skal I også opleve området, og hvilken bedre måde at gøre det på end med postfly til Salt Spring Island. Og senere på foodietur med lokal guide, der viser jer vej til de bedste specialiteter på Granville Market!
8 dages krydstogt med Celebrity Cruises
I går nu om bord på Celebrity Cruises krydstogtskib Millennium, der sejler jer fra Vancouver til Seward på Kenai-halvøen i Sydalaska. Om bord på skibet er dagene og tiden helt jeres egen, og der er masser af mulighed for forkælelse med spa og gourmet såvel som aktiviteter og underholdning.
I bor i en balkonhytte, og kan glæde jer til at få de første glimt af Alaskas storslåede natur direkte fra skibet. Dramatiske kyster med fjorde, gletsjere og mulighed for at se pukkelhvaler er blot noget af det, der venter jer.
Alaska til lands og fra luften
Vel fremme i Alaska venter de helt store natureventyr, og vi garanterer, at I kommer tættere på naturen end forventet. I skal eksempelvis på et seks-timers cruise i Kenai Fjords National Park med en mellemstor båd, der kan tage jer helt tæt på de knagende og kælvende gletsjere. Så tæt, at I mærker vanddråberne i ansigtet, når isstykker knækker af og brager ned i det isblå hav.
Senere oplever I Denali National Park, der et syn for guder med tundra, bjerge og skove, og hjem for bjørne, elge m.m. Der må kun kører shuttlebusser i nationalparken, så I har god tid til at læne jer tilbage, tage oplevelsen ind og glæde jer til at flyve retur med udsigt til sneklædte bjergtoppe og kridhvide gletsjere. Wow!
Oplev Alaska med tog
I Alaska kommer I let rundt med Alaska Railroads Denali Star Train, og I skal naturligvis køre på første klasse (Goldstar Class). Vognen har panoramavinduer, så I er sikret en udsigt, der gør jeres transport til en oplevelse mellem oplevelserne. Og så har I all inclusive om bord.
Skræddersyet rejse til Alaska
Alle rejser til Alaska kan skræddersyes efter jeres ønsker og behov. Forlæng eksempelvis rejsen med flere dage i Canada, hvor I tager Rocky Mountaineer fra Banff til Vancouver og kommer endnu tættere på den storslåede natur her.
Tal med vores Alaska-eksperter om en skræddersyet rejse.