Glæd jer til:
Afslappet luksus i skandinaviske og stilfulde omgivelser
Kåret som bedste krydstogtoplevelse 5 år i træk
Adgang til 7 gastronomiske restauranter om bord!
Mange spændende ruter i hele verden
Balkonsuite, topservice og underholdning i verdensklasse
Europa 2 - det bedste af det bedste
Rederiet Hapag-Lloyd Cruises nyeste skud på stammen er flagskibet Europa 2. Skibet har plads til 516 gæster, der serviceres af ikke mindre end 370 ansatte! Jeres suite er indrettet i smukt, moderne skandinavisk design. Og fra balkonen kan I nyde den friske havluft under hele krydstogtet.
Om bord kan I nyde en perlerække af underholdningsmuligheder og faciliteter - lige fra en stilfuld bar med verdens største ginsamling til søs og madlavningskurser til spa og 7 fantastiske gourmetrestauranter.
Hvor skal krydstogtrejsen med europa 2 gå hen?
Europa 2 sejler ad forskellige fastlagte ruter i hele verden baseret på sæson, vind og vejr, så I altid kan nyde skibets faciliteter under lune himmelstrøg. Samtidig gør skibets mindre størrelse, at I kan komme til hjørner af verden, hvor de større krydstogtskibe ikke kan ligge til kaj.
Er det hvide sandstrande og azurblå hav der tiltrækker mest, findes der ruter til Caribien, eksotiske stillehavsøer og gudesmukke Fransk Polynesien. Dramatisk natur og besøgsværdige attraktioner finder I både på ruten til Norge og rundt i Østersøen.
I Middelhavet sejler Europa 2 på ruter, som kan være koncentreret omkring de enkelte lande eller er mikset med det bedste fra f.eks. De Kanariske Øer eller Den Engelske Kanal.
Desuden er der spændende ruter med Østens mystik, fantastiske New Zealand, Australien, Sydamerika, Panamakanalen og Havana.
Livet om bord på Europa 2
Sætter I pris på atmosfæren på et mindre skib med luksuriøse omgivelser, fantastisk service og gastronomi så er Europa 2 skibet for jer. Underholdningen er i verdensklasse, kaviar serveres i alle restauranter om aftenen, minibaren i jeres balkonsuite fyldes op dagligt, og de ansatte går langt for at gøre jeres krydstogtophold til en uforglemmelig oplevelse.
Forlæng krydstogtrejsen
Ofte er det muligt at forlænge rejsen og opleve mere af byen eller landet I sejler fra eller til. Kontakt vores krydstogtteam og lad dem hjælpe jer med mulighederne.