• Cabanas på Rosewood Luang Prabang i Laos
  • Soveværelset i jeres Hilltop Tent på Rosewood Luang Prabang i Laos
  • The Great House på Rosewood Luang Prabang i Laos
  • Stilrent design i jeres Riverside Suite på Rosewood Luang Prabang i Laos
  • Udsigt til den frodige natur under behandlingsrummene i Sense Spa på Rosewood Luang Prabang i Laos

Rosewood Luang Prabang, Luang Prabang, Laos

Antik charme, poolvillaer og glamping i regnskovens favn

Soveværelset i jeres Hilltop Tent på Rosewood Luang Prabang i Laos
Læs mere

Få steder er indhyllet i fordums romantik som kongebyen Luang Prabang. På Rosewood Luang Prabang, går I hele vejen - tilbage i tiden og ind i magien. Her venter jer ophøjet luksus, suveræn glamping og den gamle verdens urokkelige klasse midt i regnskovens skønne favn.

Det smukke Kuang Si-vandfald nær Luang Prabang, LaosTilbage til eventyrernes tid

Med sine fortryllende templer, bortgemte placering, kongelige aner, og stilfulde fusion af fransk kolonitid og laotisk arkitektur, er Luang Prabang et højdepunkt på enhver rejse til Indokina. Her oplever I Indokinas romantik og den gamle verdens tidløse charme, som ingen andre steder - og 10 min herfra, finder I Rosewood Luang Prabang, gemt væk i en regnskovsdal ved bredden af en lille flod.

Solsenge over brusende vandfald ved Rosewood Luang Prabang i LaosDen skønne lodge er i en klasse helt for sig selv og fuldender på alle måder magien i dette afsidesliggende hjørne af Indokina. Her bliver I henført til en tid, hvor de franske opdagelsesrejsende gjorde lejr, mens de udforskede de fjerne og sagnomspundne kongeriger forbi endeløse og uvejsomme bjerglandskaber – og længere og længere væk fra Vietnams og Cambodjas velkendte kyster.

Pool på Rosewood Luang Prabang i LaosFransk kolonitid og laotisk arkitektur

Rosewood Luang Prabang kombinerer på suveræn vis oplevelsen af en europæisk udpost fra kolonitiden med områdets dybe rødder i laotisk kultur og kongehistorie.

Hovedbygningen er et stort hvidkalkede palæ i fornem laotisk arkitektur med traditionelle træudskæringer, franske kolonitidsmøbler og subtile safaridetaljer, som fremmaner fordums eventyr i let sammenspil med mere moderne Art Deco-linjer og lamper.

Elephant Bridge Bar på Rosewood Luang Prabang i LaosForan palæet, finder I en stilfuld oval pool og bagved ligger den charmerende Elephant Bridge Bar, som samtidig bygger bro til den anden side af floden, hvor de fleste af lodgens trævillaer og 6 enestående Hilltop Tents ligger bortgemt i regnskoven, på bjergsiden og langs flodens hvidbrusende vande. Det her er ganske enkelt et himmelsk sted.

Behandlingsrum på Sense Spa på Rosewood Luang Prabang i LaosTraditionel spa og kongeligt køkken

Længere oppe ad floden, finder I Sense Spa, som er fordelt på flere små telte, som putter sig i skoven. Spaens behandlinger trækker på traditionel laotisk medicin og benytter lokale planter, frugter og urter fra lodgens egen have. 

Og hvis I virkelig har mod på at indføre jer I den lokale kultur, tilbyder lodgens traditionelle healer, Mr Xong, en autentisk Hmong-seance – Mr Xong har passet på lokalsamfundet i mere end 25 år, så I er i de bedst tænkelige hænder!

The Great House på Rosewood Luang Prabang i Laos

Efter en tur i spaen, kan det være, at sulten er begyndt at melde sig, og så er det jo heldig, at kokken Sebatian Rubis står klar med originale kulinariske oplevelser, som trækker på det bedste fra det laotiske landkøkken og fornemme kongelige opskrifter fra det laotiske hof. 

Det er uforglemmelig gastronomi, som I ikke ganske enkelt ikke vil opleve andre steder. Sidst på aftenen, kan I passende fuldende dagen med en drink over de brusende vande i The Elephant Bridge Bar. 

Buddha statuer i Pak Ou Caves i LaosSkræddersyede udflugter med private guides

Fra Rosewood Luang Prabang tager det kun 10 min at køre til Luang Prabang by, hvor alle byens fortræffeligheder - eller langt de fleste – er i gåafstand. Men lodgen arrangerer også en række originale og skræddersyede udflugter med kyndige guides, og I kan f.eks. glæde jer til magiske sejlture på Mekong-floden, svømmeture under hemmelige vandfald, og til at besøge lokale landsbyer og elefantreservater. 

Terrassen i jeres Waterfall Pool Villa på Rosewood Luang Prabang i LaosPoolvillaer og glamping på bakketoppen

I kan vælge mellem Riverside Rooms, Riverside Suites, Waterfall Pool Villas, Riverside Villas og ikke mindst de 6 Hilltop Tents, som gemmer sig blandt træerne på toppen af bakken. Her lever I helt tæt på naturen, omgivet af fuglesang, tropelyde og skønne udsigter af de frodige bjerglandskaber, som I kan nyde fra jeres store balkon med sofa og campingstole. 

Terrassen på jeres Hilltop Tent på Rosewood Luang Prabang i LaosDe luksuriøse telte på 75 m2 er hver især tilegnet en af Laos´ bjergminoriteter med de tekstiler og traditionelle kunstgenstande, som hører til. Og så er den enkle indretning selvfølgelig lige suppleret med en overdådig seng, en daybed og et stilfuldt badeværelse med bruser og badekar. 

Alle værelsestyper har Wi-Fi og minibar, mens nogle har egen pool og udendørs badekar. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelsestype, som passer jer bedst.

Anny Stensvig

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.