• Chill Bar på Six Senses Laamu, Maldiverne
  • Yoga på Six Senses Laamu, Maldiverne
  • Water villaer på Six Senses Laamu, Maldiverne

Du keder dig aldrig på Laamu

Six Senses Laamu på Maldiverne: Cruise, kokkeskole, film under stjernerne eller?

I er på en lille bitte prik langt, langt ude i det store, store hav. Horisonten er uendelig og brydes kun af en øde sandbanke et stykke væk og den store brænding ude over det beskyttende rev. Efter en time er I … nej, ikke rastløse, men bange for at I ikke når alt det, I kan lave.

Oplev Six Senses Laamu på cykel

Selvfølgelig kan I bare sætte jer og læse i en bog. Hvis I ellers kan få vristet øjnene fra det turkisblå vand og over på bogstaverne. Og I kan svømme i det varme vand, lade solen bage og se den gå ned sammen. Og se den stå op igen, hvis I er morgenmennesker.

six senses laamu - en livsstil med forunderlige oplevelser

I kan gå på opdagelse i restauranterne. Tro mig, det bliver en livsstil fyldt med forunderlige opdagelser. Menukortene frister med den mest smagfulde a la carte, og buffeter bliver til højere gastronomi med et overflødighedshorn af veltilberedte og smukke tilbud. Den asiatiske menu om fredagen er er rejse værd i sig selv.

Og I kan flade ud over vandet i baren, hvor "Happy Hour" selvfølgelig hedder "No Rush Hour". Og lægge jer på briksen i den fredfyldte spa, hvor krop og sjæl bliver forkælet, mens tankerne flyver langt væk.

Kite surfing på Laamu

Alt det har I nok tænkt på hjemmefra. Og det er da også nok for mange. Indtil man ser sedlen med ugens aktiviteter, der ligger i villaen, når I kommer. Giv jer tid til at læse den og spørg løs, når I taler med jeres butler, der gerne arrangerer alt for jer.

Delfiner i solnedgangen

Nyd prosecco, canapeer og springende delfiner, mens solen går ned, og I slapper af på skibets bløde puder. Delfinerne er vilde dyr, og skulle de have valgt andre vandveje netop denne aften, er turen stadig smuk, så tag de små hvaler som en ekstra 

bonus. I øvrigt fortæller mange, at de ser delfiner fra Restaurant Longitude, hvis de er tidligt oppe til morgenmaden.

Romantisk cruise

Sejl ud i den blide brise om bord på en maldivisk dhoni, og nyd en romantisk, privat sejltur akkompagneret af en flaske prosecco og canapeer.

Middag på Sand Bank, MaldiverneSurf på Yin Yang

Fra resortet kan I ane atollens imponerende hvide brænding kaldet Yin Yang, der brydes på det ydre rev ved den lokale ø Hithadhoo. Her er fremragende surf fra april til oktober.

Kite surfing

Six Senses Laamu giver også gode muligheder for Kitesurfing. Hvor højt kan I hoppe? Vandsportcentret har også kajakker, udstyr til vandski m.m. – og instruktører!

Picnic på en øde ø

Nyd en dejlig dag ude på en af resortets øde øer, der ligger langt væk med helt ugenert og uberørt badning og snorkling. I sejles til øen med picnickurv og drikkevarer, og I regerer over jeres kongerige helt alene – til I ringer og siger, at I vil hentes.

Picnic på en øde ø. Six Senses Laamu, Maldiverne

Sunset cocktails på sandbanken

Tag med til GM’s cocktail party på sandbanken. I bliver sejlet derud og modtaget med perlende vin, drinks og canapeer. Få en rygmassage og en sludder med de øvrige gæster, mens solen går ned i havet. Ja, I bliver i den grad forkælet på rejser til Six Senses Laamu.

Film under stjernerne

Nyd en dejlig film i junglens udendørs biograf med state of the art surround-system, mens I ligger i en solstol under stjernerne og gumler på popcorn og nyder drinks.

Fisketur

Sejl ud om morgenen på fisketur og nyd senere at få tilberedt jeres fangst – hvis I da ikke bare er med for sportens skyld og sætter fiskene fri igen.

Nyd en skøn udendørs middag, Six Senses Laamu, Maldiverne

Spis ved chilibordet

Sæt jer tilrette i chilihaven og nyd en menu, der tager udgangspunkt i de 12 forskellige chiliarter, der dyrkes her.

Morgenmad eller BBQ på sandbanken

Vågn op ved daggry og nyd solen stå op, mens en båd sejler jer ud til den hvide sandbanke, hvor en sund morgenmad venter. Eller forkæl jer selv senere på dagen med en BBQ kun for jer samme sted.

Gaadhoo- skildpaddeøen

Besøg den nærliggende ø og se, hvordan lokale arbejder for at beskytte og hjælpe bestanden af skildpadder. Er I meget heldige, ser I en skildpadde komme i land for at lægge æg i sandet.

Chill Bar på Six Senses Laamu, Maldiverne

Kokkeskole

Resortets kokke elsker at dele ud af deres viden og færdigheder. Og det er mildt sagt ikke så lidt de har at dele ud af! Udnyt det på en kokkeskole, hvor I lærer at tilberede den smagfulde gastronomi - enten i form af udvalgte lokale retter, indiske retter, sushi eller canapeer – og I får både certifikat og forklæde med derfra.

Himlens stjerner

Se nærmere på stjerner og planeter med Six Senses Laamus store teleskop, som resortets astronom kan stilles op på stranden.

I kan også få serveret aftensmad under stjernerne på stranden, hvor I sidder sammen i bløde puder i stearinlysenes skær.

På dykkerskole. Six Senses Laamu

Lokale seværdigheder

Som noget unikt for Maldiverne har Six Senses Laamu gode muligheder for at tilbyde spændende udflugter til lokale og historiske seværdigheder på nærliggende øer. Besøg den 300 år gamle Isdhoo Moske og den buddhistiske stupa fra den præ-islamiske æra. Og få et indtryk af det lokale liv, som det er blevet levet i atollen før – og leves i dag.

Guidet snorkeltur

Sejl ud med resortets marinebiolog og oplev smukke, nærliggende koralrev og det fascinerende liv med bl.a. store skildpadder

Dykning

Dykkercentret tilbyder selvfølgelig også ture under vandet, og alt udstyr er tilgængeligt i topprofessionel kvalitet.

Ice Cream & Chocolate Experience

Forkæl jer selv med utallige smagsvarianter af hjemmelavet is, sorbeter, chokolader og desserter. Og lær, hvordan man laver chokolade.

Yoga på Six Senses Laamu, MaldiverneYoga og meditation

Six Senses Laamu tilbyder mange muligheder for at dyrke yoga og meditation f.eks. som en berigende start på dagen.

Fitness center med udsigt

Tag en tur i de moderne maskiner eller på løbebåndet i fitness centret med udsigt til det turkisblå vand.

Tal med din butler på stedet og også gerne med din rejserådgiver, før du rejser, så du er sikker på at kunne få plads på netop den udflugt eller oplevelse du drømmer om. Men husk også at sætte dig i en stol med en bog – hvis du som nævnt kan få øjnene fra det turkisblå vand …

Læs mere om Six Senses Laamu på Maldiverne - klik her!

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.