• Maalifushi, Maldiverne
  • COMO Villas er på 408 m2 - det er  COMO Maalifushis største og mest luksuriøse villa
  • Mød havskildpadder under snorkelturen ved COMO Maalifushi, Maldiverne
  • Nyd en solnedgangscruise i en dhoni under ferien på COMO Maalifushi, Maldiverne
  • Der er masser af plads til leg på COMO Maalifushi, Maldiverne

COMO Maalifushi, Maldiverne

Frodigt hideaway med poolvillaer i den uberørte Thaa-atol

Nyd udsigten fra en Water Villa på COMO Maalifushi, Maldiverne
Læs mere

På COMO Maalifushi kan I udleve drømmen om et luksuriøst hideaway i Maldivernes paradisiske øhav. Bo på pæle i vandet eller under strandens palmer i en stor villa – altid med privat pool – og dyk ned i en verden af sublim service og forkælelse.

COMO Maalifushi, MaldiverneEt hjørne af den uberørte Thaa-atol

COMO Maalifushi er det første og eneste resort i Thaa-atollen syd for Male. I tager hul på opholdet med en time i vandfly over atollerne, der lokkende ligger som ringe i Det Indiske Ocean. Bedst som I ikke troede, at det kunne blive meget mere fortryllende, overrasker COMO Maalifushi i alt fra frodige omgivelser til service og design.

Familien, der står bag COMO Hotels & Resorts, har designet hoteller verden over, hvor afslappet luksus og sublim service går hånd i hånd. Steder, hvor de selv har lyst til at leve og for alvor mærker hverdagens batterier blive ladet op.

Restauranten Madi på COMO Maalifushi, MaldiverneCOMO Shambhala-filosofien

Det var en drøm, der skabte behovet, og drømmen udlever både familien og resortets gæster gennem COMO Shambhala-filosofien. Vi har mærket det på egen krop og tolker filosofien som et tilbud om at få en holistisk resort-oplevelse med fokus på harmoni i krop, hjerte og sind.

Restauranten COMO Shambhala Kitchen serverer f.eks. retter af organiske råvarer, som er rige på vitaminer og mineraler. Hemmeligheden bag ligger i tilberedningen, hvor sundhed hverken er kedeligt eller tørt, men tager jer på et kulinarisk eventyr. Og det stopper ikke her.

COMO Shambhala Retreat - spa på COMO Maalifushi, MaldiverneVelvære for krop og sjæl

COMO Shambhala-filosofien fortsætter nemlig ud i resortets spa og wellness-tilbud. Fra stranden på den sydøstlige side ligger spavillaer på pæle, klar til at give jer en uforglemmelig oplevelse til lyden af bølgebrus. 

Vi kan især anbefale COMO SHAMBHALA signatur-massagen, hvor spaterapeuten bruger et miks af nærende, velduftende olier til at udføre massagestrøg, der løsner ømme muskler og giver indre ro og velvære.

På COMO Maalifushi deltager aktivt i bevaring af koralrevet ved at udsætte "koralrammer"Paradis for børn og voksne

Øen er ikke større, end I kan slentre hele vejen rundt med sandalerne i den ene hånd og hinanden i den anden. Måske mens de mindste leger, samler muslingeskaller og plasker i vandkanten? COMO Maalifushi er nemlig både et paradis for par og familier. 

Alle villaer har egen pool og ligger i private omgivelser enten på pæle i vandet eller indhyllet af palmer på stranden. Og nu vi er ved stranden, er det her, I finder resortets 44 meter lange fællespool, restauranterne og naturlegepladsen, hvor de mindste kan få mange timer til at gå. Og måske få helt nye legekammerater?

På udkik efter hvalhajer på snorkeltur om natten, COMO Maalifushi, MaldiverneSvøm med hvalhajer og cruise med delfiner

Selv om I er på en lille ø, er oplevelsesmulighederne mange og ikke mindst store! Øens husrev er livligt og farverigt med tropefisk og skildpadder, så det er bare med at få snorklen på eller sejle ud til de nærliggende, uberørte øer i atollen med guide.

Vil I prøve at snorkle med de finurlige, ufarlige hvalhajer, er det også muligt. Skriv jer på listen ved dykkercentret, så bliver I ringet op, når lokale fiskere får øje på dem. Det er typisk i aftentimerne og foregår på den måde, at I sejler ud til hvalhajerne for roligt at ligge i havoverfladen og beundre ’de store fisk’, mens de mæsker sig i plankton.

Sejl også på cruise for at spotte delfiner, der dansende springer op af vandet og legesygt følger båden. Som en unik aktivitet kan I sejle ud med en båd, der har et særligt net, som I kan ligge på i vandet og betragte delfinerne gennem.

Barbeque på stranden ved COMO Maalifushi, MaldiverneSublime a la carte restauranter

De tre restauranter på COMO Maalifushi byder på forskellige a la-carte menuer med fokus på friske, sunde og gerne økologiske råvarer. Hver morgen kan I eksempelvis se de lokale fiskerbåde lægge til kaj ved resortets jetty for at levere dagens fangst af fisk og skaldyr, som bl.a. bliver til udsøgt sushi og sashimi i den japanske restaurant Tai.

I starter dagen med morgenmad i hovedrestauranten, Madi, der har en lille buffet og stort a la carte-kort. Vend endelig tilbage til frokost eller aften, hvor der tre gange om ugen er et tema på menuen såsom Middle Eastern Feast, Taste of the Indian Ocean og BBQ-night – gerne akkompagneret af lokal musik og dans. 

Den tredje restaurant hedder Thila og serverer alt fra friske salater til skaldyr og pizza.

Nyd poolen i en Beach Suite på COMO Maalifushi, Maldiverne65 suiter og villaer med pool

COMO Maalifushi har 65 suiter og villaer, designet af den japanske arkitekt Koichiro Ikebuchi. Stilen er smagfuld med komfort og luksus i fokus, primært holdt i lyse farver og træ for et naturligt look. 

De har alle privat pool, aircondition, Nespresso-maskine, Wi-Fi og meget mere. Så I skal blot tage stilling til, om I vil bo på vandet eller på stranden? Og hvor meget plads, I har brug for?

Maalifushi Beach Villa, COMO Maalifushi, MaldiverneTil jer, der vil bo på stranden

Strandvillaerne ligger lidt tilbagetrukket mellem vegetation og palmer, der sørger for privatliv og direkte adgang til stranden. Faktisk skal I kun gå et par skridt, så står I med fødderne i vandet. Både suiter og villaer har plads til to voksne og to børn.

  • Beach Suite: 101 m2 med soveværelse, stue, badeværelse og terrasse med pool. Her kan I bo på 2 voksne og 2 børn. 
  • Beach Villa: 116 m2 med skydedør mellem soveværelse og stue for ekstra privatliv. Hertil badeværelse, stue og terrasse med privat pool. Her kan I bo på 2 voksne og 2 børn.
  • Two Bedroom Beach Suite: 131 m2 med to soveværelser, to badeværelser, stue og terrasse med privat pool. Her kan I bo på 3 voksne og 2 børn.
  • Two Bedroom Beach Villa: 145 m2 med to soveværelser og to badeværelser. Bemærk, at stue og terrasse med privat pool er større end i Two Bedroom Beach Suiterne. Her kan I bo på 3 voksne og 2 børn.

Maalifushi Water Villa ligger ugenert på COMO Maalifushi, Maldiverne

Til jer, der vil bo på vandet

I finder Water Suiterne og Water Villaerne i den sydvestlige ende af øen. Suiterne er 107 m2, mens villaerne er 120 m2. De er designet med store gulv til loft-vinduer, så I indenfor såvel som udenfor kan nyde udsigten til havets fifty shades of blue. Her kan I bo på 2 voksne og 2 børn.

Villaer har skydedør mellem stue og soveværelse for ekstra privatliv.

Har I brug for endnu mere plads, anbefaler vi den helt store COMO Maalifushi Water Villa på 213 m2 med to store soveværelser. Her kan I bo på 4 voksne og 2 børn.

Como Residence på Como Maalifushi på MaldiverneGenerationsrejser til Como Maalifushi 5+*

COMO Maalifushi har enestående villaer både på stranden og på pæle i lagunen med plads til flere generationer eller flere vennepar sammen. Læs om luksusvillaer med egen pool og plads til de helt store familier med f.eks. 4 soveværelser.

Læs mere her: 3 generationer sammen i Paradis

Charlotte Frost

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.