• Udforsk Maldivernes atolhav med Scubaspa
  • Svøm med hvalhajer fra Scubaspa på Maldiverne
  • Aftenbelysning på Scubaspa, Maldiverne
  • Loungehygge på Scubaspa på Maldiverne
  • Spa på Scubaspa på Maldiverne

Floating Resort by Scubaspa, Maldiverne

Udsøgt yacht med enestående spa- og dykkercruises i det utrolige atolhav

Tag på dykker- og spaeventyr med Scubaspa på Maldiverne
Læs mere

Sejl ud på Maldivernes magiske laguner på en lækker yacht og nyd enestående snorkling. Eventyret suppleres af velgørende spabehandlinger om bord og/eller dykkereventyr for livet. Vælg mellem 4- og 7 nætters cruises. 

Jacuzzi på Scubaspa, MaldiverneMarinelivet i Maldivernes øhav er intet mindre end eventyrligt. Under lagunernes overflade venter storslåede koralrev, skildpadder og en mangfoldighed af fisk fra farverige koralfisk til hvalhajer og djævlerokker. Kom i nærkontakt med det hele fra en lækker yacht med maks. 40 gæster.

Tag på dykker- og spaeventyr med Scubaspa på MaldiverneTo smagfulde yachts: Ying og Yang

Floating Resort by Scubaspa har to lækre yachts: Scubaspa Ying og Scubaspa Yang. De er identiske bortset fra et lille fitnessrum på Yang. I det sekund, I ser bådens skarpslebne profil, sættes forventningerne automatisk et hak op. 

Den lange bov er klar til at skære sig gennem øhavets laguner. Agterdækket er skabt til snorklere og dykkere, der skal i lagunen. På det store skrånende soldæk kalder solstolene på jer. Hvordan mon der ser ud indenfor? Hop om bord og se!

Svøm med hvalhajer fra Scubaspa på MaldiverneLækkert indrettet yacht

Det indre lever fuldt ud op til det smukke ydre. Her er både indendørs og udendørs restaurantområde og en trendy bar skabt til cocktails og udveksling af dagens oplevelser. Stemninger er lige så intim, som den er maritim. Den gennemførte indretning fortsætter i såvel spaområde som kahytter og suiter.

Thaimassage på Scubaspa på MaldiverneVidunderligt spaområde

Forestil jer at få velgørende spabehandlinger på en yacht, der vugger blidt i en lagune på Maldiverne. Der er et 300 m2 stort spa-område med 6 behandlingsrum inkl. et for par med jacuzzi. Her er også et separat massagedæk til udendørs thaimassage. Dækket anvendes også til meditation og gratis yoga-klasser. 

Hygge på Scubaspa på MaldiverneKahytter og suiter på Floating resort by Scubaspa 

Der er ti kahytter og ni suiter. Suiterne på nær Cowrie Suite ligger på hoveddækket med store panoramavinduer, mens kahytterne er på dækket under med to store koøjer til at give lys og udsigt. Alle kahytter og suiter har aircondition, privat badeværelse og smagfuld indretning. Alle kahytter har dobbeltsenge, men Manta suites fås også med 2 single senge. Rejser man tre sammen er det muligt i Cowrie og Seastar.  

Manta suite på ScubaspaSuiter og kahytter på Scubaspa

  • Manta Suites, (19-22 m2) med king-size seng og stort ovalt vindue (3x0,7 m). Hoveddæk.
  • Dolphin Suites, (16 m2) med queen-size seng og stort ovalt vindue (3x0,7 m). Hoveddæk
  • Cowrie Suite ( 16 m2) i boven af nedre dæk med queen-size seng og sovesofa. 4 koøjer. Nedre dæk 
  • Seastar Cabins (12-13 m2) med queen-size seng - en enkelt med ekstra seng. 2 koøjer. Nedre dæk 

Gå i land på en øde ø med Scubaspa på MaldiverneEt eventyr i Maldivernes laguner

Cruisets rute lægges, så I oplever det bedste af Maldiverne inkl. nogle af de smukkeste koralrev og mulighed for spændende vragdyk. I besøger fem atoller: Vaavu, Rasdhoo, Male og ikke mindst den nordlige og sydlige Ari-atol, der byder på noget af verdens bedste snorkling og dykning bl.a. med hvalhajer.

I kommer til enestående og meget forskellige dykker- og snorkelsteder, besøger øde paradisøer, landsbyer og sandbanker. Der er start i Male og afmønstring i Maamigili i Ari-atollen.

Når Floating Resort by Scubaspa kaster anker, er det altid tæt på en ø, hvor I kan bede om at blive sejlet ind i en lille båd, hvis I vil snorkle eller slappe på stranden. 

Hver dag er der gratis yogaklasser på Scubaspa på MaldiverneKort eller lang? Spa eller dyk? Eller et godt mix?

I kan vælge mellem 4- og 7-nætters cruises – hvis I da ikke vil hyre båden i kortere eller længere tid helt for jer selv - f.eks. til en stor familie eller gruppe. Når længden af cruiset er på plads, er det tid at vælge indhold: Skal I på spaophold til søs? Skal det være en magisk dykkerferie? Eller vil I gerne lidt af begge dele?

Spa på Scubaspa på Maldiverne

Spa- og dykkerpakker på Scubaspa

  • Dykker-cruises inkluderer 15-17 dyk på 7 nætters ture og 8-10 dyk på 4-nætters cruise
  • Spa-cruises inkluderer 8 behandlinger på 7 nætters ture og 4 på 4-nætters cruise
  • Scuba+spa inkluderer 8 dyk og 4 behandlinger på 7 nætters cruises. Det halve på 4 nætters

Vælger I dykker-cruise, skal I være certificerede dykkere. I kan købe spabehandlinger, hvis der er plads, og spa-deltagere altid er velkomne til at svømme ud med snorkel, når yachten ligger for anker. 

Tag på dykkereventyr med Scubaspa på MaldiverneJeres cruise inkluderer i øvrigt

  • Overnatning i valgte kahyt
  • 3 måltider om dagen 
  • Velkomstdrink 
  • Drikkevand (ubegrænset)
  • Juices (dåse) og udvalgte specialteer/kaffer til morgenmad
  • Yoga hver morgen 
  • Fiskestænger
  • Paddleboards
  • Kajakker
  • Snorkeludstyr
  • Flasker og vægte til dykkere, våddragt kan lejes
  • BBQ på øde ø 
  • Sunset cocktail sidste aften 
  • Udflugter
  • 2 GB Wi-Fi pr. kahyt
Lars Damsbo

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.