• Six Senses Laamu, Maldiverne
  • Beach Villa med pool på Six Senses Laamu, Maldiverne
  • Water villa på Six Senses Laamu, Maldiverne
  • Water Villa indvendigt, Six Senses Laamu, Maldiverne
  • Villaer på pæle i lagunen, Six senses Laamu, Maldiverne

Six Senses Laamu, Maldiverne

Ægte barfodsluksus i overdådig enkelthed - forvent det bedste!

Six Senses Laamu, Maldiverne
Læs mere

I den uberørte Laamu-atol ligger Six Senses Laamu 5+*, et af Maldivernes ubetinget bedste luksusresorts. De store, lækre villaer ligger i total harmoni med de vidunderlige omgivelser og inviterer til afslappet barfodsluksus for både par og familier.

Water Villa med pool, Six Senses Laamu, MaldiverneI hele sit udtryk og hele sin stemning er Six Senses Laamu indbegrebet af, hvad Six Senses Resorts og Spas har skabt med sine banebrydende resorts. I nyder sublim service, gourmetrestauranter, verdensklasse spa og de vidunderlige villaer, men alt sker i øjenhøjde og med begge ben på jorden. Uden sko!

Picnic på en øde ø. Six Senses Laamu, Maldiverne

Den smukkeste ankomst

Turen hertil er et eventyr i sig selv. Først nyder I 40 minutters flyvetur over de smukke atoller fra Male til Kadhdhoo, og herfra er der 15 minutters sejltur i det turkisblå vand til den private ø Olhuveli i Laamu-atollen.

Beach Villa på Six Senses Laamu, MaldiverneOverdådig enkelhed

Design og indretning udstråler overdådig enkelthed, der på engang både er trendy og rustik med udbredt brug af naturmaterialer i smuk harmoni med naturen.

Inde på land gemmer den tætte vegetation på betagende beach villaer, som ofte er foretrukket af familier. I har jeres egen private strandhave og få skridt til en svømmetur. Ja, I kan endda vælge villa med pool, hvis I vil have endnu kortere til en svalende dukkert.

Bevæger man sig ud af de fine gangbroer fra stranden mod revet, står water villaer på pæle i lagunen med den blå himmel over sig og fisk i mange farver under sig. Også her kan I få villa med en pool på 7 x 3 meter, hvis I ønsker det.

Six Senses Laamu på Maldiverne - madGourmetkøkken og loungestemning

Det innovative køkken er baseret på råvarer fra resortets egen økologiske have og inspiration fra nær og fjern. Her er smagfuld a la carte og buffeter af en anden verden. Og i panoramabarens store lounge sørger en DJ for den rette afslappede stemning i aftentimerne.

Beach Villa med pool på Six Senses Laamu, MaldiverneVillaer på stranden og på pæle i lagunen

Her er i alt 96 villaer. Alle er skabt i naturens egne materialer med en enkel og ren stil.

I villaerne på pæle i vandet er der privat soldæk, uforstyrret udsigt og direkte adgang ad en trappe til det krystalklare vand. Tættest på land ligger Lagoon Water Villaer. Længere ude ligger Ocean Water Villaer og Laamu Water Villaer.Villaerne på stranden har private soldæk, eget ugenert strandområde og mulighed for at sove under stjernerne på soldækket, hvor en romantisk middag også kan blive serveret.

Alle villaer har alt, hvad I kan forvente af et resort i denne kategori – og mere til. Fra Bose-lydanlæg til såvel indendørs som udendørs bad. Men få steder får I luksus serveret så charmerende, enkelt og smukt.

De nævnte arealer er indendørs og udendørs område tilsammen.

BEACH VILLA PÅ SIX SENSES LAAMU, MALDIVERNE7 Lagoon Beach Villa (220 m2)

Privat strandhave med solstole og privat adgang til stranden. Spise- og udsigtsplatform i højde med trætoppene. Lagoon villaerne vender, som navnet antyder, mod lagunen. Six Senses Laamu har også 3 Lagoon Villaer med privat pool (238 m2)

7 Ocean Beach Villaer (220 m2)

Som Lagoon Beach villaerne, men ligger mod havet i stedet for lagunen. Six Senses Laamu har også 3 Ocean Pool Villaer med privat pool (238 m2).

20 Lagoon Water Villa (108 m2)

Villaer på pæle i den smukke lagune. Privat terrasse med solstole, nedsunket glasbadekar med udsigt til fiskene under jer, spiseområde med glasbund over vandet, panoramadæk med solstole, spiseområde og udsigtsplatform.

Water villa på Six Senses Laamu, Maldiverne22 Ocean Water Villaer (108 m2)

Som Lagoon Water Villa, men længere ude ad gangbroen mod havet.

18 Laamu Water Villa (108 m2)

Som Ocean Water Villa, men længere ude ad gangbroen mod havet. Six Senses Laamu har også 10 Laamu Water Villaer med privat pool (126 m2) længst ude på gangbroerne.

4 Family Villaer med Pool (253 m2)

Beach Villa med 2 soveværelser med individuelle bad. En perfekt ramme for familien. Privat strandhave med solstole og privat adgang til stranden. Spise- og udsigtsplatform i højde med trætoppene. Lounge oven på spisestuen, privat pool. Der er 1 Family Villa mod lagunen og 3 mod havet.

1 Two-Bedroom Lagoon Beach Villa med Pool (285 m2)

Beach Villa med 2 soveværelser med individuelle bad. Privat strandhave med solstole og privat adgang til stranden. Spise- og udsigtsplatform i højde med trætoppene. Privat pool.

1 Two-Bedroom Ocean Beach Villa med Pool (730 m2)

Overdådig Beach Villa med 2 soveværelser med individuelle bad. Privat strandhave med solstole og privat adgang til stranden. Spise- og udsigtsplatform i højde med trætoppene. Privat pool.

Hvis I vælger Laamu Water Villa, Laamu Water Villa med pool, Family Villa med Pool, Two-Bedroom Lagoon Beach Villa med Pool eller Two Bedroom Ocean Beach Villa med Pool, får I ekstra forkælelse som en flaske champagne ved ankomsten, • iPod i villaen, velkomstsnacks, Nespresso-maskine, jeres initialer på cyklen og mulighed for morgenmad serveret I villaen uden ekstra omkostninger.

Ring og hør mere om de enkelte villatyper.

Aftenstemning på Chill Bar, MaldiverneRestauranter og barer:

Six Senses Laamus barer, lounges og gourmetrestauranter er udformet, så I får den optimale stemning med panoramaudsigter og spektakulære solopgange og -nedgange.

Longitude

Hver dag starter med en fantastisk morgenmad i den to-etagers restaurant Longitude på pæle i havet.

Om aftenen kan I nyde en international a-la-carte menu med dagens fisk, grillet kød, pasta og asiatiske lækkerier. To gange om ugen er her overdådige buffetter med lokale retter. Hver tirsdag er her seafood buffet, og hver fredag asiatisk buffet.

Zen

En oplevelse for de få. Zen ligger på det øvre dæk, og her kan 12 gæster hver aften nyde autentisk japansk køkken med bl.a. den bedste sushi og sashimi.

Chill Bar

Naturen har sørget for den perfekte udsigt. En DJ sørger for den musikalske stemning. Og Chill Bars bartendere er klar med cocktails, mens I hænger ud over vandet og venter på solnedgangen. I kan også nyde lette måltider hele dagen i Chill Bar.

Deck-a-Dence

På en mole bygget ud i havet venter seks borde med glasbund på, at I sætter jer til rette for at nyde livet under jer og gourmetmad på tallerkenen. I skal have lokalt inspireret "zero-carbon dinner".

Altitude Wine Cellar

Vintårnet rejser sig 6,4 m over Det Indiske Ocean med flere end 420 udvalgte vine, der ledsages af charcuterie og fine oste, der holdes fint afkølede.

Ice

Forkæl den søde tand. 42 slags is og sorbet frister i Ice. Det er gratis, og der er åbent fra 11 til 23. I The Chocolate Studio venter hjemmelavede chokolader. De er dog ikke gratis.

LEAF

Hævet over de økologiske haver tilbyder LEAF gastronomiske kreationer skabt på friske råvarer. Til frokost inspireret af det smagfulde vietnamesiske køkken, om aftenen af Middelhavskøkkenet.

Chilli Table

Midt i de økologioske haver kan Six Senses Laamu arrangere en 5-retters chili-baseret menu!

The kids club på Six Senses Laamu, MaldiverneKid's Club "The Den" og stor swimmingpool

Six Senses Laamu har en dejlig Kid's Club, der hedder The Den. Den ligger lige ved stranden, og her er en masse aktiviteter og muligheder for børnene. Fra spil over sport og skattejagt til pizzabagning og en overvåget svømmetur. I december 2014 åbnede desuden en stor, flot swimmingpool.

Yoga på Six Senses Laamu, MaldiverneØvrige faciliteter:

Six Senses Laamu byder på utallige aktiviteter som Six Senses Spa med bl.a. sauna og hammam, yoga, open-air biograf, bibliotek, dykkerskole samt vandsportscenter med bl.a. windsurfing, kanoer og vandski.

I kan bestille private bådudflugter i dagtimerne, i solnedgangen eller til en privat BBQ på øde ø.

Læs artiklen: "Du keder dig aldrig på Laamu"

Frank Hansen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.