• Soneva in Aqua - luksusyacht på Maldiverne
  • Nyd solen og livet på dækket på Soneva in Aqua - luksusyacht på Maldiverne
  • Skulle det være et glas champagne i solnedgangen? Soneva in Aqua - luksusyacht på Maldiverne
  • Soneva in Aqua - luksusyacht på Maldiverne

Soneva in Aqua, Maldiverne

I luksuriøs yacht mellem Maldivernes atoller. Bare jer!

Soneva in Aqua - luksusyacht på Maldiverne
Læs mere

Forestil jer at sejle med en yacht mellem Maldivernes forunderlige atoller. At blive forkælet med skønne retter, snorkle på koralrev væk fra alle andre, slappe af på dækket og at blive vugget i søvn i den luksuriøse kahyt eller på dækket under millioner af stjerner.  

Nyd solen og livet på dækket på Soneva in Aqua - luksusyacht på MaldiverneSoneva in Aqua er den drøm, der for mange sniger sig ind i fantasien i ny og næ efterfulgt af et suk og et "tænk, hvis …". Det er sejlturen mellem atollerne på Maldiverne, hvor I bare skal nyde at være til, for resten tager besætningen sig af. De ved, hvor der er godt at sejle hen. De sætter sejl og laver mad. De gør rent og rydder op. Serverer det, I ønsker. Og det, I slet ikke har nået at tænke på endnu. 

Soneva in Aqua - luksusyacht på MaldiverneEn luksuriøs yacht med masser af plads

Soneva in Aqua er over 19 m lang og næsten 6½ m bred. Den har motor, men så snart mulighederne er til det, sættes sejlene, så I kan glide stille af sted gennem Det Indiske Ocean. Har I lyst til at hjælpe med at sætte sejlene, kan I helt sikket få lov til det. 

Master bedroom inkl. nedsænket badekar med glasbund på Soneva in Aqua - luksusyacht på MaldiverneSoneva in Aqua har to store og luksuriøse suiter til gæsterne. Master suiten har kingsize seng, to håndvaske, to garderober, to brusebade, toilet og nedsænket badekar med glasbund, så I kan følge livet i havet. Hvornår har I sidst sæbet jer ind med udsigt til en rokke?

Den anden kahyt har også kingsize seng og brusebad. Begge kahytter er designet, så masser af dagslys kommer ind. Hvis vi bliver indenfor lidt endnu, er her også en stor salon med tv og iMac arbejdsstation, men mon ikke, I vil være ude meget af tiden?

Skulle det være et glas champagne i solnedgangen? Soneva in Aqua - luksusyacht på MaldiverneSoldæk, jacuzzi millioner af stjerner

Ude på dækket kan I nyde udsigten til det blå hav. Slæng jer i de bløde puder i den store daybed på soldækket. Eller skal det være i nettene ude ved bovsprydet? Hold udkig efter delfiner og de små paradisøer og sandbanker, der dukker op og forsvinder igen. Er det tid at lægge til ved en ubeboet ø, tage på picnic og snorkle? 

Jacuzzien beder om sin del af opmærksomheden, og baren det samme. Champagne i solnedgangen er en god ting. Og når natten falder på, kan I trække jer tilbage til kahytten eller vælge at sove på dækket.

Salonen med arbejdsstation på Soneva in Aqua - luksusyacht på MaldiverneSoneva in Aqua – en unik perle i Sonevakæden

Soneva-navnet er garant for afslappet luksus i særklasse med resorts i Thailand og på Maldiverne. Den store yacht Soneva in Aqua har sin ankerplads på Soneva Fushi 5+* på Maldiverne, hvor den kan bestilles fra et par timer til flere dage. Den sejler dog også fra Soneva Jani 5+* og ikke mindst imellem de to resorts, som en vidunderlig transfer. Tal med jeres rejserådgiver, hvis jeres rejse til Maldiverne skal fuldendes med denne enestående oplevelse. 

Se billeder og læs om flere unikke oplevelser om bord på Soneva in Aqua - klik her!

 
Frank Hansen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.