
Soneva Jani er på alle måder et revolutionerende resort. Her venter jer den ypperste ferie på Maldiverne, hvor alle detaljer er med til at give både familier og par en oplevelse, I ikke får andre steder.
Ægte luksus mærkes helt ind i sjælen
Soneva Jani er så overdådigt, at fantasien kan have svært ved at følge med. Samtidig er Soneva Jani fuldstændig afslappet og fyldt med harmoni. Ægte luksus er nemlig at hvile i sig selv. Nyde at være til. Lade sig forkæle. Og overraske. Soneva Jani kan det hele.
Paradisøer og uendelig lagune
Til Soneva Jani hører fem øer, der alle er forkælet med skønne strande. I kan blive sejlet til de fire øer, der ikke er bebygget. Langt de fleste villaer er i lagunen. Her er også restauranter, observatorium, bibliotek og udendørs biograf. Lige under jer er tropefisk, havskildpadder og måske delfiner.
Gastronomi og barer på Soneva Jani
Gastronomi i verdensklasse er en hovedhjørnestene i Soneva-konceptet. På Soneva Jani er ethvert måltid et eventyr.
So Fresh
Internationalt køkken. Storslået morgenmad, overvældende frokostbuffeter inkl. kogeøer, grill, pizzaovn m.m. Drinks i solnedgangen og udsøgte menuer om aftenen.
So Engaging
Internationalt køkken med nærkontakt til kokkene. ”Mystery Menu” til blot fem gæster!
So Starstruck
Fire borde omkring teleskopet i det udendørs observatorium på pæle i lagunen skabt til stjernestunder skabt af kokke og astronomer.
The Directors Cut
Udsøgt japansk køkken med et moderne twist. Lukket mandag og fredag.
So Imaginative
Privat rum til private begivenheder fra mærkedage til vinsmagninger. Op til 20 gæster.
So Guilty
Lad tænderne løbe i vand og forkæl dig selv med det bedste fra Soneva Janis chocolatier.
So Cool
Hjemmelavet is og tapas smagsprøver
The Crab Shack
Nyd solnedgang, srilankansk Mud Crab curry, alaskakrabber med passende rosévin. Det bliver ikke mere romantisk.
The Gathering Bar
Cocktails, drinks og tapas til den sidste gæst går hjem.
The Wine Cellar
Skabt inde i et ekstravagant vintårn i The Gathering Bar til private vinsmagninger og vinmiddage.
Mulighederne stopper endda ikke her. I kan få serveret morgenmad, frokost og aftensmad på en øde strand og på flere andre romantiske steder på resortet. Og så selvfølgelig i jeres skønne villa.
Villaer på Soneva Jani
De utrolige villaer finder I dels på stranden på øen Medhufuru omgivet af tæt, tropisk vegetation og dels langs en nærmest magisk gangbro, der snor sig ud i lagunen fra stranden. Andre havde lavet den lige, men Soneva Jani udnytter enhver chance for at pirre jeres sanser.
Stor pool og banebrydende arkitektur
Alle villaer har en stor pool. De åbner sig mod lagunen, men med god afstand til naboerne. Enkelte villaer har tilmed deres egen vandrutsjebane fra førstesalen ned i lagunens lune vand, og der er villaer med helt op til 4 sove- og badeværelser, vinkælder, fitnessrum m.m.
I vanlig Soneva-stil er villaerne opført i bæredygtige naturmaterialer med en indretning, der stråler af uformel elegance. I alle villaer i lagunen bortset fra villaen med 4 soveværelser, kan soveværelsets tag køres til side, så I har frit udsyn til stjernerne fra sengen. Skulle der falde et par dråber regn, lukker taget sig automatisk.
- 1 Bedroom Water Retreat. 416 m2 i lagunen. Maks. 2 voksne og 2 børn.
- 1 Bedroom Water Retreat med vandrustjebane. 437 m2 i lagunen. Maks. 2 voksne og 2 børn.
- 2 Bedroom Water Retreat. 573 m2 i lagunen. Maks 4 voksne og 2 børn.
- 2 Bedroom Water Retreat med vandrustjebane. 610 m2 i lagunen. Maks 4 voksne og 2 børn.
- 3 Bedroom Water Reserve med vandrutsjebane. 625 m2 i lagunen. Maks. 6 voksne og 2 børn.
- 3 Bedroom Island Reserve med vandrutsjebane. 1956 m2 på stranden. Maks. 6 voksne og 2 børn.
- 4 Bedroom Water Reserve med vandrutsjebane. 1.226 m2 på pæle i lagunen. Maks. 8 voksne og 2 børn.
- 4 Bedroom Island Reserve med vandrutsjebane. 1.752 m2 på stranden. Maks. 8 voksne og 2 børn.
Fantastiske faciliteter gjort endnu bedre
Mange af faciliteterne på resortet vil være genkendelige fra Soneva Kiri og Soneva Fushi, men på Soneva Jani er det hele en tak mere sofistikeret. Her er motionsrum, yogapavillon, sauna og dampbad på pæle i lagunen og med en storslået havudsigt. Det samme gælder den udsøgte spa, hvor professionelle behandlere er klar til at forkæle jer.
I keder jer aldrig på Soneva Jani
Soneva Jani er primært afslapning i særklasse, men der er naturligvis også masser af aktiviteter. Al vandsport er inkluderet. Tag også på astronomisk cruise under stjernerne med middag. Se stjerner fra land i observatoriet. Oplev delfinsafari, snorkel- og dykkerture.
Økologiske haver og tennis
Inde på land kan I gå tur i en labyrintisk have eller følge vandrestier rundt på øen til fods eller på cykel. Her er tennis afprøvet af Caroline Wozniacki og en økologisk farm, som producerer frugter, grøntsager, krydderurter og svampe til resortets restauranter.
Børneklubben The Den
Børn er hjerteligt velkomne på Soneva Jani. Restauranterne har udsøgte børnemenuer for enhver smag, og på Medhufuru udgør The Den et paradis for de mindste. En børneklub, hvor der ikke er sparet på noget og med masser af aktiviteter, som de voksne godt kan blive lidt misundelige på.
Bæredygtig turisme på Soneva Jani
Soneva-kæden har ekstraordinær stor fokus på bæredygtighed og socialt ansvar. Hvert resort har deres unikke programmer med f.eks. genskabelse af koralrev, effektiv affaldsbehandling, genbrug og nænsom brug af ressourcer.
Hvert år formidles millioner af dollars via Soneva-kædens fond til bæredygtige og sociale projekter både i lokalområdet og over grænserne.
Transport til Soneva Jani
Rejser I direkte til Soneva Jani, kommer I hertil med vandflyver (ca. 40 min.) fra Male. I kan kombinere rejsen til Soneva Jani med et ophold på Soneva Fushi 5+*, hvor transporten så foregår enten med speedbåd fra Soneva Fushi eller som et idyllisk krydstogt med luksusyachten Soneva In Aqua.