• Fællespoolen på Kasbah Tamadot, Atlasbjergene, Marokko
  • Middag på Kasbah Tamadot i Marokkos Atlasbjerge
  • Berber Tent med plungepool på Kasbah Tamadot i Marokko
  • Deluxe Suite på Kasbah Tamadot i Marokkos Atlasbjerge

Kasbah Tamadot, Atlasbjergene, Marokko

Luksuriøst boutiquehotel på kanten af Atlasbjergene

Berber Tent på Kasbah Tamadot i Marokko
Læs mere

Kasbah Tamadot byder jer inden for i en verden af femstjernet livsnyderi ved Atlasbjergene. Her er to pools og spa med hammambade. Fuldend oplevelsen med overnatning i et moderne berbertelt med privat pool.

Velkommen til Kasbah Tamadot i Marokkos AtlasbjergeStolt på kanten af dybe dale og høje bjerge

”Kasbah” betyder ”fort” på arabisk. Og det er da også, hvad boutiquehotellet Kasbah Tamadot allermest drager tankerne mod, som det står her i al sin pragt. Stolt og majestætisk på en bjergtop i området Asni med udsigt til Atlasbjergenes bakkede landskab. Et landskab, der gemmer på dale, floder, skove og stier, som fører til historiske berber-landsbyer og bjergtagende udsigter. På en skyfri dag kan I endda se helt til toppen af det kendte Mount Toubkal, der er Nordafrikas højeste punkt.

Det er derfor heller ingen overraskelse, at Kasbah Tamadot er en del af Richard Bransons eksklusive hoteller, der er kendt verden over for deres høje standard og unikke beliggenhed.

Deluxe Room på Kasbah Tamadot i Marokkos AtlasbjergeSkåret ud af et marokkansk eventyr

At ankomme til Kasbah Tamadot føles som at ankomme til en helt anden verden. Især hvis I kommer direkte fra Marrakeshs labyrint af gader med et bombardement af indtryk. I stedet ånder alt fred og ro, og hotellets stilfulde design og faciliteter lader jer udleve drømmen om et marokkansk eventyr.

Overalt pirres sanserne af marokkanske møbler, puder og puffer i dybblå nuancer og varme farver. Her er store lerkrukker med tropiske planter og palmer, der spejler sig i poolens turkisblå vand. Døre og lofter med smukt udskårne detaljer, håndplukket kunst og et strejf af guld til at sætte prikken over designoplevelsen.

Kasbah Tamadot i Marokkos Atlasbjerge har også en indendørs poolSpa, pool og total afslapning

Med den marokkanske drømmeferie hører naturligvis spa og forkælelse i traditionelle hammambade og kulinariske oplevelser. Dem vender vi tilbage til. For på Kasbah Tamadot kan I lave præcis så meget eller så lidt, I har lyst til. Hotellet har to pools – en indenfor og en udenfor med udsigt til bjergene. Trænger I modsat til at være aktive, kan I spille tennis, besøge motionslokalet, dyrke yoga og meget mere. De lokale berberlandsbyer i nærheden er også oplagt som mål for korte vandreture med en af hotellets professionelle guider.

Udendørs restaurant på Kasbah Tamadot i Marokko, AtlasbjergeneSmag på marokko

Restauranten på Kasbah Tamadot byder både på traditionelle marokkanske retter og retter fra det internationale køkken. Vil I have en særlig oplevelse, så forkæl jer selv med en af de udsøgte tasting-menuer. Råvarerne er bl.a. lokalt dyrkede med øje for smag og friskhed, og vinkortet matcher smagsoplevelsen. Om morgenen kan I glæde jer til friskbagt brød og kager, friskpresset juice, søde frugter og meget mere, som I vælger fra et a la-carte kort.

I bestemmer selv, hvor I vil nyde jeres middage. Ved poolen? I restauranten på tagterrassen under stjernehimlen? Eller måske i mere private omgivelser? Uanset hvad, kan I forvente høje standarder serveret på en afslappet måde. Dresscode er altså ikke en del af menuen.

Berber Tent soveværelse på Kasbah Tamadot, Atlasbjergene i MarokkoVærelse, suite eller berbertelt med pool?

På Kasbah Tamadot kan I enten bo i et stilfuldt værelse, suite eller luksus-berbertelt med privat plunge pool. Der er kun 28 i alt, så det er en skøn boutiqueoplevelse, I har i vente.

De er alle smukt indrettet på unik vis med traditionelle marokkanske møbler og antik kunst. Atmosfæren er jordnær og indbyder til tosomhed og hygge i smukke omgivelser, som I kan nyde direkte fra jeres terrasse.

Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.