• Poolen på La Sultana Oualidia, Marokko
  • La Sultana Oualidia i Marokko
  • Picnic på stranden ved La Sultana Oualidia i Marokko

La Sultana Oualidia, Oualidia, Marokko

Lille luksushotel med privat strand ved Marokkos kyst

Picnic på stranden ved La Sultana Oualidia i Marokko
Læs mere

Lille, hyggeligt luksushotel i maurisk kasba-stil ved Marokkos kyst – med privat strand, lækker infinitypool og panoramaudsigt ud over naturskøn lagune.

La Sultana Oualidia i MarokkoPå La Sultana Oualidia finder I den perfekte oase til ro og forkælelse. Hotellet er medlem af Small Luxury Hotels of the World, og med kun 11 værelser og suiter er der fuld opmærksomhed til hver enkelt gæst.

Suite på hotel La Sultana Oualidia i MarokkoKomfortable værelser med privat terrasse

Alle værelse og suiter har en privat terrasse med solstole og en havvandsjacuzzi. Værelserne er lyse, rummelige og smagfuldt indrettet med antikviteter, kunst og malerier. Der er alle tænkelige faciliteter som aircondition, fladskærm med satellit-tv, wifi, gratis minibar (ikke-alkoholisk), hårtørrer og sikkerhedsboks. Som et ekstra plus er der lydisolerede vægge, så I kan få jeres skønhedssøvn.

Smag på skaldyr og frisk fisk i restauranten på La Sultana Oualidia, MarokkoDelikat mad lavet af lokale råvarer

Hotellets kokke fremtryller lækre retter med afsæt i det marokkanske køkken og lokale råvarer. I restaurantens akvarium kan I udpege de østers, hummere, krabber m.m., som I ønsker at spise, og der er således ikke langt fra vand til bord …

Picnic på stranden ved La Sultana Oualidia i MarokkoSpis i restauranten, på stranden eller terrassen

Spis indenfor i restauranten eller nyd en lettere ret under mere afslappede former i loungebaren på stranden, hvor en stor sejldug skærmer mod den stærke sol. Skal I nyde et særligt øjeblik, kan I bestille en picnickurv og få dækket op på stranden.

Eller bestil roomservice, og få maden serveret på jeres terrasse.

Nyd udsigten til pool og lagune fra cabanaen på La Sultana Oualidia, MarokkoInfinitypool med panoramaudsigt

Fra den opvarmede infinitypool er der en smuk udsigt ud over saltvandslagunen, der er kendt for sine østersfarme og flokke af lyserøde flamingoer.

Skal kroppen have lidt ekstra forkælelse er der fem jacuzzier at vælge imellem i poolområdet. Og skulle I få lyst til en dukkert i havvand, ligger stranden kun få skridt væk.

Hammam og spa på La Sultana Oualidia i MarokkoLækker spa med hamam

Også i hotellets spaområde er der en opvarmet pool, og de store søjler og buegange bidrager til den klassisk marokkanske hamam-stemning.

Nyd den luksus det er at få kroppen varmet igennem i den fugtigvarme dampsauna, og vælg mellem en række forskellige behandlinger. I kunne jo overveje en massage i det fri et af de udendørs massagerum.

Nyd de små detaljer og udsmykninger rundt omkring på hotellet La Sultana Oualidia i MarokkoHold formen ved lige i fitnesscenteret

Hoteller råder over et mindre fitnesscenter, så skulle trangen til lidt motion melde sig, er der også råd for det ...

Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.