• Constance Belle Mare Plage 4+*, Mauritius
  • Gastronomi på Constance Belle Mare Plage 4+*, Mauritius
  • Golfbane på Constance Belle Mare Plage 4+*, Mauritius
  • Restaurant på Belle Mare Plage, Mauritius
  • Villaer på Belle Mare Plage set fra luften

Carsten Kyster på Belle Mare Plage

På Mauritius med en kuffert bugnende af gastronomiske oplevelser

Jeg forlod Danmark med en snestorm i nakken, men med kufferterne pakket med stråhat, badetøj og en stor portion nysgerrighed på hvad denne skønne ø i Det Indiske Ocean, havde at byde på.

Af kok Carsten Kyster

Constance Belle Mare Plage 4+*, MauritiusJeg blev hentet i lufthavnen i Port Louis, efter en rejse på sammenlagt 12 timer. Det tog mig ikke mange øjeblikke før jeg kunne konstatere, at jeg var landet på en rigtig bounty ø. De snoede veje gennem uendelige marker af sukkerør, førte mig direkte ud til sol, palmer og bølgebrus.

Constance Belle Mare Plage 4+*, Mauritiusconstance Belle Mare Plage

Min første uge på Mauritius’ østkyst skulle foregå på resortet Constance Belle Mare Plage, og det var en utrolig særlig og hjertelig modtagelse, der ventede mig dér. Ved ankomsten blev jeg anvist en plads på deres smukke terrasse, hvor jeg blev budt på læskende lycheelimonade og iskolde jasminklude af det venlige og meget servicemindede personale, mens jeg nød udsigten over Det Indiske Ocean.

Som gæst på Constance Belle Mare Plage har man mulighed for at få et væld af skønne madoplevelser, og det var bestemt noget, der kunne friste en gammel garvet kok som mig. Med ikke mindre end syv forskellige restauranter har man som gæst mulighed for at smage sig gennem mange skønne verdenskøkkener som kinesisk, indisk, italiensk og mauritisk. Her er der både mulighed for romantisk ’fine dining’ på Blue Penny Café, stor overdådig familiebuffet på La Citronelle eller små lækre mauritiske snacks serveret i vandkanten. Ja, mulighederne er mange på Belle Mare Plage, og jeg nød dem hver og én.

Gastronomi på Constance Belle Mare Plage 4+*, Mauritius Blue Penny Café

Her serveres der udsøgt gourmetmad tilberedt efter europæiske traditioner med særlig inspiration fra det franske køkken. Her får du en gastronomisk oplevelse af høj standard, og hvad angår vinvalg kan de meget kompetente sommelierer guide dig knivskarpt gennem resortets flotte udvalg af over 3000 udsøgte vine. Blue Penny Café har ofte besøg af prominente gæstekokke fra alverdens Michelin restauranter.

La Citronnelle

Restauranten er Constance Belle Mare Plages store samlingssted for både morgen- og aftensmad.

Den storslåede og delikate morgenmadsbuffet byder på alt, hvad morgenhjertet kan begære. Der er alt fra eget bageri, hvor du kan få et utal af forskellige slags brød, boller, kager, ristet, lunet, skåret eller smurt. En æggestation, hvor du kan få dit æg stegt, pocheret, blødt - og hårdkogt eller bare smilende. Du har sågar muligheden for at kombinere din egen omelet, der bliver tilberedt efter alle kunstens regler, mens du venter. Der er hjemmelavede yoghurter, marmelader, adskillige slags müslier og en lille frugtstation, hvor du kan få den skønneste frugt skåret ud efter eget ønske.

Til aften kan du på samme restaurant tage på en lille kulinarisk rejse, hvor der ved hver station bliver kogt, braset og tilberedt alt fra autentiske kreolske retter, indiske karryer, pastaretter, til masser af grillet kød og skaldyr.

Nyd gastronomien på Constance Belle Mare Plage 4+*, MauritiusLa Spiaggia

En lille hyggelig og intim restaurant der ligger i yderkanten af resortet helt ned til vandet. Her står menuen på friske delikate middelhavsretter, som kan nydes med fødderne plantet i sandet og udsigt over havet. Jeg nød en dejlig frokost på dette unikke sted - jeg tør næsten godt love, at du her får øens bedste spaghetti vongole - en af mine absolutte favoritter. Jeg har derudover ladet mig fortælle af den kære chefkok, at der én gang om ugen kan nydes friskfanget mauritisk hummer på La Spiaggia - et absolut must!

Deer Hunter

Deer Hunter ligger på den anden side af resortet med udsigt ud over deres enorme, anerkendte og meget naturtro golfområde. Her bliver du præsenteret for det autentiske mauritiske køkken, hvor yderst velsmagende og delikate lokalretter pryder menukortet.

Efter solnedgang flokkes nogle af øens hjorte på golfområde lige udenfor restauranten. Jeg blev beriget med den fine oplevelse at sidde og nyde en skøn karryret side om side med dyrene, der stilfærdigt gik og græssede - en oplevelse de fleste af restaurantens gæster heldigvis får med sig hjem.

Indigo Beach

Her er restauranten, der byder på frokost, når du kommer op fra en dukkert i havet eller har lyst til en snack ved poolen. Der findes et stort og varieret udvalg af både skaldyr, salater, sandwiches, pizzaer og hyggelige, autentiske mauritiske snacks.

Jeg kan klart anbefale deres snacktallerken til den lille strandsult- små sprøde samosaer, chili bites, dybstegte kikærtekager med chili og små vegetariske sprøde ruller, som alle kunne dyppes i en frisk og spicy tomatsalsa. Her fik jeg også nogle lækre og raffinerede salater; én med kartofler og marineret blæksprutte og én med chilimarinerede tigerrejer, melon, ananas og ristede mandler - salater du virkelig ikke må snyde dig selv for.

Golfområdet ved Belle Mare PlageLa Kaze

La Kaze er en udendørs restaurant, hvor der både er en skøn og alsidig salatbar, en buffet med stort udvalg af mauritiske og kreolske retter, og et utal af forskellige slags kød og fisk der bliver grillet, mens du venter. Øens mange chutneys er stillet frem, og de er eminente som tilbehør til både kød, gryderetter og deres fantastiske friskbagte chapati/indiske fladbrød. Menuen skifter hver dag, så her er rig mulighed for at få smagt på en masse mauritiske lækkerier.

Restauranten på Constance Belle Mare Plage 4+*, MauritiusLille ø med tradition for madfestival og en storslået kokkekonkurrence

Under mit ophold på Constance Belle Mare Plage blev deres årlige store madfestival og kokkekonkurrence, Festival Culinaire Bernard Loiseau, afholdt. Hotel og resortkæden Constance har særligt stort fokus på gastronomi af høj kvalitet. Siden 2006 har de, med deres syv dages madfestival på Belle Mare Plage, skabt rammer og tradition for stor gastronomi og videndeling på tværs af køkkener og landegrænser - alt sammen med stor involvering af gæsterne. Under madfestivalen blev der afholdt foredrag, workshops og deres helt særlige kokkekonkurrence, der efterhånden er blevet noget af et tilløbsstykke i den internationale gastronomiske kalender.

Gastronomi på Constance Belle Mare Plage 4+*, Mauritius Europæiske Michelin-kokke flyves til Mauritius

Konkurrencen går i alt sin enkelthed ud på, at seks nøje udvalgte, unge og lovende kokketalenter fra hotel- og resortkæden Constance fra Mauritius, Maldiverne og Seychellerne skal konkurrere om at vinde titlen som årets kok af Festival Culinaire Bernard Loiseau. Hver kokketalent får tildelt én mentor/kok, der hver repræsenterer en 1-stjernet Michelin restaurant i Europa. De europæiske mentorer/kokke bliver fløjet til øen for at kunne dele ud af deres viden og inspiration og hjælpe de unge kokketalenter på vej. De har sammen to til tre dage til at udvikle og sammensætte én forret og én hovedret baseret på lokale råvare fra det lokale marked. Til slut skal de præsentere deres retter for et yderst anerkendt dommerpanel, heriblandt navne som Dominique Loiseau, vicepræsident for Relais & Châteaux og Eyvind Hellstrøm, forhenværende ejer af Oslos 2-stjernede Michelin restaurant Bagatelle.

Én af dette års mentor/kokke var Danmarks eneste kvindelig Michelin-kok, Anita Klemmensen, fra den Røde Cottage i København. Anita Klemmesen og hendes makker vandt en rigtig flot 3. plads. Jeg kan ikke dy mig for at nævne, at det absolut ikke hører til sjældenhederne, at vores dygtige danske topkokke bliver hidkaldt til den lille bounty ø for at dele ud af deres gastronomiske kundskaber. Sidste års vinder (2012) var David Johansen fra restaurant Kokkeriet i København. Derudover har danske navne som Paul Cunningham, Thomas Rode og Thomas Herman også været repræsenteret ved øens kokkekonkurrence.

Jeg tilbragte 7 dage på Constance Belle Mare Plage, og selvom det umiddelbart ikke lyder af meget, så kom jeg hjem med en kuffert bugnende af gastronomiske oplevelser, der favnede mange verdenskøkkener. Og jeg kan kun sige, at dét ophold smagte af meget mere…

Stranden ved Constance Belle Mare Plage 4+*, Mauritius Mauritius - en god og fredelig blanding

Mauritius er en lille og unik perle i Det Indiske Ocean. Øen er på størrelse med Fyn og har 1,2 millioner indbyggere. Befolkningen på Mauritius er et fantastisk miks af forskellige kulturer med aner fra Indien, Afrika, Kina og Sri Lanka. De lever fredfyldt med hinanden, hvor man hurtig fornemmer den gensidige respekt og interesse, der eksistere på tværs af kultur, sprog og religion. Igennem årene har den mauritiske befolkning sammen skabt et helt unikt køkken i Det Indiske Ocean, hvor de har fusioneret de mange forskelligartede køkkener og kulturer - et miks der kan friste de fleste, der er sultne efter nye rejse- og smagsoplevelser.

Læs om Carsten Kysters oplevelser på Le Prince Maurice på Mauritius

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.