Trou Aux Biches er et resort præget af stor harmoni og adgang til et utal af aktiviteter for både store og små fra spa til børneklub og teenklub og ikke mindst et utal af tilbud med gratis vandsport. Her er syv pools og seks restauranter fra indisk til italiensk, så der er på alle måder noget for alle.
Læs mere om Trou Aux Bisches her.
Store villaer til store familier
Er I en stor familie, eller rejser I 3 generationer sammen til Mauritius, kan I på Trou Aux Biches få villaer med op til 3 separate soveværelser. Til hvert soveværelse er eget badeværelse. I kan være jer selv i villaen med tilknyttet butlerteam, der f.eks. kan arrangere morgenmad og middag i villaen, og som forkæler jer med snacks om eftermiddagen. Og I har samtidig adgang til det store resorts mange faciliteter og tilbud.
I villaen har I en stor pool omkranset af et smukt terrasseområde. Der er plads til at være sammen både i solstole, i loungen, omkring grillen og ved spisebordet, og der er plads til at puste ud og søge roen hver for sig. Der er fuldt udstyret køkken, gratis wi-fi og tv med Blu-ray.
2-bedroom pool villa
- 246 m2
- Maks. 4 voksne og 1 barn
- 2 soveværelser, et med dobbeltseng, et med enkeltsenge
- 2 badeværelser, et med udendørs brus og badekar
3-bedroom pool villa
- 290 m2
- Maks. 4 voksne og 3 børn/teenagers
- 3 soveværelser, to med dobbeltsenge, et med enkeltsenge
- 3 badeværelser, heraf et med udendørs brus og et med både udendørs brus og badekar
Ekstra fordele
Når I bor I en stor villa med 2 eller 3 soveværelser på Trous Aux Biches på Mauritius, har I altid ret til tidlig check in og se check ud. En kæmpe fordel, når man rejser med børn. Det er som at få en ekstra dag foræret, hvis I f.eks. har et sent fly hjemad.