• Udsigten fra El Chepe toget til Kobberkløften (Barranca del Cobre), Chihuahua, Mexico
  • Oplev Kobberkløften med El Chepe lokomotivet
  • El Chepe lokomotivet, Mexico
  • Posada Barrancas Mirador. Det terracottafarvede hotel ligger helt ude på kanten af klipperne.

Rejsebrev fra Kobberkløften

Rejsebrev om storslåede kløfter og farverige indianere

I Kobberkløften i Mexico lever Tarahumara-indianerne – eller Raramuri, som de foretrækker at blive kaldt. De er kendt for deres lange løb og usædvanlige kapløb med en trækugle.

Carina er på vej gennem storslåede bjerge med fantastiske udsigter. De næste 6 dage skal hun vandre og ride. Hun skal møde de farverige tarahumara-indianere - også kaldt raramuri - og skønne snotunger. Og hun skal ærgre sig gul og grøn over, at verdens længste zip-line først åbnede kort efter, hun tog hjem.

Men lad os starte fra begyndelsen – i Chihuahua, som Carina fløj til fra Mexico City.

”Chihuahua er ikke nogen super spændende by. Vi sov der kun, fordi vi skulle med toget kl. 6 om morgenen”, fortæller Carina. ”Vi købte pandekager med noget bønne-noget fra en sælger på perronen til morgenmad – det smagte rædselsfuldt, men man skal jo prøve det lokale”.

Tag et tæppe med

Toget er ikke luksus som Rovos Rail i Sydafrika eller The Rocky Mountaineer i Canada. Det er heller ikke så primitivt, som bumletoget i Peru. Det er lige, som det skal være i den rå natur mellem cowboyland og Baja Californias kyst ved Mar de Cortés.

”Man har masser af benplads, og det er super hyggeligt”, fortæller Carina, ”Men det kan godt være lidt køligt på den første del af turen oppe i bjergene, så tag et tæppe med”.

Du kan køre turen uden stop på 12 - 16 timer. Du får selvfølgelig alle de gode udsigter, men du kommer ikke i nærkontakt med Kobberkløften på den måde.

På tur i dybet

Den første tur tog 6 timer til Creel, hvor Carina havde to overnatninger.

Creel er et trinbræt i 2.400 meters højde. Men det er ikke højden, du er her for, men dybden. Du kan køre på mountainbike eller på almindelig cykel. Tage ud på søen i en kano. Køre med guide i en firhjulstrækker til bunden af kløften ... Carina var dog mere til de ægte hestekræfter og en stille ridetur ud i naturen.

”Jeg kan faktisk ikke tåle heste, og lignede noget, der var løgn bagefter trods piller, men det var en super tur. Du er kun dig og din hest ude i bjergene, og ofte ser du ingen mennesker overhovedet. Pludselig langt væk får du øje på noget lyserødt. Det er en indianer, der har spottet, at der er nogen på vej, og bredt sit tæppe ud med småting til salg. Ofte flettede kurve.”

Carina fortæller, at indianerne er meget ydmyge, Ikke noget med at presse på for at sælge.

”Tværtimod sidder de og ser ned i jorden og håber bare, at du køber noget. Og man har lyst til at købe det hele. Vi så drenge stå med et lille lommetørklæde med nogle sten i, som de tydeligvis bare havde samlet op, men så kunne man købe stenene – igen uden at de pressede på overhovedet. De var så beskidte, havde snottede næser, stift hår af skidt, men så søde!”

Det er god skik lige at spørge først, hvis man vil tage et foto. Som regel får man ja, og de beder ikke om penge bagefter. I området er også nogle af Mexicos højeste vandfald som La Cascada de Basaseachi på 300 meter og smukke søer.

Lønningsdag for tarahumara-indianerne

”Alle mænd i byen bærer cowboyhat eller kasket”, fortæller Carina med et smil. ”De har jeans og skjorter på, men tarahumara-indianernes kvinder er til gengæld så farverige og smukke i deres tøj.

Vi var så heldige, at det var den månedlige lønningsdag, hvor indianerne vandrer måske 10 km ind fra bjergene til rådhuset i byen for at få penge, så der var så mange af dem klædt i alle mulige flotte farver”.

”Maden på hotellet var meget lokal med en del bønner og ris”, siger Carina. ”Den lignede måske ikke den store gourmetmad, men smagte rigtig dejligt”.

Blandt ørne på klippekanten

Togturen går videre 5-6 timer. Det ene skønne natursceneri afløser det andet.

”Når du stiger om bord, skal du bede om at sidde i venstre side, så får du de smukkeste udsigter”, råder Carina.

Næste stop er Posada Barrancas Mirador. Det terracottafarvede hotel ligger helt ude på kanten af klipperne. Værelset er kæmpestort med klinker på gulvet og store planker i loftet og med en uforlignelig udsigt fra balkonen. Når du træder ud om morgenen, svæver en ørn måske forbi og ser dig an. Om aftenen bliver du forkælet med solnedgang fra balkonen.

”Det er helt fantastisk at se den udsigt. Den er helt vanvittig. Det er bedre end Grand Canyon, fordi der er træer og den fantastisk flotte natur”, siger Carina. ”Der er ikke noget tv, og det er helt bevidst fra ledelsen side. Underholdningen er udenfor, og en væsentlig del af oplevelsen er stilheden. Og der er virkelig helt stille. Man kunne høre nogle børn hoste et sted i det fjerne. Lyde fra en skole. Børn, der legede. Og selv om det var 11 grader, kunne vi ligge og slikke sol på balkonen”.

”Om eftermiddagen gik vi på en guidet tur ad et stisystem. Man kommer forbi en lille indianerfamilie. De bor i stenhytter bygget uden på grotter i bjerget. Ingen elektricitet, men bål om aftenen for at holde varmen”.

Carina boede to nætter på Posada Barrancas Mirador.

Zip-line med 1.100 meters svæv

Carina var der i oktober 2010. Der var lige åbnet en svævebane ned i dalen et stykke fra hotellet.

”Når man kører ned ser man små folde med får omkranset af stengærder, og i kikkerten kan man se få øje på indianernes boliger langt ude i ingenting”, siger Carina, der dog gerne ville have været her bare en måned senere.

”De var ved at være færdige med en zipline bane fra toppen af bjerget ned i dalen, så man kunne svære hele vejen ned hængende i linen”, fortæller Carina. ”Det kunne være så vildt!” Der er 5 svæv i alt med det længste på 1.100 m. God tur! Du tager svævebanen op.

Charmerende farvel i Zorros by

På den sidste strækning går togturen ned mod kysten. Landskabet åbner sig, og du mærker, hvordan varmen møder dig i sumplandet. Du kunne blive siddende lige til Los Mochis, men det ville være for kedeligt et punktum at sætte på en så storslået oplevelse. I stedet stiger du af i charmerende El Fuerte, en by med den skønne spanske kolonitidsstil.

Her kan du tjekke ind på f.eks. Posada del Hidalgo Hotel & Spa, og få en drink og en bid mad under palmetaget, før du kaster dig i poolen.

”Det er Zorros by, og de hævder, at Zorro blev født på netop det hotel” siger Carina uden dog at kunne få beviser på, at Zorro rent faktisk har eksisteret. Men sådan kan romaner blive levende og skabe legender. Og legender er noget af det, der skaber rejseminder.

Facts

Kobberkløften, Barranca del Cobre, er i virkeligheden fem kløfter i den UNESCO-beskyttede Sierra Madra nationalpark i Chihuahua-staten. De dækker tilsammen 64.000 km2 og dermed et større område end Grand Canyon.

Vi anbefaler, at du bruger seks dage, så der er tid til i bogstaveligste forstand at fordybe sig i kløfterne. Turen kan f.eks. være starten på din Mexico-rejse, hvor du flyver videre små to timer fra Mexico City til Chihuahua med det samme. Efter togturen flyver du tilbage til Mexico City fra Los Mochis i Mar de Cortez-bugten øst for Baja California-halvøen i det nordvestlige Mexico.

Ring til vores Mexico-eksperter, hvis du vil vide mere om Kobberkløften og booke din egen tur med El Chepe.

Læs om de løbende indianere

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.