• Værelse med havudsigt og pool på Coral Tulum Hotel Boutique i Tulum
  • Stranden ved Coral Tulum Hotel Boutique i Tulum er lang, hvid og bred
  • Morgenmad med havudsigt på Coral Tulum Hotel Boutique i Tulum, Mexico
  • Panoramaudsigt til Coral Tulum Hotel Boutique i Mexico

Coral Tulum Hotel Boutique, Tulum, Mexico

Luksussuite med privat pool direkte til stranden i Tulum

Nyd havudsigten fra stolen eller poolen i værelset på Coral Tulum Hotel Boutique i Tulum
Læs mere

Eksklusiv loungestemning, lækker indretning med masser af naturmaterialer, delikat gastronomi og store suiter med privat plunge pool. Nyd bohemestilen på Tulums mest luksuriøse hotel direkte ud til det hvide sand.

Den fantastiske strand på Coral Tulum Hotel Boutique i Tulum, MexicoDen 10 km lange sandstrand ved Tulum på Mexicos caribiske kyst er kendt for små og enkle bungalowhoteller, der gemmer sig under palmerne. Coral Tulum Hotel Boutique formår at holde den oprindelige afslappede attitude, men stikker alligevel af fra de øvrige hoteller med en markant mere eksklusiv loungestemning med sans for hver lille detalje.

Coral Tulum Hotel Boutique er derfor svaret på et ønske fra mange rejsende, der elsker Tulum, men fra deres øvrige rejser er vant til lidt mere komfort, lidt højere gastronomi og service i international klasse.  

Værelse med havudsigt og pool på Coral Tulum Hotel Boutique i Tulum20 suiter – vi anbefaler Ocean View

Coral Tulum Hotel Boutiques´ 20 suiter er fordelt i to bygninger, der danner en vinkel ud mod den hvide strand. Hver bygning består af 5 forskudte led for at sikre størst mulig privatliv på balkoner og terrasser. I hvert led er en suite i stueetagen og en på første sal. En kreativ fortolkning af Tulums kendte bungalowstil. 

Yderst mod havet er Ocean Front Suiter. Længere inde kommer Ocean View Suiter. Og til sidst Garden View. Nyhavn Rejser anbefaler som minimum Ocean View, for udsigten mod den hvide strand og det turkisblå hav er guddommelig.

Værelse med havudsigt på Coral Tulum Hotel Boutique, MexicoLækker indretning og privat pool

Indretningen er moderne og luksuriøs med lækre materialer. Lyse klinker og natursten brydes af mørkt træ og fine tekstiler. Harmoni og elegance med sans for de finesserne. Værelserne på første sal har loft til kip, så man kan nyde de smukke palmeklædte tages form indefra også. 

I hele den store terrasses bredde er en plunge pool, så en tur i skyggen om dagen eller en drink på altanen om aftenen kan suppleres med en svalende dukkert. Alle værelser har aircondition og Wi-Fi.

Restauranten på Coral Tulum Hotel Boutique i MexicoGastronomi på Coral Tulum hotel boutique

Også når det gælder maden, stræber Coral Tulum efter et højere niveau. Restauranten Cilantro's har borde tre steder: Over receptionen, hvor I mærker brisen og sidder under et storslået palmetækket tag, i hotellets gårdhave og endelig på stranden med tæerne i sandet. Maden er delikat på internationalt niveau. 

Spaen på Coral Tulum Hotel Boutique i MexicoSpa

Coral Tulum Hotel Boutique har også en spa, der tilbyder både massage og diverse skønhedsbehandlinger.

Kun For voksne

Fra januar 2019 vil Coral Tulum Hotel Boutique kun være et feriested forbeholdt voksne.

Charlotte Schou

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.