• Nyd udsigten til havet fra stranden ved Mahekal i Mexico
  • Mahekal og den smukke strand, Mexico
  • Oceanfront bungalow på Mahekal Beach Resort, Mexico
  • Las Olas Restaurant og poolen om aftenen på Mahekal i Mexico

Hotel Mahekal Beach Resort, Playa del Carmen, Mexico

Romantiske og familievenlige bungalows ved Playa del Carmens bedste strand

Hold siesta i jeres hængekøje på Mahekal Beach Resort i Mexico
Læs mere

På Hotel Mahekal Beach Resort 3+* i Playa del Carmen mærker I det ægte caribiske Mexico. Smukke, hvidskurede bungalows med tækkede tage ligger under palmerne ud til hvid strand og turkisblåt vand. Kort derfra venter hyggelige restauranter og butikker.

Solnedgang set fra poolen ved Las Olas Restaurant and Bar i MexicoMahekal Beach Resort er et smukt og stemnngsfuldt bungalowhotel ud til Playa del Carmens bedste strand i byens attraktive, nordlige del. Her har I fred og ro, og alligevel er den charmerende badebys tilbud kun 5 minutters slentretur væk. Hotellet blev gennemgribende ombygget i 2015.

Oceanfront bungalow på Mahekal Beach Resort, MexicoHotel i Playa del carmen opbygget som en landsby

De smukke bungalows ligger spredt ud i en store tropisk have som en mayalandsby. Alle bungalows har hvidskurede vægge, tage af flettede palmeblade ("palapas") og møblerede terrasser/balkoner inkl. den for mexicanere så uundværlige hængekøje. Med ganske få undtagelser er alle bungalows i en eller to etager med hhv. 1 eller 2 værelser i hver. Få bungalows er på 3 etager med et stort penthouseværelse på toppen.

Værelse på øverste etage i en Jungle bungalow på MahekalHyggeligt, rustikt og ægte mexicansk

Værelserne er hyggeligt og rustikt indrettet på en stilfuld måde med træ, klinker, fine tekstiler og smukke dekorationer skabt af naturens egne materialer. På ægte mexicansk vis brydes det lyse og hvide hist og her af farverige detaljer, som bringer varme og liv ind i indretningen. Her har man det bare rart.

For at sikre en rolig atmosfære i de tropiske omgivelser er der ikke telefon, radio eller TV på værelserne. Mahekal Beach Resort er derfor et godt valg for jer, der elsker naturen, fred og ro, men gerne vil have et væld af aktiviteter inden for rækkevidde. Nyd dagene ved de kilometerlange sandstrande og hold siesta i jeres hængekøje, mens I lytter til havets brusen og de mange fugle i den tropiske have.

Hold siesta i jeres hængekøje på Mahekal Beach Resort i MexicoPlaya del Carmen få minutter væk

Der er kun 5 min. til fods til gågaden Quinta Avenida i Playa del Carmen med shopping, hyggelige restauranter, barer mm. For de mere aktive ligger en af Playa del Carmens bedste dykkerskoler tæt ved hotellet, og kort herfra er også golfbane. At have byen tæt på giver mulighed for dejlig afveksling, mens I er her, og Yucatán-halvøen byder på et stort antal udflugtsmuligheder inden for kort køreafstand fra pyramider i junglen over naturparker til vandlande. Der er med andre ord oplevelser for alle uanset alder.

Gardenview bungalows på Mahekal Beach Resort, MexicoVærelser med plads til både familier og par

Mahekal Beach Resort er lige meget for familier og par. Stranden og havet er lige så børnevenlig som voksenvenlig, og de store værelser har også rigeligt plads til alle. Mahekal Beach Resort har en række forskellige typer værelser. Alle har loftsvifte, aircondition, gratis Wi-Fi, sikkerhedsboks, møbleret balkon/terrasse og hængekøje. Nyhavn Rejser anbefaler især følgende værelseskategorier.

  • Ocean Front: De mest luksuriøse med privat plunge pool, ekstra stor terrasse og flot havudsigt. Badeværelse med to-personers rainshower. Findes i forskellige størrelser fra 2 til 6 personer.
  • Penthouse: På tredje sal i bungalows med spektakulær udsigt. Lækre værelser og meget stor privat terrasse. Kun for maks. 2 voksne f.eks. på bryllupsrejse.
  • Ocean View: Ligger tæt på vandet med hel eller delvis havudsigt i stueetagen i to-etagers bungalows.
  • Ocean View Palapa: Ligger tæt på vandet med hel eller delvis havudsigt, enten i individuel bungalow eller på første sal af en 2-etagers bungalow.
  • Garden View: Ligger i stueetagen i 2-etagers bungalow i den tropiske have med maks. 100 m til stranden.
  • Garden View Palapa: Ligger på førstesal i 2-etagers bungalow i den tropiske have med maks. 100 m til stranden. 

I Garden View/Garden View Palapa og Ocean View/Ocean View Palapa kan der bo:
2 voksne eller 2 voksne og 1 barn i 1 king size seng eller 4 voksne eller 2 voksne og 2 børn under 12 år i 2 queen size senge.

Mahekal Beach Resort har også Treehouse-værelser, men Nyhavn Rejsers rejserådgivere finder dem for mørke og anbefaler dem derfor ikke. 

Morgensol ved Fuego Restaurante y Cantina på Mahekal, Mexicorestauranter og barer

Glæd jer også til den kulinariske side af jeres ophold på Mahekal Beach Resort, der har flere restauranter og  barer plus en kokkeskole.

  • Boli's Bar: farverige drinks, farverige skulpturer og varm stemning
  • Cocina: buffetrestaurant med friske ceviches og mange andre lækkerier. Aftensmad.
  • Itzi: cocktails og snacks ved poolen
  • Las Olas: en af Playa del Carmens bedste strandrestauranter. Morgen, middag og udvalgte aftener.
  • Fuego Restaurante y Cantina: mexicansk køkken serveret med havudsigt med bl.a. åben grill. Inde og ude. Morgen, middag og aften. 
  • Mayan Culinary Casita: Kokkeskole med autentisk køkken tilberedt af jer og lokale mayaindianere. Bestil i forvejen.

Las Olas Restaurant og poolen om aftenen på Mahekal i MexicoFire pools

I er på en strand i verdensklasse og har Det Caribiske Havs dejlige vand at boltre jer i, men selvfølgelig er der også mulighed for en dukkert i en af hotellets fire pools, hvor den ene har jacuzzi. Badehåndklæder til strand og pool, finder I ved alle pools. På Mahekal Beach Resort er også vandsports- og dykkercenter, spa, fitness center og business center.

Lasse Westh

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.