• Lad Soneva Fushi på Maldiverne arrangere en romantisk overnatning på en øde sandbanke
  • Anse Lazio på Praslin, Seychellerne er en af verdens smukkeste strande
  • Chamarel vandfaldet i Black River Gorges National Park, Mauritius

Inspirationsmøder om Det Indiske Ocean

Mød Nyhavn Rejsers eksperter og få inspiration til jeres rejse til Maldiverne, Mauritius og Seychellerne

Blide bølgeskvulp på en kridhvid strand. Kokospalmer, der vajer i en let brise fra Det Indiske Ocean. Og drømmende dage langt væk fra verdens mylder. Med andre ord Maldiverne. Eller Mauritius. Men det kunne også være Seychellerne. Ja, hvad er egentlig forskellen?

Bliv omringet af skønhed under ferien på Soneva Fushi, Maldiverne

TRE GANGE PARADIS I DET INDISKE OCEAN

Maldiverne, Mauritius og Seychellerne er alle lig med strandferie, når det er allerbedst. Men de tre lande er langt fra ens. Kom til inspirationsaften og find det paradis, der passer bedst til jer. Er I afsted som par eller familie? Hvornår vil I rejse? Hvor er det bedst at snorkle? Og hvad kan I ellers opleve, når I for en stund vil væk fra strandstolen?

The St. Regis Mauritius Resort ligger på Le Morne-halvøen på Mauritius

Alt dette – og en hel del mere - vil vi komme ind på i løbet af et par timer, mens vi sammen nyder et glas vin. Få alle de gode råd fra vores eksperter, hør om deres personlige oplevelser i de tre lande og bliv inspireret til jeres helt egen skræddersyet strandferie.  

Mød vores rejseeksperter

Vores rejseeksperter Maria Øien, Charlotte Frost og Niels Johansen er alle tilstede på dagen, og efter foredraget har I mulighed for at tage en snak med dem - og husk, ingen spørgsmål er for store eller for små.

Poolvillaer på Soneva Jani, Maldiverne set fra luftenMaldiverne

Maldiverne er ganske enkelt et mageløst sted. Det er et næsten umuligt smukt syn, som møder jer, når I flyver ind over de mange små atoller, der rejser sig som magiske små oaser, omkranset af kridhvide strande og turkist vand midt i de enorme hav.

De fleste af Maldivernes resorts ligger på uberørte øer, hvor I enten bor i smukke villaer på pæle i vandet eller i skønne bungalows og villaer ud til stranden. Og en ting er sikkert: Uanset hvor I vælger at bo, står den på rendyrket afslapning, strandluksus og skønne oplevelser.

Her venter jer drømmende dage med lange gåture på stranden og en god bog ved poolen. I kan også glæde jer til at svømme og snorkle mellem farverige fisk og smukke koralrev. Og måske I vil dyrke lidt yoga i strandkanten eller forkæle jer selv med et besøg i spaen.

The Seven Colored Earth nær Chamarel, MauritiusMauritius

I modsætning til Maldivernes blide atoller, tager vulkanøen Mauritius imod jer med små bjergtoppe, vulkanske klipper og vandfald. Ved siden af de suveræne strande, finder I smukke bjerglandskaber, og tropeskove med eksotiske fuglearter, langhalede makak-aber og en unik flora. 

Og længere mod syd, kan I glæde jer til at opleve nationalparken Vallée des Couleurs’ lavalandskaber i alle regnbuens farver. Mellem det hele, binder sukkerrør- og ingefærplantager øens små byer sammen – og også her venter jer et spændende indblik i landets mangfoldige kultur og historie.  

På Mauritius finder I ikke mindst større resorts med mange faciliteter og et væld af tilbud for alle typer rejsende. Her kan I forvente service af højt niveau og kulinariske oplevelser fra øverste hylde.

Anse Lazio på Praslin, Seychellerne er en af verdens smukkeste strandeSeychellerne

Seychellerne er endnu en perle i Det Indiske Ocean. Og hvilken en af slagsen. Øgruppen er med rette kendt for nogle af verdens bedste strande og en enestående natur. 

Koralrev med stimer af farverige fisk. Sjældne fugle, kæmpeskildpadder, der trækker deres spor i sandet, og deres søvnige unger, der titter frem for at kæmpe sig ned mod vandkanten. 

Mens de yderste øer på Seychellerne er små atoller med fint pulversand, hvor kokospalmer vajer i brisen, veksler kystlinjerne på de centrale øer mellem sandstrande, palmedækkede skråninger og fantastiske klippeformationer. Tilsammen skaber det et fortryllende sceneri, som I ikke oplever andre steder. 

På Seychellerne finder I alt fra små self catering bungalows til luksusresorts med private poolvillaer. Uanset hvor, I vælger at bo, kan I glæde jer til at møde den spændende kreolske kultur og gæstfrihed.

Infinity pool i Two Bedroom Pool Villa på Six Senses Zil Pasyon, SeychellerneDet helt rigtige resort til jer

Kun de bedste resorts er gode nok, når I rejser på strandferie med Nyhavn Rejser. Men lige så vigtigt er det, at det er det helt rigtige sted for jer. Det hjælpe vi jer med at finde. 

Vi har håndplukket resorts, som hæver sig over det sædvanlige og tager jer væk fra mængderne. Hvor strandene og servicen er i højsædet, udsigterne gudesmukke og atmosfæren i top.

Vi har boet på alle resorts og hoteller selv. Ofte mange gange. Og vi glæder os, til at dele vores viden med jer!

Snorkling ved Soneva Jani, Maldiverne

En hyggelig aften over et glas vin

Foredraget forventes at vare omkring 2 timer. Der er meget at fortælle! Vi byder på et glas vin undervejs. Arrangementet henvender sig til jer, der søger inspiration om hvilke muligheder rejsemålet tilbyder, før I træffer jeres valg. Kunder, der allerede har truffet et rejsevalg og søger praktiske råd, vil få størst udbytte ved at kontakte deres rejserådgiver.

Sejlbåd med farverigt sejl på Mauritius

Tilmelding

Det koster kr. 50,- pr. person at deltage på vores inspirationsmøder, hvor vi byder på et glas god vin og lidt snacks. 

Vi beder om e-mail, adresse og telefonnummer, så vi kan informere jer i tilfælde af ændringer. Inspirationsmødet holdes i vores lokaler på Folke Bernadottes Allé 7, 2100 København Ø. Der er begrænset parkering i området, men vi bor lige ved siden af Østerport Station.

Bemærk

Deltagerbetalingen hæves på jeres konto ved tilmelding. Annullering er ikke mulig, men I kan overdrage jeres pladser til andre.

Har I spørgsmål er I velkommen til at skrive til: travel@nyhavn.dk

Pris per deltager

50,00 kr.

Datoer

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.