• Sumobrydning, Japan
  • Sushi tilberedes bedst på specialiserede sushi-ya-restauranter, men nydes i den grad også på kaitenzushis, hvor sushien anrettes på samlebånd
  • Betagende udsigt fra et værelse på Nukumorino-yado Komanoyu i Kiso Valley, Japan

Inspirationsmøder om Japan

Mød Nyhavn Rejsers Japaneksperter og få inspiration til jeres rejse

Hvordan planlægger I bedst en rejse til Japan. Og hvordan sikrer I, at indholdet hæver sig over det almindelige? Kom til inspirationsaften og få alle de gode råd fra vores eksperter, der har gennemrejst både det klassiske og det autentiske Japan.

Itsukushima på tempeløen Miyajima i Hiroshima, JapanNår I rejser til Japan med Nyhavn Rejser, er I sikre på kvaliteten. Vi har håndplukket hyggelige ryokans og de bedste hoteller. Vi har testet oplevelser, der tager jer væk fra turiststrømmen og bag facaden. Og fravalgt dem, I ikke er tjent med. Vi har kørt Japan tyndt i højhastighedstog, gået i de smukke Japanske alper og cyklet i de små baggyder.

Og vi glæder os, til at dele vores Japan-viden med jer!

Højhastighedstoget Tōkaidō Shinkansen bevæger sig igennem det japanske landskab med 300 km/t

På inspirationsmødet  får I de grundlæggende gode råd fra vores eksperter. Hvor skal I starte? Hvornår skal I rejse og - lige så vigtigt - ikke rejse? Hvor lang tid skal I bruge? Hvad skal I opleve ud over Tokyo og Kyoto? Hvordan fungerer det med togpas? Hvilken ryokan skal prioritere og hvorfor?

Aftenen krydres med rejserådgivernes personlige oplevelser og anbefalinger. Sug viden til jer, og bliv inspireret til jeres helt eget Japan-eventyr.

Der er mulighed for at tage en snak med en af vores Japan-eksperter efter foredraget. 

Nyd et af Japans smukkeste naturområder - KamikochiEn hyggelig aften over et glas vin

Foredraget forventes at vare omkring 2 timer. Der er meget at fortælle! Vi byder på et glas vin undervejs. Arrangementet henvender sig til jer, der søger inspiration om hvilke oplevelser rejsemålet tilbyder, før I træffer jeres valg. Kunder, der allerede har truffet et rejsevalg og søger praktiske råd, vil få størst udbytte ved at kontakte deres rejserådgiver.

Morgenmad efter en overnatning i en ryokan (japansk kro) i Japan

Tilmelding

Det koster kr. 50,- pr. person at deltage på vores inspirationsmøder, hvor vi byder på et glas god vin. 

Vi beder om e-mail, adresse og telefonnummer, så vi kan informere jer i tilfælde af ændringer. Inspirationsmødet holdes i vores lokaler på Folke Bernadottes Allé 7, 2100 København Ø. Der er meget begrænset parkering, men vi er nærmeste nabo til Østerport Station.

Bemærk

Deltagerbetalingen hæves på jeres konto ved tilmelding. Annullering er ikke mulig, men pladserne kan overdrages til andre.

Har I spørgsmål er I velkommen til at skrive til: travel@nyhavn.dk

NYE INSPIRATIONSMØDER PÅ VEJ

Vi forbereder nye, spændende inspirationsmøder om Japan. Datoerne vil snarest blive publiceret her på siden.

Pris per deltager

50,00 kr.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.