• Britz Outbounder motorhome på kyststrækning i New Zealand
  • Der er plads til hele familien omkring middagsbordet i en Britz motorhome
  • Parkér jer motorhome, overnat og nyd solopgangen på New Zealand

25 spørgsmål om en autocamper

Alt det I gerne vil vide

Når I sætter jer bag rattet i en autocamper, har I både hus, bagage og familie eller venner med jer overalt. I har den fulde frihed til at køre, hvorhen I vil. Og ikke mindst friheden til at stoppe og overnatte, hvor I skulle få lyst til det. Bliver I sultne, er der mad i køleskabet. Bliver I kaffetørstige, er det bare at sætte vand over. Og bliver I trætte, er det bare at krybe ind under dynerne til solen og fuglene vækker jer igen.

Kør i en Britz Vista motorhome og nyd New Zealands smukke naturVælg en autocamper i rigtig størrelse!

Sørg for at vælge en autocamper, der er stor nok. To personer kan sove i en to-personers, og fire kan sove i en til fire, men det er dit hjem i flere uger. Man skal kunne passere hinanden, uden at alle skal sætte sig, fordi en skal bevæge sig lidt. Der skal være plads til bagagen, og er der ikke stå-højde, risikerer I at blive trætte af at gå rundt med bøjet nakke.

Rejser I to personer, anbefaler vi en til fire. Rejser I fire, anbefaler vi en til seks. Det bliver en smule dyrere, men det er intet i det samlede billede - slet ikke set i forhold til den ekstra behagelighed, I får for pengene.

Der følger en GPS-styret tablet med i alle lejede Britz motorhomes i New ZealandVær opmærksom på indretningen

Vær opmærksom på, hvor passagersæderne er placeret. Nogle mindre autocampere har to passagersæder nede bag i bilen, og så kan der være langt mellem dem i førerkabinen og de to på bagsædet. De større autocampere har også de "almindelige" og mere sikre seler på passagersæderne, som i øvrigt er ergonomiske udformet, mens de mindre i nogle tilfælde kun har lændeseler til passagererne, som samtidig sidder på hynder, man også skal kunne ligge og sove på.

Endelig kan vinduessprosser lige i øjenhøjde ødelægge hele udsigten for passagererne. Og I vil sætte pris på, at bilen er af en sådan standard, at porcelænet står i skumholdere i stedet for at rasle rundt i hvert eneste vejsving. Dem er der et par stykker af i New Zealand!

Britz Trailblazer motorhome om natten, New ZealandSpørg os

Det er ikke så svært at forestille sig en tur i bil eller firhjulstrækker, men livet i en autocamper kan godt give anledning til flere spørgsmål. Vi håber, at I kan finde svar på de fleste her, og I er selvfølgelig altid velkomne til at stille endnu flere til vores rejsekonsulenter. De har prøvet turen og ved, hvad I skal lægge vægt på, når I vælger model og rute.

1. Hvor mange kan sove i en autocamper?

Fra 2 til 6 afhængig af den model, I vælger.

2. Må der sidde mennesker bag i bilen under kørslen?

Ja, hvis de er spændt fast.

3. Er der skabe m.m. til bagagen?

I begrænset omfang afhængig af model. Pak i bløde tasker, som nemmere kan stuves.

4. Hvor store er sengene?

Det afhænger af modellen, men ofte op til 210 cm.

5. Skal man have stort kørekort? Og kræves der internationalt kørekort ?

Nej, almindeligt person kørekort. ja, I skal have internationalt kørekort (fås hos Borgerservice ca kr.30) og medbringe BÅDE internationalt OG dansk kørekort.

6. Kan man stå oprejst i en autocamper?

I de fleste, men de helt små har en ståhøjde på 180 cm.

7. Hvordan bliver jeg instrueret på stedet?

Meget grundigt i alt fra praktisk kørsel til påfyldning af vand og gas.

8. Hvor tit skal man lade den op med strøm?

Ved normalt brug er det nok at køre i bilen, men I tilslutter alligevel normalt strøm på campingpladsen. Der er to generatorer, så selv om I bruger al strøm inde i bilen, kan den stadig starte.

9. Hvad gør man med toilettets indhold – og hvor tit?

Autocampere er en væsentlig del af turismen i New Zealand, så der er et utal af "dump stations" langs vejene. Det er nemt og problemfrit. I kan også få rent vand her.

10. Hvilket udstyr er der i bilen?

Alt det grundlæggende som køkkenudstyr, gasovn/blus, køleskab, sengetøj m.m. er altid med. De største indeholder også grill, tv, dvd, brusebad og meget mere.

11. Er der navigator i en autocamper?

Ja, i nogle er det inkluderet og i andre modellerne kan I tilkøbe navigationssystem.

12. Skal man gøre bilen ren, før man afleverer den?

I skal rydde op og aflevere den i pæn stand, men ikke nødvendigvis gøre hovedrent.

13. Kan man have cykler bagpå?

På nogle modeller, ja, og vi kan bestille cyklerne sammen med camperen.

14. Er der "allemannsret" i naturen som i Sverige?

Nej. Men har I bad/Toilet på modellen, så må I benytte Natur campingpladserne. .

15. Er det svært at finde parkeringsplads i byerne?

Det meste af tiden er I ude i Guds fri natur, og byerne på New Zealand er til at overskue, så se ikke parkering her som et problem.

16. Hvordan er campingpladserne?

Der er alle niveauer lige som i Danmark, men generelt er kvaliteten høj. I får en omfattende liste med vores anbefalinger.

17. Skal man bestille plads på campingpladserne?

Det er en god idé i højsæsonen.

18. Hvad koster det at bo på campingplads?

To børn, to voksne og en autocamper koster i omegnen af 200 kr.

19. Kommer der ekstra forsikring oveni?

Nej, vi anbefaler en "all inclusive" lejeaftale, hvor I kun betaler brændstof oveni samt der kan være et lille envejs gebyr, forhør altid.  

20. Bruger den meget benzin – og er det dyrt på New Zealand?

Det afhænger af modellen, men 7 – 9 km/l er almindeligt. Brændstofpriser kan jo svinge, men regn med 6 kr. literen plus/minus.

21. Er der veje, man skal holde sig fra?

Ved instruktionen bliver I bedt om at holde jer fra grusveje, som er tydeligt afmærkede på jeres kort. Undtaget er dog grusveje ind til nationalparker og overnatningssteder.

22. Hvad gør man, hvis den går i stykker undervejs?

I får et hotline nummer, som I kan ringe til døgnet rundt. De har samarbejdspartnere overalt, så hjælpen er aldrig langt væk.

23. Hvor hurtigt må man køre i en autocamper?

I skal følge de normale hastighedsgrænser: 100 på hovedveje og 50 i byer.

24. Hvilken side af vejen kører man i?

Venstre side. Men: I har stadig vigepligt for biler, der krydser jeres bane fra højre, og biler, der kommer fra højre i kryds markeret med de unikke "Give Way" skilte. Klik ind på: www.drivesafe.org.nz

25. Hvor kan man få mere at vide?

Hos vores rejsekonsulenter. Ring 33 320 320.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.