• Delfiner ved Kaikoura
  • Kysten ved Kaikoura
  • Delfiner ved Kaikoura

Hop i vandet og underhold delfinerne ved Kaikoura

Læs Julie Feit Almbergs beretning

Når du svømmer med delfiner, er det dig, der skal underholde dem – og ikke omvendt. Er du kedelig, kan de så nemt som ingenting svømme videre til den næste.

Oplevet af Julie Feit Almberg

Det var tidlig morgen i Kaikoura. Vi havde fået plads på en tur med delfinsvømning klokken halv seks om morgenen. Det er jo ikke et tidspunkt, hvor vi normalt er så vanvittigt aktive, men vi kom derhen, fik udstyr og så video. Her fik vi tips til, hvordan man kunne få den bedste oplevelse ud af det. Blandt andet ved at sige lyde i vandet, svømme som dem og så ellers følge dem. Som de sagde, så er det faktisk os, der skal underholde delfinerne og ikke omvendt. Hvis de synes, man er kedelig, gider de ikke være i nærheden af en.

Vi blev kørt ud til båden, hvor vi tog afsked med landjorden. På vej ud til delfinerne så vi en virkelig flot solopgang, noget bonus skal der jo være ved at stå så tidligt op.

Vi fandt delfinerne rimeligt hurtigt. Det varierer, hvor lang tid der går, da det jo er vilde delfiner, vi snakker om. Ved et hornsignal måtte vi hoppe ned til delfinerne. Det var en vild oplevelse. De rør ikke ved en, men er så tæt på, at man selv ville kunne røre ved dem, hvilket man ikke må. Det er svært at beskrive, hvordan det var. Men forestil dig at have en vild delfin en halv meter fra dig. Enten ved siden af dig eller under dig. Og hvis man tog en pause og kiggede op, var der næsten lige så meget underholdning. Enkelte hoppede op af vandet, som man ofte har set det, og ellers kunne man se deres finne, når de var oppe for at trække luft.

Omringet af fem delfiner

Efter ikke så lang tid blev vi kaldt op i båden igen. Delfinerne rykker nemlig videre, så det var vi også nødt til. Anden gang i vandet var bedre, fordi man havde vænnet sig til det kolde vand og så det, at man rent faktisk er i vandet med vilde dyr. Dog var tredje gang den bedste. Her følte jeg virkelig, at der var en form for kontakt mellem mig og delfinerne. En delfin kommer hen til mig. Jeg svømmer rundt om mig selv, det kan de åbenbart godt lide, for de svømmer med og prøver at se om man kan følge med rundt om sig selv, hvilket til sidst er ret svært, for man bliver lidt rundtosset. Det virkede som om, at den kaldte nogle flere til, for pludselig var jeg omringet af fem delfiner svømmende og legende med og omkring mig. Det var den vildeste oplevelse, og når jeg sidder her og beskriver det, får jeg sådan lyst til at prøve det igen. Det var fedt at føle, at den syntes, man var sjov eller underholdende, når man kunne "holde" på den samme et stykke tid, indtil man selv var nødt til at holde en pause.

Det fede er også, at der hele tiden er en eller flere at svømme med, for det er nemlig delfiner, der svømmer i flokke på 100-1000. Så jeg er rimelig sikker på, at vi havde omkring en 200 delfiner i vandet omkring os. Godt nok i en radius på 100 m, men de var der. Det er svært at beskrive følelsen. Jeg kan i hvert fald sige, at det var noget af en oplevelse.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.