• Havvulkanen White Island er fyldt med geologiske fænomener
  • På vej til havvulkanen White Island i Bay of Plenty, New Zealand
  • Vandløb med svovlaflejringer på White Island i Bay of Plenty, New Zealand
  • På kanten af krateret på havvulkanen White Island i Bay of Plenty, New Zealand

Cruise til White Island i Bay of Plenty

Lad delfinerne følge jer til havets aktive vulkan

Oplev den fascinerende og fantastiske natur på havvulkanen White Island
Læs mere

Det ryger fra krateret. Mudderet koger. Luften stinker af svovl. I er i himlen og helvede på samme tid på den aktive havvulkan White Island. Tag på cruise hertil i selskab med de lokale delfiner.

På vej til havvulkanen White Island i Bay of Plenty, New ZealandI skal sætte fødderne på en af portene til jordens glødende indre. White Island. Den 321 m høje ø, der er spidsen af en aktiv halvvulkan, ligger 49 km fra kysten i Bay of Plenty på Nordøen i New Zealand. 

Båden til White Island får ofte selskab af vilde delfinerCruise fra Whakatane

I havnen i Whakatane stiger I om bord på en motoryacht, der sejler ud på det åbne hav. Hold udkig efter delfiner og andre små hvaler, der ofte gør båden følgeskab. Det er så berigende at se de smukke dyr springer foran og ved siden af båden. 

Oplev den fascinerende og fantastiske natur på havvulkanen White IslandGåtur på aktiv vulkan  

Fremme på White Island følges I med en guide rundt på krateret i 1½ time. Hold øje med, hvor han eller hun går, og gå ikke væk fra stierne. Mudderet bobler som en simreret, der aldrig bliver færdig. Guiden fortæller om naturen og de geologiske fænomener, der har skabt White Island. 

Svovl i tykke lag på White Island i Bay of Plenty, New ZealandDer er magiske farver på jorden og i vandhuller. Gule pletter overalt fortæller om masser af svovl. Over jer flyver suler med gule hoveder, men deres farve kan man nok ikke bebrejde svovlen, der til gengæld har det fulde ansvar for duften af rådne æg. Luften er nemlig fyldt med svovldampe fra små naturskabte skorstene i den stivnede lava. Det er ikke uden grund, at I får udleveret både hjelme og gasmasker! 

Oplev havvulkanen White Island i Bay of Plenty, New ZealandNew Zealands mest aktive vulkan 

White Island er New Zealands mest aktive vulkan. At gå på den vidende, at her er der hul ind til jordens glødende indre, får næsten en til at liste stille af sted i respekt for naturens enorme kræfter. Det siger sig selv, at sikkerheden har meget stor betydning. Vulkanens dagsform kombineret med bølgernes størrelse bestemmer, om det bliver til noget med at besøge White Island. 

Besøgende på havvulkanen White IslandAflysninger forekommer jævnligt. I får så selvfølgelig pengene igen, men vi håber, det lykkes for jer, for det er en helt igennem fantastisk oplevelse. Skulle båden vippe på vejen dertil, skal I vide, at det er hver en bølge værd!

Peter Møller

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.