• Queen Charlotte Track, New Zealand
  • I kajak i Queen Charlotte, Marlborough Sound, New Zealand
  • Fugleliv i Queen Charlotte, New Zealand
  • På cykel i Queen Charlotte, New Zealand

Med kajak og cykel i Queen Charlotte

Afslappende udflugt i de mest vidunderlige omgivelser

I kajak i Queen Charlotte, Marlborough Sound, New Zealand
Læs mere

Smuk kajaktur blandt rokker og havfugle i Marlborough Sounds afsides bugter og skøn cykeltur ad den smukkeste del af Queen Charlotte Track.

Oplev Queen Charlotte i New Zealand til fodsBugterne og højdedragene ved Queen Charlotte er et af de skønneste steder i New Zealand at lægge stress og jag bag sig. Nyd en hel dag i forrygende natur. 

Blid natur med smukke bugter

Queen Charlotte er et højdedrag i Marlborough Sound. Her er masser af vandrestier og cykelruter inde på land, og en tur i kajak kan lede jer ind i afsides bugter og vige. Her er der gode chancer for at møde den newzealandske pelssæl og også delfiner. 

Fugleliv i Queen Charlotte, New Zealand

På vandrestierne vil den velkendte hyggelig lyd af bellbird (klokkefugl) og tui (præstefugl) ekkolyd følge jer. Og den lille fantail (Viftefugl) kaster sig ned på stien foran jer for at føre sig frem. På denne tur oplever I de smukke bugter og palmeklædte bakker fra fjorden og på mountainbike ad dele af Queen Charlotte Track. 

I kajak i Marlborough Sound, New ZealandEt par timer i kajak i Marlborough Sound

Turen starter fra vores samarbejdspartners kontor, og I tager en vandtaxi hertil om morgenen. Efter lidt papirarbejde kører I med jeres super professionelle guider og en lille gruppe andre rejsende ad en 20 minutter lang og meget smuk vej fra Picton mod de mere afsides bugter i Marlborough Sound. 

Her starter I jeres tur i kajak langs kysten. Hold udkig efter de mange havfugle og efter rokker i det klare vand. Undervejs fortæller jeres guide om naturen, men nyd også, når alt bare er stille. 

På cykel i Queen Charlotte, New ZealandMountainbike ad Queen Charlotte Track

I skifter nu fra kajak til en mountainbike med 27 gear for at cykle et par timer (11 km) ad naturruten Queen Charlotte Track fra Anakiwa til Mistletoe Bay. Om der er en mistelten og et kys for enden, må tiden vise. I kommer forbi smukke udsigtspunkter i et meget varieret landskab. Ved 16-tiden om eftermiddagen står I af cyklen for at tage en vandtaxi tilbage.

Praktisk info 

I sejler som udgangspunkt i en toerkajak. Øvede kan godt få lov at sejle alene. Alt udstyr inkl. redningsvest og vandtæt pose til kamera får I udleveret.

Peter Møller

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.