• Matakauri Lodge er den bedste lodge ved Lake Wakatipu, New Zealand
  • Middag med udsigt på Matakauri Lodge ved Lake Wakatipu
  • Loungehygge på Matakauri Lodge i New Zealand

Matakauri Lodge, Queenstown, New Zealand

Den bedste lodge ved Lake Wakatipu

Middag med udsigt på Matakauri Lodge ved Lake Wakatipu
Læs mere

Matakauri Lodge ligger på kanten af Lake Wakatipu med udsigt til The Remarkables, Cecil og Walter Peak. Her føler I jer hjemme, og spaen samt restauranten giver jeres ophold en ekstra dimension. Men husk også at udforske Queenstown.

Matakauri Lodge på kanten af Lake Wakatipu i New ZealandPerfekt beliggenhed ved Lake Wakatipu

Matakauri Lodge er en del af Luxury Lodges of New Zealand, der er kendetegnet ved at være unikke lodges med sublim, personlig service, gastronomi og beliggenhed. Er I på udkig efter det bedste, er Matakauri Lodge altså et rigtig godt valg. En køretur på kun 10 minutter fra Queenstown bringer jer til Matakauri Lodge, hvor ro og himmelske udsigter er kodeordene. Overalt på lodgen har I udsigt ud over den fredfyldte Lake Wakatipu og de majestætiske Remarkables bjerge i det fjerne. Et fortryllende landskab, der inviterer til store naturoplevelser til vands, til lands og fra luften året rundt.

Sæt jer foran pejsen i loungen på Matakauri LodgePå Matakauri Lodge føler I jer hjemme 

I bliver budt varmt velkommen af lodgens værtspar, der sørger for, at I fra start til slut føler jer hjemme. For det er netop, hvad et ophold på Matakauri Lodge handler om: Hygge og forkælelse i fredfyldte og hjemlige omgivelser. Af samme grund er her kun 11 suiter. 

I de kølige måneder kan I sætte jer til rette i loungens sofaer med en god kop kaffe eller te, mens pejsen knitrer, og nåletræerne langs søen danser i vinden. I de lunere måneder rykker hyggen udenfor ved bålstedet – hvis I altså har lyst til at forlade jeres stemningsfulde suite? Alle suiterne har nemlig pejs i stuen og store vinduer, der yder den forførende udsigt total retfærdighed!

Oplev naturen omkring Queenstown i New Zealand på cykelPå eventyr i Queenstown – husk kamera

Sejl eksempelvis afsted på Lake Wakatipu med en lokal guide, cykler samt picnickurv om bord til de smukkeste udsigter ved Mount Nicholas High Country Farm. I Queenstown kan I også stige om bord på et mindre fly, som tager jer med op i luften over bjerge, gletsjertoppe og Milford Sound. Nogle af New Zealands mest kendte vandreruter venter også her såsom Routeburn Track, Hollyford Track og Milford Track. 

Morgenmad med udsigt til The Remarkables og Lake WakatipuGastronomi og lokale råvarer

I har morgenmad inkluderet i jeres ophold samt lette snacks og drinks, som dagligt serveres inden aftenenes middag. 

Lodgens restaurant har et udsøgt a la carte-kort, der dagligt ændres med nye, inspirerende retter baseret på sæsonens råvarer, som hentes hos lokale leverandører. Og så gør det vel intet, at I kan nyde jeres middag akkompagneret af den ligeså eventyrlige udsigt? Sæt prikken over i’et med håndplukkede vine, der matcher jeres middag.

Pool og spa på Matakauri Lodge, QueenstownOpvarmet pool og spa med udsigt

Trænger I til at komme længere ned i gear, har Matakauri Lodge en skøn spa. Inden I overgiver jer til en dejlig massage, kan I synke ned i det udendørs boblebad eller den opvarmede, lille infinity-pool, mens I nyder udsigten ud over søen med nåleskov og bjergene i det fjerne. Husk også en tur i saunaen.

Eksempel på Deluxe Suite, Matakauri LodgeStore suiter på fænomenal udsigt

Alle suiterne er indrettet i et lyst og stilfuldt design med fokus på komfort, atmosfære og hygge. Suiterne har balkon eller terrasse, stort soveværelse, stue med sofamøbler og pejs samt badeværelse med badekar, hvorfra I har panoramaudsigt ud over Lake Wakatipu. 

Alle suiter WiFi, TV m.m. og I kan frit nyde snacks og soft drinks fra minibaren (gælder ikke alkohol og vin).

Per Storm, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.