Punakaiki Resort, Punakaiki, New Zealand

Førsteklasses hotel ud til stranden ved Punakaiki med rå Vesterhavsstemning

Læs mere

Punakaiki Resort ligger ud til Punakaiki Beach med blændende udsigt til Det Tasmanske Hav på vestkysten af Sydøen i New Zealand. I har gåafstand til Pancake Rocks og Punakaiki Blow Holes, og I vil nyde en gåtur langs kysten.

Punakaiki Resort er et hyggeligt hotel med vidunderlig beliggenhed lige ud til stranden. På få minutters gang er I henne ved nogle af områdets store attraktioner, de forunderlige, lagdelte klipper Pancake Rocks og Punakaiki  Blow Holes, hvor havets dønninger står op gennem klipperne som store vandsøjler.

Pandekageklipperne ved Punakaiki på New ZealandDen rå natur ved Punakaiki

At Punakaiki Resort ligger ud til stranden betyder ikke, at I nødvendigvis finder badetøjet frem. Vestkysten i New Zealand byder på vild Vesterhavsstemning, hvor bølgerne kan gå højt. 

Den utæmmede natur er betagende, og en tur langs stranden er en skøn oplevelse, hvor drivtømmeret fortæller om naturens kræfter. Når dagen senere går på hæld, vil I kunne nyde smukke solnedgange. Bag hotellet er de skovklædte højdedrag med mulighed for flere gode gåture.  

Hyggelige og rummelige værelser

Punakaiki Resort har flere værelseskategorier med enten havudsigt eller udsigt til haven. Værelserne er rummelige, moderne og komfortable. Resortet har også en særlig afdeling med Eco Suites, der er suiter bygget med særligt hensyn til miljøet i alt fra valg af byggematerialer til solenergi. 

Jacob's Grill restaurant og The Club Bar 

På Punakaiki Resort kan I spise i Jacob's Grill Restaurant, der ligger med smuk udsigt over Punakaiki Beach. På varme dage kan I sidde ude på terrassen, på kolde dage tændes der op i pejsen indenfor.

Peter Møller

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.