Queenstown Park Boutique Hotel, Queenstown, New Zealand

Skønt boutiquehotel med god beliggenhed

Læs mere

Er I til hoteller med hjemlig atmosfære? God, personlig service? Og ligeså god beliggenhed med let adgang til oplevelser og restauranter? Så er Queenstown Park Boutique Hotel det rigtige for jer.

Tæt på alt i Queenstown

Queenstown Park Boutique Hotel ligger i et hjørne af Queenstown. Her er roligt, skønt og relativt grønt med udsigt til skovklædte bjerge på den ene side og byen på den anden. Kun fem minutter til fods bringer jer til marinaen ved Wakatipu-søen, hvor I kan nyde et stort udvalg af caféer og restauranter. Queenstown er som ét stort legeland for voksne med vandre-, cykel- og rideture gennem smuk natur. Trænger I til vand under fødderne og vind i håret, så sejl eksempelvis ud på floden med det gamle dampskib. Få nyt perspektiv på byen med en tur i Skyline-gondolerne eller tal med vores New Zealand-eksperter om at vælge de rigtige oplevelser.

God service og hyggekroge

Personalet byder jer varmt velkommen på Queenstown Park Boutique Hotel og sørger for, at I får et hyggeligt ophold. Med kun 22 værelser er stemningen intim og afslappet, og der er flere små hyggekroge rundt omkring på hotellet. Nyd eksempelvis en kop kaffe foran pejsen i lobbyen eller find en solstråle udenfor ved loungemøblerne.

Fra brunch til vin og kanapeer

Hotellet har ikke en decideret restaurant, men serverer god morgenmad og kan give jer frokost med til dagens oplevelser. Ingredienserne dyrkes og hentes lokalt, og det er da sjovt at tænke på, at maden bringer en historie med sig. Efter en oplevelsesrig dag kan I vende tilbage til hotellet til et godt glas vin og kanapeer på husets regning, før I fortsætter til middag på en af byens restauranter.

22 moderne værelser med udsigt

De 22 værelser ligger fordelt på to etager og varierer fra 32 m2 til 49 m2. Værelserne er elegante og lyst indrettede med moderne faciliteter. I får enten egen terrasse eller balkon med udsigt til gondol-svævebanen eller de majestætiske Remarkables-bjerge.

Bemærk: Værelserne i stueetagen kan være en smule mørkere – til gengæld er her mere stille, da værelserne ligger isoleret fra vejen bag hotellet.

Peter Møller

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.