• På vej til Glenorchy i New Zealand
  • Unik oplevelse i lille gul cesna fly til Lake Wanaka
  • Bungy jump ved Queenstown, New Zealand
  • Opleve sceneriet fra Ringenes Herre med Nomad Safaris i New Zealand
  • Tag på en smuk cykeltur nær Queenstown, New Zealand
  • Nyd udsigten fra den imponerende vandrerute Routeburn på New Zealand. Ruten starter nær Queenstown.

Rejser til Queenstown, New Zealand

Smuk natur og aktive oplevelser i Queenstown på Sydøen i New Zealand

Ægte Queenstown oplevelser: Sjove, aktive og naturskønne

I 4WD gennem guddommelig natur og i speedbåd af brusende floder

Udflugter til naturscenerierne i Ringenes Herre

Nyd vandreture, cykelture og rideture i Queenstown

Hør om de bedste udflugter og hoteller i Queenstown

Læs mere

Queenstown er New Zealands store legeplads. På en ægte Queenstown oplevelse mærker I adrenalinen, mens I nyder enestående naturscenerier. Fra speedbåde over elastikspring til 4WD på kanten af bjergene. Men Queenstown er selvfølgelig for alle inkl. vinbarer, hygge og five o'clock tea.

Queenstown ligger bedårende ud til den kæmpe Lake Wakatipu, som snor sig som et 80 km langt z gennem dalene neden for de hvidtoppede bjerge The Remarkables. 

I luften over jer svæver faldskærme, paraglidere og hangglidere, og på søen leves livet i sejlbåde og speedbåde. Det gamle dampskib TSS Earnslaw mindes gamle dage, mens det glider roligt mod fårefarmen Walter Peak Station, hvor I kan opleve fårehundene i arbejde og nyde en kop te med manér.

Høj puls og charme i Queenstown

Queenstown er primært en turistby. Det er en blanding af neonreklamer, vinbarer, restauranter, cafeer og butikker med out door gear, men det er alligevel en både overskuelig og charmerende by. Vil I se den lidt fra oven, så tag svævebanen op til Bob's Peak, hvor I kan spise aftensmad i i Skyline Restaurant.

Ægte Queenstown oplevelser er sjove, aktive og naturskønne

Vandreture, speedbåde, firhjulstrækkere og gudeskønne omgivelser er naturlige ingredienser i ægte Queenstown oplevelser. Sejl f.eks. i fuld fart ad Dart River gennem smalle passager og med sug i maven omgivet af sneklædte bjergtoppe, ældgammel skov, vandfald og gletsjerdale. På land kan I køre i 4WD helt ud på kanten af Skippers Canyon. Gennem 26 vandløb fra Maceton. Eller mere roligt til de magiske naturscenerier, der dannede kulisser i filmene om Hobitten og Ringenes Herre. 

Skønne vandreture ved Queenstown

Flere ture kombinerer speedbåd og 4WD med vidunderlige vandreture f.eks. til vandfaldene Routeburn Falls. Der er selvfølgelig også selvstændige vandreture gennem den smukke natur, lige som cykelture og rideture er dejlige muligheder.

De vilde Queenstown oplevelser

Vi har endnu ikke nævnt Bungy Jump, der blev opfundet i Queenstown. Der er spring 134 m ned! Andre eventyrere ruller ned ad bakkerne i plasticbolde (zorbing).

Udvalgte udflugter og hoteller i Queenstown

Udflugter i Queenstown findes mere eller mindre udfordrende, så tal med Nyhavn Rejsers New Zealand-eksperter om de rigtige Queenstown oplevelser for jer. De håndplukker de bedste udflugter, og de kan også fortælle om skønne vingårde, som gerne inviterer inden for til f.eks. et glas newzealandsk pinot noir. Og så har de personligt udvalgt hoteller med bedste beliggenhed og stemning.

Spændende rejser til Queenstown

Se alle rejser

Dejlige hoteller i og omkring Queenstown

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Få hjælp til jeres rejse til New Zealand

Nyhavn Rejser er eksperter i rejser til Queenstown i New Zealand, og vores rejserådgivere har selv været på besøg i og omkring Queenstown utallige gange. Hør om deres erfaringer, om håndplukkede udflugter samt hoteller og lodges tæt på oplevelserne i det smukke område i New Zealand. Ring 33 18 88 54

Kundetilfredshed

99% Er glade for os som rejsearrangør
93% Vurderer vores service som god eller fremragende
97% Vil anbefale os til venner og familie
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv. Vi tager os god tid til at lære jer at kende, så I er sikre på, at alle jeres behov bliver imødekommet. Og jeres rejse planlægges ned til mindste detalje for at sikre, at alting går op i en højere enhed. Derfor vender vores kunder tilbage til os igen og igen.
Baseret på 11.119 besvarelser

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.