• Se det fantastiske nordlys under ferien på Svalbard
  • Med hundeslæde ud for Longyearbyen, Svalbard
  • Monacobeen gletsjeren, Svalbard, Norge

Rejser til Svalbard

Få arktiske eventyr på Svalbard - fra hundeslæde til hvalrossafari

Longyearbyen, nordlyset og vandreture over arktiske vildmarker

Uforglemmelige sejlture og hundeslæde under polarhimlen

På sporet af isbjørne og hvalrossafari ved Prins Karls Forlandet

Bryggeriet i Barentsburg og den forladte russiske mineby Pyramiden

Håndplukkede hoteller og unikke madoplevelser

Læs mere

Fra isbjørne, nordlyset og sejlture til forladte minebyer ved verdens ende, til suset på hundeslæden, der skærer gennem skumringen på vej hjem til et varmt bad, rensdyrsuppe og arktisk tapas. Oplev det ultimative Svalbard med Nyhavn Rejser. 

Udforsk Svalbard med Nyhavn Rejser

Dramatiske, sneklædte bjergtinder, gletsjere, nordlys og uvejsomme islandskaber, der gemmer på verdener langt uden for menneskets rækkevidde. Den norske øgruppe Svalbard ligger på halvvejen mellem Nordpolen og Norge, og er indhyllet i en nærmest mytologisk historie, skabt af hvalfangere, kulminearbejdere, berømte eventyrere og polarforskere gennem århundreder. Svalbard er kort sagt indbegrebet af arktisk eventyr.

Skræddersyede rejser til Svalbard med privat guide

I Svalbard begynder og slutter alt i hovedbyen Longyearbyen, som med sine godt 2000 indbyggere er den nordligste helårsby i verden. Det er et fascinerende sted og et højdepunkt i sin egen ret - mens resten af øgruppen, der faktisk er større end Danmark, byder på arktisk natur, uberørte landskaber og spændende udflugter til bl.a. forladte russiske minebyer og forskningsstationer.

I oplever det hele med private guide og vi har håndplukket de største og mest unikke oplevelser – fra skiture og vandreture på gletsjere til sjældne sejlture og ekspeditioner med snescooter - og kombineret dem med høj komfort og lokale madoplevelser i særklasse.

Oplev Svalbard på krydstogt

Vi arrangerer også krydstogt til Svalbard med Hurtigruten og Silversea Cruises, hvor der bl.a. er mulighed at kombinere jeres rejse til Svalbard med en rejse til Island. Hør mere med jeres rejserådgiver.

Bestil ferie til Svalbard med Nyhavn Rejser

Vil I opleve nordlyset om vinteren, Svalbards eventyrlige forårslandskaber eller isbjørne, som opleves i sommerhalvåret? Tal med jeres rejserådgiver om mulighederne, så vi kan skræddersy den rejse til Svalbard, som opfylder netop jeres ønsker og drømme.

Få fantastiske oplevelser på Svalbard

Se alle oplevelser på Svalbard her >>

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Få hjælp til jeres rejse til Norge og Svalbard

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter i rejser til Norge og Svalbard. Hør om rejser, hvor natur og dyreliv hører til blandt de absolutte højdepunkter. Om aktiviteter, hvor udflugten foregår i hundeslæde eller på snescooter over isen på Svalbard. Tal med dem om krydstogtrejser langs Norges kyst eller de bedste overnatningssteder på Svalbard. Ring 33 18 88 54

Vores kunder siger

99% Er glade for os som rejsearrangør
93% Vurderer vores service som god eller fremragende
97% Vil anbefale os til venner og familie
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv. Vi tager os god tid til at lære jer at kende, så I er sikre på, at alle jeres behov bliver imødekommet. Og jeres rejse planlægges ned til mindste detalje for at sikre, at alting går op i en højere enhed. Derfor vender vores kunder tilbage til os igen og igen.
Baseret på 11.119 besvarelser

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.