
Helt ned i gear på toppen af Oman
Med sin beliggenhed i 2000 meters højde på kanten af Al Hajar-bjergene er Alila Jabal Akhdar en perle i forhold til Dubais pulserende storbyliv og Omans hvide kystbyer, som ellers venter kun to timer væk.
Fra I nærmer jer resortet, mærker I, hvordan roen indfinder sig. Her er ikke en nabo i miles omkreds. Ingen kunstig lys til at forstyrre nattehimlens stjerner. Bare naturens næsten larmende stilhed og forkælelse fra start til slut omgivet af en spektakulær udsigt ud over majestætiske bjerge, dybe kløfter, dale og sletter.
Total harmoni og balance
På Alila kan I nyde et gennemført design inspireret af traditionel Oman-arkitektur. Overalt på resortet går rustikke naturmaterialer såsom lokale stensorter og mørk træ hånd i hånd med sine omgivelser. Det er harmoni på højeste plan!
Det gælder lige fra den detaljerede værelsesindretning med håndskårne træmøbler og afstemte, naturlige farver til infinity-poolen med Omans bedste udsigt. For ikke at tale om restaurantens og loungens rustikke omgivelser, der omfavner alt det, som Alila står for.
Pool og yoga under stjernerne
Et ophold på Alila er som et retreat i de højere luftlag. Nyd panoramaudsigten og solens varme stråler ved udendørspoolen eller svøm en tur i den opvarmede indendørs pool. Dyrk yoga under stjernerne i de tidlige aftentimer. Smag på den friske bjergluft, pust ud og læg hverdagens stress bag jer for en stund.
Velkommen i spahimlen
Trænger I til at forkælelse på et højere niveau, anbefaler vi spaen, der både har jacuzzi, forfriskende dampbade og massage i private omgivelser med udsigt til bjergene.
Kulinariske oplevelser fra morgen til aften
I Alilas Juniper Restaurant bydes I på kulinariske oplevelser fra morgen til aften. Start dagen med udsøgt brunchbuffet og dyk senere ned i et spændende menukort med rødder i både det internationale - og mellemøstlige køkken. Alle retter tilberedes med friske, lokale og smagfulde råvarer, som I enten nyder under åben himmel eller indenfor i kølige omgivelser.
På bjergeventyr – vandring eller rappelling?
Trods de øde bjergomgivelser har I rig mulighed for at være aktive på Alila. Bjergene gemmer på autentiske landsbyer, dybe dale og plantager med valnødder og granatæbler. Tag eksempelvis på vandreeventyr til Al Ayn eller til den forladte landsby Wadi Bani Habib. Har I mod på det, kan I også prøve kræfter med rappelling ned ad rå klippevægge til hemmelige grotter.
Oplev også det imponerende Fort Nizwa i Nizwas gamle bydel, hvis arkitektur afslører spændende fortællinger om fortidens Oman.
84 suiter OG VILLAER med magisk udsigt
Alila Jabal Akhdar har 84 suiter og villaer, hvis størrelse varierer fra 52 m2 til 361 m2. Her vågner I op til fredfyldte morgener med den smukkeste solopgang over bjergene, der på magisk vis ligger som orange skygger i landskabet. Minutter fra at oplyse dalens dybeste hemmeligheder. Nyd udsigten direkte fra jeres terrasse eller balkon. Måske akkompagneret af en kop friskbrygget, omansk kaffe – det er stærke sager, men hvilken fortrinlig måde at starte dagen på?
Stilfuldt og gennemført design
Alle suiter og villaer har en stilfuld indretning i et gennemført design, der fuldt ud lever op til resortets øvrige luksuriøse indretning. Det betyder masser af personlighed, komfort og atmosfære. Samtidig er her alle nutidens moderne faciliteter såsom Wi-Fi, minibar, kaffe- og tefaciliteter, aircondition osv. Ønsker I masser af plads, fænomenal udsigt og en kølende privat pool, kan vi varmt anbefale en eksklusiv Jabal Villa.
Kombiner rejsen med The Chedi Muscat
Det er de færreste, der ønsker at forlade Alila Jabal Akhdar igen. Lige på nær hvis rejsen går videre til The Chedi Muscat 5+* ved kysten, hvor I kan opleve et tilsvarende klimaks af underskønne oplevelser.