• Vandhaven i det smukke aftenlys på The Chedi Muscat, Oman
  • Solnedgangen ved stranden på The Chedi Muscat, Oman
  • The Serai Pool på The Chedi Muscat, Oman

The Chedi Muscat, Oman

Et af de mest luksuriøse hoteller i golfen

Vandhaven i det smukke aftenlys på The Chedi Muscat, Oman
Læs mere

Velkommen til et af de mest betagende og luksuriøse hoteller i golfen: The Chedi Muscat. Nyd roen på den 370 m private strand eller slap af ved en af de tre pools. Forkæl jer selv med spa og kulinariske oplevelser. Og bo I fredfyldte omgivelser.

The Long Pool Cabana - asiatisk restaurant på The Chedi Muscat, OmanEt af de bedste hoteller i Mellemøsten

The Chedi Muscat er i 2017 kåret til et af de 20 bedste luksushoteller i Mellemøsten, Afrika og Det Indiske Ocean. Og det forstår vi godt - vi kan nemlig fuldt ud tilslutte os begejstringen for dette resort. Gennem årene har vi tilbragt kortere og længere tid på The Chedi Muscat, og hver gang er vi rejst hjem med den samme fornemmelse af fred og ro, gennemført luksus med et meget menneskeligt ansigt og en ubeskrivelig skønhed.

Den fantastiske lobby på The Chedi Muscat, Oman

I en klasse for sig selv

Så snart I træder indenfor på The Chedi Muscat, bliver I klar over, at hotellet er i en klasse for sig selv og adskiller sig fra andre hoteller i Oman og resten af Mellemøsten.

Arkitekturen er gennemført, minimalistisk med rene linjer, der mest minder om en blanding af funkis og traditionel arabisk byggestil tilsat en snert af noget asiatisk. Alt er smagfuldt og gennemtænkt samtidig med, at her er en afslappende og "easy going"-atmosfære.

The Serai Pool på The Chedi Muscat, OmanUdsigt til fascinerende Muscat fra poolen

The Chedi ligger 15 minutters kørsel nord for Muscat direkte ned til havet en privat strand, der strækker sig over 370 m. med udsigt til de majestætiske Al Hajar-bjerge i det fjerne. Her er tre udsøgte pools, hvoraf to er forbeholdt et voksent publikum. Den tredje er for både børn og voksne. Alle steder sørger personalet for friske håndklæder og isvand dagen lang.

En af de to voksenpools ligger i haven med skyggefulde palmer og små rolige områder, hvor I kan tilbringe dagen på en liggestol. Den anden er 103 meter lang og dermed den længste pool i hele Golf-området, mens fællespoolen ligger parallelt med havet og byder på store skyggefulde daybeds.

Nyd det moderne og stilfulde afslapningsrum inden en tur i spaen på The Chedi Muscat, Omanimponerende spa

The Chedi Muscats spa er nok blandt de mest imponerende spaafdelinger i verden. Med et areal på 800 m2 er her masser plads, men det bliver ikke på noget tidspunkt stort og upersonligt. Her tilbydes hele paletten af behandlinger, så hvis I vil være ekstra gode ved jer selv, er det her, I skal kigge forbi.

The Restaurant på The Chedi Muscat, OmanRestauranter, lounges og cafeer

Maden på The Chedi Mucat er i sig selv en oplevelse, og der er meget at vælge i mellem:

  • The Restaurant serverer morgenmad, og I kan både sidde indenfor med frit udsyn til de arbejdende kokke eller ude i den hyggelige gårdhave. Her kan I også nyde dagens frokost eller middag, og menukortet byder på både asiatiske, europæiske, arabiske og indiske retter. 
  • The Beach Restaurant ligger ved stranden med udsigt til vandet. At maden samtidig er blandt det bedste, I finder i denne del af verden, gør ikke oplevelsen mindre. Dyk ned i menukortet, hvis retter har et internationalt tilsnit med fokus på fisk og skaldyr og nyd, at vinkortet er omfattende med ædle dråber fra hele verden. Åben fra midt september til slut maj.
  • The Arabian Courtyard  byder på arabiske retter i den lukkede gårdhave fra oktober til april. I den tilstødende Shisha Lounge kan I nyde en vandpibe i bløde sofaer.
  • The Chedi Pool Cabana består af en pool bar samt restaurant, der har åbent til frokost. Nyd middelhavsretter og asiatiske måltider ved kanten af poolen og med udsigt til havet.
  • The Long Pool Cabana serverer delikat sushi og sashimi fra det japanske køkken både til frokost og aften. Poolbaren har åben fra 9.00-11.30 (ikke alkoholiske drikke og fra kl. 12.00-23.30.
  • The Lobby Lounge byder på drikkevarer og snacks fra kl. 9.00-01.00. Under ramadanen åbner loungen efter solnedgang og indtil 23.30.

The Chedi Muscat, Omanfantastiske Værelser og suiter

Der er 156 værelser og suiter beliggende i den smukke have omgivet af vandspejle, små springvand, grønne plæner og de mest snorlige hække, I kan forestille jer. Og blandt alt dette finder I små kroge med borde og stole, så selvom der ikke er balkon eller terrasse, har I masser af privat udenomsplads. Hotellet har desuden 36 suiter med udsigt til den smukke have, vandet eller en af de tre pools.

Serai Sea View Room på The Chedi Muscat, OmanSerai Room

De 55 Serai-værelser (33 m2) er smukt og stilfuldt indrettet, lyse og venlige og med det umiskendelige "Chedi-touch". Her kan I bo op til 2 voksne og 1 barn under seks år.

Deluxe Room

De 52 Deluxe-værelser (39 m2) er placeret mellem springvand og små haver. Værelserne har enten udsigt til haven eller bjergkæden. Store vinduer sørger for masser af naturligt lysindfald. Alle er indrettet med en kingsize seng.

Deluxe Club Room

De 8 Deluxe Club-værelser er på 39 m2 ligger med udsigt til haven eller vandet, og har en kingsize seng.

Chedi Club Suite på The Chedi Muscat, OmanChedi Club Suite

De 36 suiter ligger alle med udsigt til den smukke have, vandet eller en af de tre swimmingpools. Fælles for suiterne er en fuldstændigt og gennemført stil. Her er intet tilfældigt, og I vil nyde at vågne op i de smukke omgivelser. I suiterne kan der max bo 2 voksne og 2 børn (under 12 år).

Alle værelser har inkluderet:

  • Morgenmad
  • Gratis Wi-Fi
  • Gratis minibar – vand, softdrinks og øl, opfyldes en gang dagligt
  • Frisk frugt på værelset dagligt

Chedi Club Suite på The Chedi Muscat, OmanOpgrader til et Club Room og få yderligere:

  • Fri adgang til Club Loungen inkl. afternoon tea, kanapeer og aftencocktails
  • Gratis minibar – vand, softdrinks, øl og spiritus, opfyldes en gang dagligt
  • Transport til og fra Muscat Lufthavn
  • Vaskeservice

Rejser I med børn?

Bemærk, at børn over 11 år skal have eget værelse, det vil sige: 2 voksne og to børn, der rejser sammen skal booke to værelser.

Desuden skal børn være fyldt 6 år eller være i selskab med sine forældre for at besøge The Library/Club Lounge.

Kim Carlsson

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.