• Gader i den UNESCO-fredede kolonitidsby Colonia
  • Stemningsbillede fra en af brostensgaderne i Colonia del Sacramento, Uruguay
  • Ruinerne efter en jesuitkirke i Colonia de Sacramento, Uruguay
  • Vagtskifte i Colonia del Sacramento, Uruguay

Kolonibyen Colonia fra Buenos Aires

Dagstur til verdenskulturarven i Uruguays ældste by

Gader i den UNESCO-fredede kolonitidsby Colonia
Læs mere

I kommer med tilbage i og omkring historien på udflugten til Colonia, Uruguays ældste by. Her møder I skønne brostensbelagte gader, kunstgallerier og byens gamle fort i det UNESCO-beskyttede centrum.

En af de mange typiske brostensgader i Colonia del Sacramento, UruguayFærgetur til fortiden

Der er blot en times sejlads fra Buenos Aires til Colonia del Sacramento by, men den hektiske storby og den lille, charmerende kunstnerby Colonia del Sacramento er som dag og nat. Bare 27.000 indbyggere holder til i Uruguays ældste by, der især lokker med sit historiske kvarter.

Den gamle bymur i Colonia del Sacramento, UruguayEt must fra Buenos Aires

Dagsturen til Colonia er oplagt, hvis I har en dag til overs under opholdet i Buenos Aires. I afhentes på jeres hotel, sejler med flyvebåden på tværs af Rio de la Plata-floden og stiger i land i Uruguay sammen med jeres private guide.

Gader i den UNESCO-fredede kolonitidsby Coloniabevaringsværdig bymidte

Colonia del Sacramentos historiske bydel, Barrio Histórico, ligger helt ned til flodbredden. I kan skimte byens brostensbelagte gader, allerede når I går fra borde. Her værnes der om bygninger, hvoraf nogle stammer tilbage fra grundlæggelsen i 1680. Det fik i 1995 UNESCO til at erklære den gamle bydel for et bevaringsværdigt område.

Den imponerende jesuitkirke i Colonia del Sacramento, UruguayEt levende frilandsmuseum

At besøge Colonia del Sacramento er som at besøge et beboet frilandsmuseum. Gadernes brosten ligger ujævnt, og her og der stikker græs og mos op fra fortovene. Husene er flere steder en skønsom blanding af mursten og kampesten, og arkitekturen er præget af, at Colonia var et stridspunkt i kampen mellem portugiserne og spanierne i 1700-tallet.

Vagtskifte i Colonia del Sacramento, UruguayEn by med fæstning

I får præsenteret Colonias historiske kvarter i øjenhøjde, når I vandrer rundt mellem de gamle bygninger. Byporten, Portón de Campo, er som limet til den stenbesatte fæstning, der omkranser den gamle by. Og bag hængebroen får I udsyn til en by, der sjældent er mere end to etager høj. Kun det kridhvide fyr rager op og tilbyder et fantastisk udsigtspunkt, som får kameraerne til at klikke.

Ruinerne efter en jesuitkirke i Colonia de Sacramento, UruguayKunst og caféer

Vandreturen giver appetit, og sulten får I stillet i en af de lokale caféer. Mange af dem fungerer også som kunstgallerier, for Colonia tiltrækker kunstnere. Når I har kigget jer omkring i kirkerum og huse med patina, på bykortet i keramiske fliser og fået historien på plads med guidens hjælp, er det tid til at forlade fortiden og sejle tilbage til Buenos Aires.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.