• Vandrere på Inkastien i Peru
  • Machu Picchu i Peru. Inkaernes glemte by
  • Oplev Perus fantastiske natur og ruiner på en vandretur ad Inkastien
  • Inkaruinen Winay Wayna i Peru

Todages trekkingtur på Inkastien

I inkaernes fodspor til Machu Picchu og Solporten

Skilt viser vejen til Inkastien i Peru
Læs mere

Inkastien er historisk, mystisk og Perus stolthed mellem Andesbjergene savtakkede bjerge. Her venter mageløse udsigter over et tæppe af frodig bevoksning og solopgangen over Machu Picchu, før alle de andre ankommer. Inkastien er en pilgrimsfærd ulig nogen anden.

Machu Picchu, inkaernes glemte by i PeruSkyd genvej til Solporten

Inkastien er en uforglemmelig vandrerute, som det normalt tager 3-4 dage at tilbagelægge. I denne udgave har vi kortet vandreturen ned, så I oplever højdepunktet – ankomsten til Machu Picchu via Solporten – uden at skulle gennem flere dages strabadser. Men foretrækker I at tilbagelægge den fulde strækning til fods, kan vi naturligvis også arrangere det.

To besøg i Machu Picchu

De frodige landskaber, der slanger sig op ad bjergsiderne, flankerer jer til alle sider. Machu Picchus landbrugsterrasser får I at se flere gange. Og med en overnatningen i Aguas Caliente neden for Machu Picchu får I også mulighed for at opleve den mennesketomme ruinby med solopgangen som bagtæppe.

Skilt viser vejen til Inkastien i PeruPilgrimsfærd i Andesbjergene

Inkastien blev formentlig anlagt som en pilgrimsrute for de få, velstående inkaer, der havde tilladelse til at besøge refugiet Machu Picchu. At vandre ad inkastien er også i dag en pilgrimsfærd. Men nu er stien tilgængelig for rejsende fra hele verden, og siden Machu Picchu i 2007 blev udråbt som et af verdens syv nye vidundere, har ønsket om at vandre på inkastien været støt stigende. 

Vandrere på Inkastien i PeruDen eksklusive inkasti

Den jomfruelige natur og de tusindårige bygninger er dog ikke skabt til turisme. Derfor er der begrænsninger på hvor mange, der dagligt må gå på Inkastien. Perus turistmyndigheder passer godt på de 43 km stisystemer i højderne. Og jeres guide passer godt på jer, mens vandreturen går ad smukke bjergveje, gennem frodig skov og subtropisk jungle samt – ikke mindst – forbi inkaruiner, sten og mystik.

Inkastien i PeruDet bedste er med

På denne tur får I den fantastiske ankomst ved Solporten med, I vandrer forbi mindre ruiner og igennem tågeskov på vejen op mod Machu Picchu. Og den glemte by med de godt 150 imponerende stenbygninger på bjergkammen uden for Aguas Caliente er en uovertruffen finale efter en dags pilgrimsfærd. Det er en privat udflugt, hvor I får lejlighed til at stoppe op, nyde udsigten og tage tid til blot at glædes over, at I på vej til et af verdens vidundere.

Oplev imponerende byggekunst og enestående udsigter ved Machu Picchu i PeruSlutter i den glemte by 

Når I er blevet afhentet på hotellet og sat på toget i Poroy, glider toget ind og ud mellem bjergsider, hvor farven grøn synes at konkurrere med varianter af sig selv. Efter fire timers panoramaudflugt på skinner, sætter I fod på inkastien. Og når I næste morgen står op med solen, får I adgang til den glemte inkaby før alle dagsgæsterne ankommer.

Inkaruinen Winay Wayna i PeruUngdommens Tempel

Første del af vandreturen varer fire timer og ender ved inkaruinen Winay Wayna, Ungdommens Tempel. Her er udsigten ud over flaskegrønne kløfter og stejle klippesider overvældende. Hold et hvil, og nyd udsigten fra en af terrasserne, der er hugget ind i klippevæggen, så de former en pyramidevæg, hvor inkaerne dyrkede afgrøder. 

Solporten ved Machu Picchu i PeruFremme ved Solporten

Winay Wayna var formentlig sidste sted at tanke op på vand, før inkaerne nåede Machu Picchu. Så I gør det samme, inden I fortsætter vandringen små to timer, til 2.700 meter over havet, hvor jeres første panoramamøde med Machu Picchu finder sted ved Solporten, Intu Punku.

Et tiltrængt hvil

At stå ved Solporten er som at stå med et postkort i hånden. Det er følelsen af noget mystisk, der ligger gemt et sted langt væk fra alting. Og så er I lige uden for postkortets ramme. Når I oven i købet har travet gennem landskaberne for at nå hertil, føles Solporten som en gave af et postkort. I overnatter i Aguas Caliente for foden af Machu Picchu, og mon ikke, I vil nyde at strække benene og hvile fødderne for natten.

Fantastisk udsigt fra Machu Picchu i PeruAlene i Machu Picchu

Efter morgenmaden kører I sammen med jeres private guide i bus op til Machu Picchu. Machu Picchu er en verdensattraktion, der tiltrækker tusindvis af turister årligt, så det er noget ganske særligt at få adgang til ruinkomplekset fra morgenstunden af.

Udforsk Macchu Picchu, PeruEt verdensvidunder

Et tilsyneladende vildtvoksende landskab i grøn frakke er spredt ud i mange etager foran jer. Det er bjergsider, lommer af vildtvoksende skov, dybest nede i bunden af dalen ligger Urubamba-floden som en slange i landskabet. Hist og her stikker et tempel ud, og de enorme sten fra landbrugsterrasserne glimter. I glemmer med garanti aldrig byen og indblikket i en storslået, uddød kultur.

Lasse Westh

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.