• Falésia Beach ved Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort er en af de smukkestFalésia Beach ved Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort er en af de smukkeste på Algarve-kysten i Portugale på Algarve-kysten
  • Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort ligger blandt dramatiske, orange klipper på Portugals Algarve-kyst
  • Poolområdet ved Pine Cliffs Ocean Suites, Algarve, Portugal
  • Beach Bar by Olivier på Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort, Algarve, Portugal
  • Glæd jer til at smage frisk portugisisk seafood på Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort ved Algarve-kysten, Portugal

Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort, Algarve, Portugal

9 restauranter, 2 barer, 6 pools, fantastisk sandstrand og magisk natur på Algarve-kysten

Gangstien fra Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort til Falésia Beach på Portugals Algarve-kyst fører jer gennem dramatiske, orange klipper
Læs mere

På det stilrene luksusresort Pine Cliffs kan I nyde et overvældende udbud af faciliteter uden, at det går ud over den hyggelige og afslappede atmosfære.

Pine Cliffs Ocean Suites, Algarve, PortugalEksklusiv Landsbyidyl ved ALGARVES SMUKKESTE STRAND

Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort er ikke blot et resort, men en hel lille landsby i parklignende omgivelser. Resortet ligger ud til en af Algarve-kystens bedste badestrande, den 7 km lange Falésia Beach, der med sine orange sandstensklipper dækket af tyk, grøn vegetation er en naturoplevelse i sig selv.

Fra Pine Cliffs har I tilmed gode muligheder for at udforske Algarve-kystens natur og seværdigheder i egen lejebil, og I har kun en halv times kørsel til lufthavnen i Faro.

Gangstien fra Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort til Falésia Beach på Portugals Algarve-kyst fører jer gennem dramatiske, orange klipperSolsikker strandferie

Et afsnit af Falésia Beach er udelukkende forbeholdt Pine Cliffs gæster, og der er adgang hertil via en panorama-elevator og en scenisk gangsti, hvor I vandrer mellem de imponerende, orange klipper.

Algarve-kysten er en af Europas mest solsikre destinationer med stabilt vejr og behagelige temperaturer året rundt. Aller skønnest er Algarve-kysten fra maj til oktober.

O Grill Restaurant på Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort, Algarve, Portugal6 HOTELLERS FACILITETER I ÉT

Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort består af i alt seks afdelinger, hvoraf vi anbefaler Pine Cliffs Hotel og Pine Cliffs Ocean Suites, der har den højeste standard. De to afdelinger hænger sammen og føles som et lille hotel i sig selv, men som gæster kan I også frit benytte de faciliteter, pools og restauranter, der ligger i forlængelse af resortets øvrige afdelinger.

I kan gå rundt på hele området, men resortet stiller også en lille shuttlebus til rådighed, der kan trasnportere jer fra sted til sted. Uanset hvor I befinder jer, er her luftigt og fredeligt med et strejf af eksklusiv landsbystemning i grønne omgivelser.

Det ene poolområde ved Pine Cliffs Hotel, Algarve, Portugal6 elegante poolområder

Intet mindre end 6 forskellige pools (heraf én indendørs) kan I benytte jer af under jeres ophold på Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort, og de tre af dem ligger ved Pine Cliffs Hotel og Pine Cliffs Ocean Suites. Der er ingen deciderede børnepools, men alle pools har en skrånende bund og en lav ende, hvor børnene kan føle sig trygge.

Børneklubben Porto Pirata på Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort, Algarve, PortugalPiratlandsby til børnene

Tæt ved har I også resortets børneklub, Porto PIrata (fra 6 mdr. til 8 år), der igen er en lille landsby i sig selv. Omdrejningspunktet er to store piratskibe, der er indrettet som eventyrlige legepladser, hvor der kan klatres, rutsjes og udkæmpes drabelige søslag. Området huser også en hoppeborg, minigolfbane, cykelbane og basketballbane. Hver dag arrangerer de professionelle aktivitetsledere bl.a. fingermaling, skattejagter og forskellige sportsaktiviteter.

For de lidt større børn (8-13 år) tilbyder junior-klubben aktiviteter såsom bueskydning, vandpolo og fodbold, og der arrangeres også sportsturneringer, hvor forældre er velkomne til at deltage.

Den dramatiske golfbane ved Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort er en af de bedste på Algarve-kysten, PortugalGolf, spa og tennis

Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort tilbyder også masser af adspredelse for de voksne med en udfordrende, 9-hullers golfbane og en prisvindende spa, der tilbyder et væld af forskellige behandlinger i stilrene og harmoniske omgivelser. Resortet råder også over 5 professionelle tennisbaner, hvor I kan spille på egen hånd eller med en instruktør fra Pine Cliffs anerkendte tennisakademi.

Glæd jer til at smage frisk portugisisk seafood på Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort ved Algarve-kysten, Portugal9 restauranter og 2 barer

Glæd jer til at forkæle smagsløgene på hele ni forskellige restauranter. Drikkevarerne kan nydes på to forskellige barer, hvoraf den ene er en overordentligt velassorteret champagnebar.

Da resortets gæster i flere af de andre afdelinger spiser i deres egne lejligheder, vil I opleve, at der altid er god plads og en rolig atmosfære på restauranterne.

Resortets stolthed er den anerkendte japanske restaurant Yakuza Algarve By Olivier, men I kan også glæde jer til saftige steaks, internationale buffeter og frisk seafood på ægte Algarve-maner.

Pine Cliffs Hotel - A Luxury Collection Resort, Algarve, PortugalVærelser og villaer

Hos Nyhavn Rejser anbefaler vi Pine Cliffs Hotel og Pine Cliffs Ocean Suites, da I her får den højste standard og størst værdi for pengende. Har I brug for ekstra god plads, kan I også vælge at opgradere til jeres egen villa med privat pool.

Uanset hvilken type indkvartering, I vælger, har I egen balkon, badeværelse med kar og brus, fri WiFi, aircondition, deponeringsboks, minibar samt kadde- og tefaciliteter.

Soveværelse i Duplex Suite på Pine Cliffs Hotel, Algarve, PortugalPine Cliffs Hotel

Hotellet er nyrenoveret med mange spændende, lokale detaljer såsom gyldne terrakotta-fliser og sengegærder af håndmalede klinker. I kan vælge mellem fem forskellige værelseskategorie. NYhavn anbefaler især premium deluxe værelse på 35 m2 og grand deluxe på 45 m2 til par. Her findes også mange connecting værelser og suiter op til 82 m2. Mulighed for udsigt mod havet eller omgivelserne.

Junior Suite på Pine Cliffs Ocean Suites, Algarve, PortugalPine Cliffs Ocean Suites

I Ocean Suites er indretningen lidt mere moderne og minimalistisk. I bor tæt på klipperne og havet, men på grund af det store parkområde har kun værelser på øverste etager havudsigt. Junior suiter på 40 m2 er velegnet til par. Til familier anbefaler Nyhavn Rejser 1 bedroom suite på 80 m2 med separat soveværelse til forældre og plads til 2 børn i sovesofa (175 x 135 cm) i stuen. Til endnu større familier er der 2 bedroom suiter (115 m2) til max 4 voksne og 2 børn eller 3 bedroom suiter til max 6 voksne og 2 børn . Alle suiter undtagen junior suiter har fuldt udrustet køkken og spiseplads. Der er også flere muligheder for connecting rooms. 

Deluxe Villa på Pine Cliffs - A Luxury Collection Resort, Algarve, Portugalvillaer

For den ultimative oplevelse kan I reserve en privat villa, der fås som standard (261 m2) eller deluxe (486 m2). Alle villaer har 4 soveværelser, privat pool, stor stue og fuldt udrustet køkken. Kok kan naturligvis skaffes til villaen. 

Prisbelønnet resort på Algarvekysten i Portugal

Ved World Travel Awards 2016 blev Pine Cliffs Hotel kåret til "Europe's Leading Family Resort" og "Europe's Leading New Resort".

Lars Damsbo

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.