• Nyd livet ved poolen
  • Oplev den fantastiske udsigt fra sky-baren
  • Restaurant Cervejaria på Tivoli Avenida Liberdade

Tivoli Avenida Liberdade Lisboa, Lissabon, Portugal

Lissabons bedste luksushotel til prisen

Den smukke lobby på Tivoli Avenida Liberdade
Læs mere

Tivoli Avenida Liberdade er et stilfuldt og moderne hotel med top service, gourmetrestauranter, spa og udendørs pool i fredfyldte omgivelser. Det oplagte valg for jer, der vil have det bedste og bo centralt med mulighed for nye oplevelser hver dag.

Velkommen til Tivoli Avenida LiberdadeGrønne parker og stemningsfulde gader

Tivoli Avenida Liberdade har en super beliggenhed ved den brede boulevard Avenida da Liberdade. Et charmerende område med gåafstand til grønne parker såsom Eduardi VII-parken, den gamle bydel med sine mange hyggelige gader og den moderne bydel med pulserende shoppinggader, restauranter og caféer. I bor desuden tæt på Avenida metrostation, som gør det let at komme rundt. 

Den smukke lobby på Tivoli Avenida Liberdadestilfuldt og moderne

Selv om Tivoli Avenida Liberdade åbnede i 1930’erne, har tiden på ingen måde stået stille. Overalt på hotellet kan I nyde den smagfulde indretning, der perfekt balancerer fortidens elegance med nutidens moderne stil og udtryk.

I lobbyen kan I eksempelvis synke ned i de bløde loungemøbler og nyde, hvordan alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Fra det store glastag, der skaber et fantastisk, naturligt lys i lobbyen til indretningen med kongeblå, guld og lysere farver til de smukke, matchende blomsterbuketter. Besøger I hotellets sky bar, kan I nyde kolde drinks og cocktails samt byens bedste panoramaudsigt i topmoderne omgivelser bl.a. med street art på væggene.

Tivoli Avenida Liberdade har en skøn spaPool og spa i fredfyldte omgivelser

Når I ikke er ude at opleve Lissabon og solens varme stråler omfavner jer, kan I overgive jer til total afslapning ved udendørs poolen. Et fredfyldt område omkranset af tæt, grøn beplantning og fuglekvidder, der udgør en lille oase fra Lissabons storbyliv udenfor. 

I kan også besøge hotellets spa, hvor det professionelle personale sørger for at give jer en velgørende behandling, der sender ømme muskler og hverdagens stress på himmelflugt.

Nyd japansk sushi og udsøgte fiskeretter i restaurant CervejariaFra sushi til topgastronomi

På Tivoli Avenida Liberdade kan I dykke ned i en verden af kulinariske smagsoplevelser. Start eksempelvis dagen med brunch i restaurant Cervejaria Liberdade, hvis menukort senere på dagen byder på smagfulde fiske- og skaldyrsretter samt japansk sushi. Her er indretningen moderne og stilfuld i tråd med resten af hotellet, og de mange detaljer såsom en åben sushibar, hvor I kan opleve kokkene tilberede jeres middag, skaber en helt særlig stemning i restauranten. 

Søger I det bedste af det bedste anbefaler vi, at I nyder en middag på hotellets restaurant Terraco Rui Paula ved sky-baren. Her sendes jeres smagsløg på eventyr, når køkkenchefen, som tidligere har vundet en Michelin-stjerne, serverer den ene smagfulde, gastronomiske ret efter den anden for jer.

Eksempel på Superior roomskønne, lyse værelser

Tivoli Avenida Liberdade har 285 værelser og suiter i forskellige størrelser. Alle med en moderne indretning, komfortable møbler og de faciliteter, som forventes af et femstjernet hotel såsom Wi-Fi, aircondition, kaffe- og tefaciliteter, tv m.m. 

Rejser I uden børn anbefaler vi de stilfulde Superior Rooms på 20 m2 med udsigt til byen. Værelserne ligger på 1. og 2. sal, og har enten en double bed eller twin bed. Vil I have mere plads og bedre udsigt, anbefaler vi Deluxe Courtyard View Room eller Deluxe city View Room, der begge er på 23 m2.

Junior suite med mulighed for at lukke dør for to rumPlads til hele familien

Rejser I med børn, anbefaler vi i stedet de 45 m2 store Family Deluxe Suiter og Junior Suiter med plads til fire personer. Begge typer af suiter har en twin bed samt sovesofa med plads til to personer. 

Vælger I en Junior Suite, har I en dør mellem stuen og soveværelset, som kan lukkes. Og I får desuden eksklusiv adgang til hotellets VIP-lounge samt mulighed for at nyde en brunch lidt ud over det sædvanlige i gourmetrestauranten ved sky-baren.

Lars Damsbo

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.