• Hotel l'Archipel, Praslin
  • Hotel l'Archipel, Praslin
  • Hotel l'Archipel, Praslin

Hotel L'Archipel, Praslin, Seychellerne

Fredfyldt bungalowhotel lige ud til stranden på Praslin

Hotel l'Archipel, Praslin
Læs mere

På det nordøstlige Praslin for enden af den berømte Côte d'Or-bugt inviterer Hotel l'Archipel 4* til fred og romantik krydret med dejlige udflugtsmuligheder.

Hotel l'Archipel, PraslinBungalows i ugenerte omgivelser

Hotel l'Archipel ligger i en frodig have, der skråner ned mod stranden Anse Gouvernement. Gemt mellem den tætte, tropiske vegetation ligger en vifte af bungalows, der huser de blot 32 værelser. Hotellets begrænsede størrelse sikrer en hyggelig og intim stemning, og placeringen for enden af bugten gør den lange sandstrand privat og ugenert.

Store, komfortable værelser

Alle værelser og suiter har aircondition og en dejlig terrasse eller balkon med smuk havudsigt. Indretningen er kreolsk med kraftige, mørke træmøbler. 

Hillside Superior-værelse

Hotel l'Archipel har fem Hillside Superior-værelser på 60 m2 med skøn havudsigt. De ligger op ad det skrånende terræn, i haven og ved stranden og kan huse to voksne og et barn eller tre voksne. Nogle har badekar, andre brus på badeværelset.

Deluxe-værelse

De 18 Deluxe-værelser er også på 60 m2 og ligger ligeledes op ad det skrånende terræn, i haven og ved stranden med fantastiske udsigter. Deluxe-værelserne kan rumme to voksne.

Senior-suite

De syv Senior-suiter på 65 m2 har et siddeområde og walk-in-garderobe. Badeværelset har både badekar og brus. To af suiterne har døre mellem sig, så familier eller venner kan bo sammen – og alligevel hver for sig. Her er plads til tre voksne eller to voksne og et barn.

Familiesuite

De to Familiesuiter på 120 m2 har separate lounge, walk-in-garderobe og såvel badekar som brus på badeværelset. suiterne ligger på første sal af hovedbygningen og er ideelle, hvis I rejser fire personer sammen.

Hotel l'Archipel, PraslinTo restauranter

Hotel l'Archipel er kendt for at have nogle af Pralins bedste restauranter blandt de 4* hoteller. Nyd inspirationen fra det franske køkken og det kreolske køkken.

La Feuille d'Or i hovedbygningen nær poolen serverer aftensmad, mens La Gigolette på stranden serverer morgenmad, frokost og á la carte seafood om aftenen. En gang om ugen er her kreolsk aften, som er meget populær blandt gæsterne.

Mellem poolen og restauranten ligger en cocktail lounge, og der er også en bar på stranden, der har åbent lige til kl. 11 om aftenen.

Flere udflugtsmuligheder

I vil nok tilbringe det meste af tiden på den dejlige strand. Snorklingen er overraskende god ved søgræsset og klipperne for enden af bugten, når man tænker på, at her ikke er koralrev lige ved stranden. Ude i bugten ligger klippeskærene St. Pierre med koralrev. Hertil er en kort sejltur.

Når I rejser med Nyhavn Rejser har I gratis cykler, mens I bor på l'Archipel. Udnyt det og se jer omkring på Praslin i jeres eget tempo.

På Praslin bør I se nationalparken Vallee de Mai Nature Reseve med regnskov og de gigantiske coco de mer-nødder, der kan veje op til 20 kg.

Tag også på udflugt til Anse Lazio-stranden, der har en forrygende solnedgang, og til Anse Georgette, der regnes som en af verdens smukkeste strande.

Endelig er det nemt at tage til naboøen la Digue på en dagstur kun 15 minutters sejlads væk. Her er vidunderlige strande som Anse Source d'Argent, jungle i det frodige indre, sjældne fugle, store landskildpadder og glimrende snorkling.

Charlotte Frost

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.