• Katedralen La Seu. En smuk kirke fra 1601 i Palma på Mallorca
  • Cap de Formentor - den smukke klippestrækning på Mallorca
  • Oplev Puerto de Soller på Mallorca fra en gammel sporvogn

Udflugter fra Puerto de Soller

Oplev skønne Mallorca

Puerto de Soller og Soller lidt inde i landet er super hyggelige, men I skal også ud at se øen, for I er på den smukkeste del af Mallorca. Derfor inkluderer vi bil under hele opholdet.

Udsigt ud over Tramuntana-bjergene på MallorcaSmukke byer i bjergene

Tramuntana-bjergene huser nogle af Mallorcas smukkeste og mest stemningsfulde byer. Kør mod sydvest gennem bjergene til Valdemossa og nyd de smukke gader med blomsterkrukker på husmurene. Her boede komponisten Chopin, og her er et museum til hans minde. Han boede her med forfatteren George Sand, der her skrev bogen Vinter på Mallorca.

Stop også i Deia og fortsæt evt. til Puerto de Andratx, som er en eksklusiv badeby. Kører I mod nordøst, venter en fantastisk udsigt fra Mirador de Na Foradada. I klosteret i Lluc kan I se Den Sorte Madonna. Turens mål kunne være den gamle middelalderby Pollenca med tempelriddernes kirke fra 1300-tallet og den 365 trin lange trappe fra torvet op til et lille kapel. I har godt af det!

Et super smukt stop på vejen med mulighed for en badetur er Puerto Sa Calobra, hvis I ikke har noget mod hårnålesving. I givet fald kan I sejle hertil fra Puerto de Soller.

Fra Pollenca er kun kort vej til de lange strande ved Alcudia, men hvis I rejser til Mallorca for at nyde charme og autentisk spansk stemning, er det nok ikke her, I vil være så længe.

Oplev Puerto de Soller på Mallorca fra en gammel sporvognSporvognen til Soller

I baglandet til Puerto de Soller ligger appelsinlunde, hvor duften af citrusblomster fylder luften om foråret. I kører lige igennem, hvis I tager den gamle sporvogn fra stranden op til den charmerende by Soller 10 minutter inde i landet.

I Soller finder I det super hyggelige torv ved kirken med flere cafeer, og her er smalle gader med små butikker, der sælger alt fra hjemmelavet is til lokal olivenolie. Der er ikke længere herop, end at I også kan gå turen.

Det gamle tog til Palma de Mallorca

Fra Soller kan I tage det gamle tog gennem bjergene og hen over Mallorca til Palma, som er vidunderlig by med rigtig god shopping og mange smukke gågader. Se også den store katedral. Når solen står ind gennem de store glasmosaikker, dannes der magiske regnbuer på gulvet i det store kirkerum.

Togturen bringer jer gennem 13 tunneler og over mange broer som den spektakulære viadukt Cinc Ponts inden ankomst til Palmas historiske togstation.

Den hyggelig by Fornalutx på Mallorca Gåture i bjergene

Mange tager til Mallorca for at cykle i dette område, og har I mod på det, venter store oplevelser.

Der er også mange korte og lange gåture i bjergene, hvor I følger markerede stier. Gå f.eks. en relativt kort og nem tur til den nærliggende by Fornalutx. Fremme kan I sætte jer på en af cafeerne på det smukke torv, der er som taget ud af en kulisse fra Carmen.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.