• Nyd udsigten fra baren på Jumeirah Port Soller Hotel & Spa, Mallorca
  • Infinity pool på Jumeirah Port Soller Hotel and Spa, Mallorca
  • Hydropool på Jumeirah Port Soller Hotel and Spa, Mallorca
  • Restauranten Es Fanals på Jumeirah Port Soller Hotel and Spa, Mallorca
  • Smuk udsigt over Port Soller og Jumeirah Port Soller Hotel & Spa på Mallorca

Jumeirah Port Soller Hotel & Spa, Mallorca, Spanien

Jumeirah Port Soller Hotel & Spa ligger hævet over Puerto de Soller med lodrette klipper ned mod havet

Infinitypoolen på Jumeirah Port Soller Hotel & Spa, Mallorca
Læs mere

Nyd panoramaudsigten over Middelhavet, byen, bjergene og appelsinlundene fra Jumeirah Port Soller Hotel & Spa. Og nyd ikke mindst at blive forkælet på et stilfuldt hotel med smukt design, sublim service, spa og gastronomi.

Havudsigt og solnedgang over Jumeirah Port Soller Hotel and Spa, MallorcaLuksushotel for alle sanser

Det er med andre ord ikke kun på beliggenheden, at Jumeirah Port Soller Hotel & Spa hæver sig over alt andet i Puerto de Soller på Mallorca. Jumeirah er en international kæde af luksushoteller, der omfatter bl.a. Burj Al Arab, ikonet for luksus i Dubai.

Puerto de Soller ligger kun 35 minutter fra lufthavnen. På den sidste del af vejen tager I tunnelen gennem bjergkæden lige til byen, men und jer selv en dag at køre gennem de mange sving op på toppen af bjerget også.

Soveværelse til suite på Jumeirah Port Soller Hotel and Spa, MallorcaSmukt integreret i bjerg og haver

Jumeirah Port Soller Hotel & Spa har 121 rummelige værelser, der har udsigt enten mod havet eller Tramunta-bjergene. Nyd det fra jeres private balkon eller terrasse. Indretningen er moderne med rene linjer krydret med lokale stemninger og naturmaterialer.

Værelserne er fordelt over 11 bygninger, der er bygget i mange niveauer smukt integreret klipperne med græs på tagene og adskilt af svalegange og blomsterrige haver.

Hotellet har forstået at udnytte den unikke placering ved at skabe udsigtspunkter mange steder, hvor man kan sidde og slappe af og lade blikket vandre mod horisonten, mens man evt. nyder en drink.

Gastronomi på Jumeirah Port Soller Hotel and Spa, MallorcaSpektakulære restauranter

Middelhavets varme klima og den kølige brise på toppen af klipperne gør Jumeirah Port Soller Hotel & Spa til et perfekt sted at spise under åben himmel på gourmetniveau. Her er 3 restauranter og 2 poolbarer.

Solnedgang fra Cap Roig restauranten på Jumeirah Port Soller Hotel & Spa, MallorcaRestaurant Cap Roigs innovative køkken henter sin inspiration i de lokale traditioner på Balearerne, som er øgruppen med bl.a. Mallorca og Menorca. Cap Roig lægger vægt på international gastronomi med klassiske retter og frisk seafood med en spektakulær udsigt over havet, der har leveret mange af de lækre råvarer. Restauranten ligger under de store pinjetræer tæt ved Sa Talaia poolen.

Fra Sunset Sushi Lounge kan I forkæle sanserne med lækker sushi og snacks akkompagneret af panoramaudsigt til solnedgangen, byen og bjergene. Det gourmetmæssige højdepunkt er Es Fanals, hvor kan I nyde udsøgt spansk tapas med moderne tvist og delikate asiatiske retter.

Spaområde med pool på Jumeirah Port Soller Hotel and Spa, MallorcaSpa, fitness og pools

Jumeirah Port Soller Hotel & Spa har 2 store, opvarmede pools. Ved Cap Roig restauranten ligger Sa Talaia Pool, der er en pool med livredder, som er ideel til familier. Her er også en smuk infinity pool, hvor man kan hænge på kanten og lade sig betage af udsigten. Denne er dog forbeholdt personer fra 12 år og opefter.

Skal I nyde lidt ekstra forkælelse på jeres rejse til Mallorca, kan I gå i den luksuriøse Talise Spa. Og har I brug for lidt ekstra motion, anbefaler vi en tur i det lækre fitnesscenter. Adgang for alle over 16 år.

BARBAROJA'S KIDS CLUB på Jumeirah Port Soller Hotel and Spa, MallorcaBarbaroja's Kids Club

Alle børn fra 3 til 12 år er velkomne i Barbaroja's Kids Club. Her er masser af spil – både bræt og computer - og kreativ leg. De første 2 timer hver dag er inkluderet i prisen.

Deluxe værelse med havudsigt på Jumeirah Port Soller Hotel & Spa, MallorcaVærelser på Jumeirah Port Soller Hotel & Spa

Jumeirah har 121 værelser og suiter. Alle med enten balkon eller en stor terrasse. Nogle vender mod Tramunta-bjergene, andre har spektakulære havudsigter.

  • 18 Deluxe Rooms Mountain View (35-45 m2) med udsigt til Tramunta-bjergene og delvis havudsigt
  • 19 Deluxe Rooms Sea View (35-45 m2) med blændende havudsigt.
  • 35 Grand Deluxe Rooms Mountain View (46-53 m2) med udsigt mod Tramunta-bjergene og helt eller delvist over den smukke bugt
  • 23 Grand Deluxe Rooms Sea View (46 – 52 m2) med blændende udsigt over havet og bugten og med ekstra stor terrasse eller balkon
  • 8 Junior Suites Mountain View (54-58 m2). Luksuriøse suiter med storslået udsigt mod bjergene fra ekstra stor terrasse eller balkon
  • 15 Junior Suites Sea View (59-69 m2). Rummelige suiter med enestående udsigt både over havet og langs den rå klippekyst fra ekstra stor terrasse eller balkon

Junior suite med udsigt til bjergene på Jumeirah Port Soller Hotel & Spa, Puerto de Soller, MallorcaTil familier der rejser med børn, anbefaler vi Grand Deluxe Rooms, der har fin plads til 2 børn i alderen 2-11 år i sovesofa.

Hvis I rejser med børn, og gerne vil have hvert sit værelse, kan I høre, om der er ledige "connecting rooms", dvs. værelser med en dør imellem.

Jumeirah Port Soller Hotel & Spa her desuden 3 kæmpe suiter fra 110 m2 til 157 m2 med separat soveværelse, opholdsstue, kæmpe terrasser og meget mere. I kan endda få pejs i stuen og grill på terrassen.

Charlotte Frost

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.