• Pool leg på The Ritz-Carlton Abama på Tenerife, Spanien
  • Solsenge på stranden ved The Ritz-Carlton Abama, Tenerife
  • Junior Suite Citadel på The Ritz-Carlton Abama på Tenerife
  • Golfbane ved The Ritz-Carlton Abama, Tenerife

Familieferie på Tenerife med sol, golf og gastronomi

8 dage i juniorsuite på The Ritz-Carlton Abama 5*, fra 17.500 kr., børn fra 3.000 kr.

Glæd jer til:

10 restauranter, heraf to med Michelin-stjerne

Store juniorsuiter med havudsigt og plads til 2 børn

Privat strand, masser af poolområder og 18-hullers golfbane

Et væld af faciliteter og masser af aktiviteter for store og små

Eksklusiv stemning og god service

Læs mere

Nyd en luksuriøs familieferie på Tenerifes smukke, fredelige og solsikre vestkyst. Her byder Kanarieøernes bedste resort, The Ritz-Carlton Abama, på masser af faciliteter for både børn og voksne, store juniorsuiter med plads til 2 børn og gastronomi i verdensklasse.

Et hotel med over 400 værelser på Tenerife lyder måske ikke umiddelbart hverken eksklusivt, smukt eller luksuriøst. Men man har lov at blive overrasket. Og det bliver man i den grad på Abama, der er drevet af kvalitetssikre Ritz-Carlton. Det er den diametrale modsætning til det, mange forbinder med Tenerife. 

Luksus på Abama

The Ritz-Carlton Abama på det sydvestlige Tenerife er et eksklusivt Ritz-Carlton hotel med en formidabel placering på kanten af de maleriske klipper.

Glæd jer til panoramaudsigt over Atlanterhavet og naboøen La Gomera og til den rolige og naturskønne beliggenhed.

Pool lege eller sandslotte?

Børnene kan boltre sig i flere forskellige pools. Lige fra den store infinity-pool til den specialdesignede børnepool med en dybde på 30-60 cm.

Skal der bygges sandslotte, tager I kabelbanen ned til den flotte, private strand, hvor det gyldne sand er perfekt til at skabe riddertårne, havfruer og kanaler.

Hvem der bare var barn igen …

Børneklubben Abami Club er et eventyrligt slaraffenland på hele 305 m2 med masser af faciliteter og et omfattende aktivitetsprogram. Leg og lær med bl.a. astronomi, botanik, teknologi, teater, musik, fodbold, smykkeværksted og kagebagning. De farvestrålende omgivelser og masser af gulvplads giver plads til leg og afslapning blandt jævnaldrende.

Børneklub = nye venner

Børnene kan også se film, læse en bog, lege med Lego, tage en middagslur eller spille Wii. Kort sagt – en børneklub ud over det sædvanlige, hvor børnene møder nye venner, går på opdagelse, er aktive og lærer nye spændende ting.

Michelin-belønnet sushi og tapas

The Ritz-Carlton Abama har hele 10 restauranter, som byder på madoplevelser af høj kvalitet for store som for små. Lige fra de argentinske specialiteter og spansk tapas til en lækker frokost på stranden og fisk og skaldyr på terrassen.

Kvaliteten er generelt meget høj, men selvfølgelig i særdeleshed på de to med Michelin-stjerne:

M.B. Restaurant, som blander tradition, teknik og innovation til et højt niveau. Dertil en vinkælder med over 500 etiketter.

Den japanske restaurant Kabuki modtog sin stjerne i 2012 og regnes for én af de bedste i Europa.

Eksklusive omgivelser og en ubeskrivelig udsigt

The Ritz-Carlton Abama er designet til at tilbyde gæsterne et unikt ophold. Arkitekturen er holdt i maurisk ”finca” stil i brændte terrakottafarver, med skyggefulde oaser og smagfulde detaljer.

De 160 hektar jord er fyldt med små kanaler og overdådige haver med mere end 300 forskellige tropiske planter, blomster og palmer. Og udsigten over Atlanterhavet, solnedgang og naboøen La Gomera er ubeskrivelig – den bør ganske enkelt opleves.

Den private strand kommer man frem til med en lift. Vandtemperaturen svinger typisk mellem 18-19 grader i de koldste måneder og 23-24 grader om sommeren.

Store juniorsuiter med havudsigt

I skal bo i en 70 m2 stor juniorsuite med balkon og havudsigt. Her er plads til op til to ekstra senge til børn. 

Overvej evt. at opgradere til en 1-bedroom suite med havudsigt. Den er en smule større og soveværelse og stue er adskilt, så I kan lukke døren til "børneværelset".

Begge ovenstående værelsestyper ligger i resortets hjerte ogå kaldet "the Citadel". Der er også mulighed for at opgradere til en 1-bedroom suite i villa-delen, hvor man bor lidt mere roligt og privat og desuden har adgang til en eksklusiv pool.

The Ritz-Carlton Abamas faciliteter:

  • 6 lækre pools. Alle opvarmet i perioden oktober-april
  • Børneklub med bl.a. teater, videnskabsområde, planetarium, Lego, bagning m.m.
  • Sandstrand med naturlige pools, Beach Club, liggestole, parasoller og håndklæder
  • 10 restauranter (to med Michelin stjerne) og 3 barer
  • Spa & Wellness med bl.a. hammam, jacuzzi, hydro terapi pool, sauna, isgrotte og diverse behandlinger
  • 7 tennisbaner, fitness og vandsport
  • 24-timers roomservice og butikker
  • 18-hullers topdesignet golfbane (min. handicap: mænd 28, kvinder 36).
  • En kids club, der tager sig selv seriøst. Masser af aktiviteter både inde og ude.

Oplev Tenerife – hele året

Vulkanøen Tenerife er en verden for sig. Solen skinner trofast året rundt over Atlanterhavets strande, mens bananpalmerne vifter fornøjet i den lune brise. Ikke mærkeligt, at lokalbefolkningen på Tenerife er indbegrebet af den spanske sjæl.

Den kanariske ø har noget at sige enhver - store som små. Med den knejsende vulkan Teide som det stolte centrum er der muligheder for oplevelser i alle aldersklasser.

Tag børnene med på vulkantur på Teides kæmpe krater, sejl på havet og se hvaler. Tag i Europas største vandland, til riddershow eller i dyrepark. Smag på det kanariske køkken, udforsk de barske og frodige bjerge eller brug timer i endeløs leg i Atlanterhavets bølger. Præcis som øens fredede delfiner og hvaler.

Rejsen dertil

Den nærmeste lufthavn er Tenerife Syd (Reina Sofia Airport), der kun ligger ca. 30 minutters kørsel fra Abama. Fra oktober til og med marts flyver Norwegian direkte til Tenerife Syd på 5 timer og 20 minutter. Alternativt flyver Air Berlin året rundt med stop i Dusseldorf eller Berlin, og det tager kun 1½ time mere.

Prisen inkluderer enten privat transport mellem lufthavn og hotel t/r eller en uges billeje. Valget er op til jer.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Voksenpris

Familieferie på Tenerife med sol, golf og gastronomi
RejseperiodeDobbelt
26.05.18 ‑ 08.07.1817.000‑19.000
09.07.18 ‑ 24.08.1822.000‑24.000
25.08.18 ‑ 13.10.1817.000‑19.000
14.10.18 ‑ 03.11.1824.000‑26.000
04.11.18 ‑ 30.11.1818.000‑20.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Børnepris (2-11 år)

Familieferie på Tenerife med sol, golf og gastronomi, børn 2-11 år
Rejseperiode1. barn2. barn
26.05.18 ‑ 25.07.182.000‑4.0002.000‑4.000
26.07.18 ‑ 24.08.188.000‑10.0008.000‑10.000
25.08.18 ‑ 13.10.182.000‑4.0002.000‑4.000
14.10.18 ‑ 03.11.188.000‑10.0008.000‑10.000
04.11.18 ‑ 30.11.182.000‑4.0002.000‑4.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

I sommer halvåret flyver Norwegian direkte til Tenerife hver lørdag.
Fra oktober til marts flyver SAS direkte til Tenerife hver søndag. Norwegian flyver flere gange om ugen.

Charlotte Schou

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

  • Fly København-Tenerife Syd t/r
  • Lufthavnsskatter
  • Privat transport fra lufthavn til hotel t/r eller en uges billeje
  • 7 nætter på The Ritz-Carlton Abama 5*, Tenerife. Juniorsuite med havudsigt, inkl. morgenmad
  • Opredning og morgenmad for 2 børn under 12 år

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda og Europæiske

Bemærk

VEDLIGEHOLDELSE AF FAMILIEPOOLEN

Familiepoolen i The Citadel vil være lukket fra d. 10.-30. juni 2018 gr. omfattende rengøring. Der kan forekomme sporadisk støj mellem 10.00-18.00. Hovedpoolen og The Los Chozos Restaurant vil stadig kunne benyttes.