• Park Hyatt Mallorca ligger smukt med udsigt over Canyamel-dalen
  • Soveværelset i jeres Valley View Room på Park Hyatt Mallorca
  • Om aftenen er Park Hyatt Mallorca smukt oplyst
  • Terrassen i jeres Park Suite View på Park Hyatt Mallorca

Parforkælelse i det uspolerede Mallorca

Gastronomi, spa og ro på Park Hyatt 5*, 8 dage fra 10.500 kr.

Glæd jer til:

Underspillet luksus og imødekommende service

Gastronomiske specialiteter og vine fra nærområdet

Fredfyldt poolområde kun for voksne

Uspoleret næromåde på Mallorca

Det eksklusive Serenitas Spa

Læs mere

Det er nemt at forelske sig - både i hinanden og i omgivelserne. Park Hyatt Mallorca er nemlig en oase af romantik og velvære. Lokale råvarer og traditioner går hånd i hånd med professionel, afslappet service og vanedannende spaoplevelser. Nyd freden ved poolen, ved stranden og på jeres terrasse med udsigt over Canyamel-dalen.

Romantik i solnedgangen

I solnedgangen gløder landsbyen som en orangerød kærlighedserklæring på et tæppe af grønt. Snart står stjernerne klart på den dybsorte middelhavshimmel. Oliven, citron, appelsin, druer, bougainvillea, duftene hænger tungt som et lunende tæppe omkring jer. Om lidt venter spanske vine og delikate tapas på jer på torvet. Men lige nu kan I fortabe jer. I solnedgangen og i hinanden og i duftene og i stjernerne. Det er trods alt det, I er her for.

Ro i krop og sind

Balancen mellem autenticitet, romantik og moderne elegance er forbilledlig. Park Hyatt Mallorca er nyåbnet, og det ses - og så alligevel ikke.

Det stilrene design og de hotte detaljer såsom badeværelsesspejle med integreret tv og fri tablet på værelset kommer i en intelligent indpakning, hvor traditioner, lokalkutur og historie overdøver alle andre indtryk. Den største luksus er den unikke atmosfære og den afslappede sindsro, der målrettet sniger sig ind på jer, uden at I bemærker det.

Voksenpool og SANDSTRAND

Nyd stilheden ved voksenpoolen på Park Hyatt eller tag den korte cykeltur til Canyamel Beach, hvor solens stråler kan nydes i selskab med en god bog eller slet ingenting, hvis I foretrækker at lade tankerne fare og blot lade jer opsluge af nuet.

Naturoplevelser i Canyamel-dalen

Park Hyatt Mallorca ligger i Canyamel-dalen, et betagende landskabsmaleri af sirlige vinmarker, utæmmede skråninger og grønne stier, der kun venter på at blive opdaget. Vi inkluderer en lejebil, så I nemt kan komme om kring til områdets skjulte bugter, eller udforsk dalen på cykel, til fods eller til hest.

Underjordiske drypstenshuler, mystiske oldtidsminder og imponerende middelalderborge bidrager til den magiske stemning. I er langt fra Mallorcas gængse turistruter, og det ses og mærkes på alle måder.

Lokal gastronomi i højeste potens

Ganen forkæles på fire forskellige restauranter, heraf en med Michelin-stjerne. Den asiatiske er et gennemført eksotisk indslag, der harmonerer overraskende godt med den spanske landidyl. Råvarerne er friske og leveres af lokale producenter, og smagene af traditioner, der er blevet forfinet gennem generationer, komplementeres vidunderligt af de lokale vine.

Raffinerede oste, lagrede skinker, krydrede pølser, friskfangede skaldyr, det møreste kød og de saftigste frugter. Det er hele Spanien på én tallerken, og det fås i utallige variationer på de forskellige spisesteder.

Sansespækket spa og afstressende aktiviteter

Fuldend rejsen med en rejse gennem krop og sind i resortets Serenitas Spa. De skræddersyede behandlinger kan kombineres med personligt tilrettelagte aktiviteter såsom fitness, kostvejledning, trekkingture, yoga og pilates. Nyd den ultimative massage på en seng af kvartssand, of fortab jer i duftene af lavendel, mandel, oliven og rosmarin, der renser porerne og åbner sindet.

Park room med stor terrasse

Jeres private oase er et rummeligt og elegant Park Room, hvor den moderne indretning indrammes af mørke, lokale træsorter - endnu en forbilledlig illustration af resortets enestående evne til at kombinere det moderne med det traditionelle, det lokale med det internationale. Til værelset hører en stor terrasse med loungeområde og en udsigt, der med garanti vil prente sig fast på nethinden.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Parforkælelse i det uspolerede Mallorca
RejseperiodeDobbeltEnkelt
05.12.19 ‑ 19.12.1911.000‑13.00016.000‑18.000
20.12.19 ‑ 31.12.1912.000‑14.00020.000‑22.000
01.01.20 ‑ 29.02.2011.000‑13.00016.000‑19.000
01.03.20 ‑ 04.04.2010.000‑12.00016.000‑18.000
05.04.20 ‑ 15.05.2011.000‑13.00017.000‑21.000
16.05.20 ‑ 27.06.2014.000‑16.00023.000‑25.000
28.06.20 ‑ 31.08.2017.000‑20.00029.000‑33.000
01.09.20 ‑ 26.10.2014.000‑16.00022.000‑24.000
27.10.20 ‑ 19.12.2011.000‑13.00016.000‑19.000
20.12.20 ‑ 31.12.2013.000‑15.00021.000‑23.000
01.01.21 ‑ 28.02.2111.000‑13.00017.000‑20.000
01.03.21 ‑ 04.04.2110.000‑12.00016.000‑19.000
05.04.21 ‑ 10.04.2113.000‑15.00021.000‑23.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Charlotte Schou

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. RING vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly t/r inkl. skatter
  • 7 nætter i Park Room på Park Hyatt Mallorca 5*
  • Overdådig morgenmadsbuffet
  • Shuttleservice (eller gratis lån af cykler) fra hotellet til stranden ved Canyamel Beach
  • 7 dages billeje

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda

Bemærk

  • Turistskat pr. nat pr. person over 16 år: Maj-oktober 4,40 EUR. November-april 1,10 EUR. Skatten halveres f.o.m. den niende nat