• Aftenstemning på Galle Face Hotel i Colombo, Sri Lanka
  • Pool med havudsigt på Galle Face Hotel i Colombo, Sri Lanka
  • Historisk stemning på Galle Face Hotel i Colombo, Sri Lanka

Galle Face Hotel, Colombo, Sri Lanka

Historisk hotel fyldt med elegance og stemning ud til vandet i Colombo

Aftenstemning på Galle Face Hotel i Colombo, Sri Lanka
Læs mere

Der findes hoteller, som i hele sin udstråling fortæller, at her træder man ind i en anden verden. En verden af historie, elegance og overskud. Sådan et sted er Galle Face Hotel i Colombo.

Grøn have, skøn terrasse, blåt hav og høje palmer. Kan man forlange mere? Galle Face Hotel er en oase i pulserende Colombo. Hotellet, der ligger i hjertet af det finansielle kvarter lige ud til vandet og den store strandpark Galle Face Green, der oprindeligt blev brugt til hestevæddeløb, golf og cricket. 

I dag er parken flittigt besøgt af de lokale, der nyder de smukke solnedgange, sætter drager op, spiser mad fra boderne og dypper tæerne i vandet – det er ikke stedet at svømme. For enden af parken står Galle Face Hotel så stolt og smukt.

Nyd middagen med havudsigt og solnedgang på Galle Face Hotel i Colombo, Sri LankaHistorisk stemning med moderne faciliteter

Galle Face Hotel står som et mindesmærke over kolonitiden i Sri Lanka. Hotellet blev oprindeligt bygget i 1864 som overdådig herskabsbolig for den britiske guvernør, men udvidet og restaureret med respekt for de historiske rødder. 

Skøn terrasse og poolområde

Galle Face Hotel forstår til fulde at udnytte den eksklusive beliggenhed. Fra både den store terrasse, haveanlægget og det smukke poolområde er flot udsigt over havet. 

Superior værelse på Galle Face Hotel i Colombo, Sri Lanka

Værelser på Galle Face Hotel

Galle Face Hotel består af to fløje, Classic Wing og den senest renoverede Regency Wing med 82 værelser i hver. Værelserne har udsigt over Det Indiske Ocean, shopping arkaden 'Piazza' eller hotellets spahave. 

  • Superior Rooms på 27-30 m2
  • Landmark Rooms på 30 m2
  • Premier Rooms på 40 m2 med bedre udsigter, da de er højere oppe hotellet
  • Junior Suiter på 50-60 m2 med havudsigt, nogle med balkon
  • Heritage Suites på 100-200 m2, nogle med 3 soveværelser og stue, balkon, havudsigt mm - nok til at stille kejserinde Eugénie af Frankrig tilfreds, da hun boede på hotellet. 

The 1864 Restaurant på Galle Face Hotel i Colombo, Sri Lanka

God mad og mange faciliteter

Når sulten melder sig, kan I nyde frisk seafood i Restaurant Sea Spray. Har I været omkring cafeen Verandah om eftermiddagen, kan det dog være, I kan nøjes med lidt fra parkens boder, for Verandah, der ligger under fornemme søjlegange ud til haven, er berømt for sin klassiske high tea buffet. 

I 1864 Restaurant And Wine Cellar serveres moderne europæisk gastronomi, og I har adgang til flere barer. Kort sagt, I vil aldrig mangle noget.

Galle Face Hotel har fitness center, frisør, spa, kunstgalleri og et museum, hvor I kan gå på opdagelse i historien og blandt andet se alle de celebriteter, der har boret her før jer. 

Maja Nielsen, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.