• Walking safari i morgendis med Kilimanjaro i baggrunden. Tortilis Camp, Kenya
  • Den store dyrevandring i Masai Mara
  • Kichwa Tembo Masai Mara Tented Camp, Kenya
  • Varm velkomst af ansatte fra Bateleur Camp i Kenya, når I ankommer med flyet
  • Oplev flamingoer i Kenya
  • Migration i Serengeti National Park i Tanzania

Østafrikas store dyrereservater

Hvis I ønsker den ultimative safari, skal I til Østafrika. Til Kenya og Tanzania

Oplev Masai Mara og Serengeti og det kæmpe krater Ngorongoro i Kenya og Tanzania. Det er også i disse områder, I kan opleve en af de verdens efterhånden få intakte dyrevandringer.

I Kenya og Tanzania byder de store sletter i Masai Mara og Serengeti og det kæmpe krater Ngorongoro på vildtoplevelser uden sidestykke. Sammen byder de på en mangfoldighed og intensitet i dyrelivet, som ikke findes magen til på jorden. Samtidig byder området på en af de verdens efterhånden få intakte dyrevandringer.

Swimmingpool med udsigt til savannen på Kichwa Tembo Masai Mara Tented Camp, KenyaDe bedste lodges i Kenya og Tanzania

Nyhavn Rejser har håndplukket de bedste lodges tæt på dyrene og med et super professionelt personale lige fra servicen i restauranten til de erfarne rangers, der leder jer til de store dyreoplevelser og fortæller jer om livet i nationalparkerne.

"The Great Migration" i Masai Mara National Reserve, KenyaMasai Mara

Masai Mara i Kenya er et ikon for naturelskere over hele verden. Nationalparken er berømt for en overflod af løver, leoparder og geparder og ikke mindst for den største safarioplevelse af dem alle: Dyrevandringen - den store migration.

Nationalparken er præget af vidtstrakte stepper og isolerede pletter af akacietræer. Området er ”kun” på over 1.500 km2, men indgår i virkeligheden i et over 25.000 km2 stort øko-system sammen med bl.a. Serengeti-sletten og Ngorongoro-krateret mod syd.

Flyv over den smukke Masai Mara nationalpark i KenyaFlyv til Masai Mara

Hvis I kommer fra Nairobi og vælger at køre hertil, tager det 5-6 timer. Vi anbefaler derfor at flyve. Det tager kun omkring en time, og den sidste strækning er et forrygende skue over de smukke og dyrerige landskaber.

Løven, en af The Big Five. KenyaDet myldrer med dyr

Masai Mara er noget af det største, I kan opleve inden for safari. Nyhavn Rejsers camps i Masai Mara hører til parkens bedste og mest luksuriøse safaricamps. I er tæt på dyrene med væsentligt færre andre besøgende omkring jer!

Det enorme antal store kattedyr siger alt om vildtbestanden og dermed føden i Masai Mara. Det myldrer med dyr. Især under de store vandringer, men alene det, at løverne ikke går med, når byttet vandrer, viser, at her altid er rigeligt med mad. Og dermed rigeligt med dyr at se på for os, der elsker safari.

The Big Five

Man kan finde alle medlemmer af The Big Five – løve, bøffel, næsehorn, leopard og elefant. Flodheste, krokodiller, antiloper, gnuer, gazeller, zebraer, jakaler, giraffer, hyæner … ja, alt, hvad man drømmer om at indfange for sit øje og sit kamera, lever her. Og her har vi så endda stadig alle fire ben på jorden. Masai Mara byder også på et rigt fugleliv!

Migration i Serengeti National Park i TanzaniaSerengeti

Serengeti i Tanzania er endnu et ikon for de ultimative safarioplevelser. Den næsten 13.000 km² store nationalpark ligger mellem Victoria-søen, Eyasi-søen og Great Rift Valley. Området har bl.a. mere end 2.000.000 gnuer, 500.000 gazeller og 250.000 zebraer.

Masai-folket kalder området Serengetu - stedet, hvor landet går videre for evigt. Og det er også den følelse, man får, når man bevæger sig ud på de endeløse sletter.

Safari i Serengeti

Også Serengeti byder på enestående safari med The Big Five. Udtrykket stammer fra den tid, hvor Afrikas vildt var noget, der skulle nedlægges. The Big Five var de 5 arter, jægerne helst ville nedlægge. Nu om dage er vildtet noget, der skal nydes, filmes og fotograferes. Og hvem vil ikke også gerne have en smuk antilope, elegant gepard eller smuk giraf i linsens søger?

Forskerne i Serengeti taler af samme grund bevidst også om The Little Five, der omfatter så forskellige arter som næsehornsbille, mus, fugle og leopardskildpadder. Verden er mangfoldig, og alt kan og skal nydes for deres særegenhed.

En af de fascinerende ting ved safari er netop, at man aldrig ved præcis, hvad dagens game drive vil bringe. Man venter i endeløs spænding - og skuffes sjældent.

Poolen på Mara River, Sayari Camp i Serengeti, TanzaniaLodges i Serengeti

Nyhavn Rejsers lodges i Serengeti er en væsentlig del af oplevelsen. Ja, ofte hører vi fra kunder, at de sprang en game drive over for at nyde lodgens service og smukke indretning i stedet. Gastronomien er et kapitel for sig og kan måle sig med verdens bedste resorts.

Ngorongoro-krateret

Østafrikas tredje store nationalpark med enestående safari er Ngorongoro. Et 250 km2 stort vulkankrater op til Serengeti. Og en helt ny verden at bevæge sig ind i.

Panorama over Ngorongoro-krateret i TanzaniaFascinerende frodighed

Frodigheden med tæt skov på vejen op til kratervæggenes top står i slående kontrast til Serengetis flade græsstepper. Her lever aber og elefanter.

Fra kanten bevæger man sig 600 m ned ad de stejle skrænter. For nogle af dyrene betyder de stejle vægge, at de altid er i krateret. De store katte kan til gengæld bevæge sig frit mellem Serengeti og ned i den for dem gigantiske foderskål Ngorongoro.

Ud over løver er her bl.a. sorte næsehorn, elefanter, geparder, store flokke af bøfler, antiloper, giraffer and gnuer.

Midt i krateret er et søområde, der igen giver unikke oplevelser i form af kæmpe flokke af flamingoer.

Bøfler i Ngorongoro-krateret i TanzaniaArkæologiske fund

På grænsen mellem Serengeti og Ngorongoro ligger den 40 km lange kløft Olduvai Gorge. Det er et af verdens vigtigste palæantropologiske steder. Fund af menneskelige fossiler har påvist, at homo habilis levede her for næsten 2 millioner år siden, hvilket ændrede opfattelsen af menneskets evolution. Især arkæologerne Arkæologerne Louis and Mary Leakey er berømte for deres arbejde her.

Den store migration

En gang om året starter den store dyrevandring fra Serengeti i syd til Masai Mara.

De dramatiske højdepunkter er, når et milliontal af dyr med bl.a. gnuer, gazeller, antiloper og zebraer kommer med buldrende hove og skyer af støv efter sig for at krydse floder på vejen.

Migration i Masai Mara, KenyaDramaet ved Mara-floden

Som tilskuere følger vi, hvordan krokodiller nådesløst udvælger sig et bytte, der aldrig når op på den anden bred. Den enes død, den andens brød ved verdens største tag-selv-bord.

Det magiske sted, der står som ikon for dette skue, er Mara-floden i Masai Mara.

Den store vandring er den største safarioplevelse af alle. Det giver sig selv, at priserne også er de højeste i denne periode. Har I ikke mulighed for dette, kan I glæde jer over, at resten af året er Masai Mara stadig noget af det bedste safari, I kan opleve.

Flokkene er i bevægelse året rundt. Det er regnen og dermed planteædernes adgang til frisk føde, der bestemmer flokkenes bevægelser.

December - maj:

Efter at novemberregnen har skabt frodigt græs i det sydlige Serengeti er op mod 2 millioner gnuer samlet mellem Nduni-søen og Ngorongoro-krateret. Nye kalve fødes, og en ny livscyklus kan begynde.

April - juni:

Flokkene spredes ud over det centrale Serengeti primært med retning mod nordvest mod bl.a. den vestlige korridor og Grumeti-floden.

Juni - Juli:

De kæmpe flokke skal gennem den første alvorlige overlevelseskamp – de skal krydse Grumeti-floden. I tørre år, er det ikke det store problem, da floden så delvist tørrer ud. Men i våde år må der svømmes mellem nogle af Afrikas største krokodiller.

Juli – september:

Flokkene bevæger sig nordpå til det nordlige Serengeti og ind i Masai Mara. Næste udfordring på livet er Mara-floden, som krydses helt frem til oktober. Døden ligger på lur, men græsset er grønnere på den anden side …

Oktober:

De fleste af de store gnu-flokke er nu primært i Masai Mara. Skifter regnen mellem øst og vest, krydses floden igen. Og igen.

November:

Det er tid at vende tilbage til udgangspunktet. Nye kalve skal fødes. I løbet af få uger samles dyrene i det sydlige Serengeti, og det hele kan begynde forfra.

Det usædvanlige og farverige folk - masaierne. Kichwa Tembo Masai Mara Tented Camp, Kenya

Masai-folket

Et besøg i de tre nationalparker giver også mulighed for at møde Masai-folket og evt. besøge en af deres landsbyer.

Delvist nomader

Masaierne er et folk, der udstråler en særlig stolthed og elegance.

Masai-folket er et semi-nomadefolk, der har formået at holde fast i (eller ”været fastlåst i” afhængig af øjnene, der ser) deres stærke traditioner og et liv i pagt med naturen. ”Semi”, fordi en landsby ofte kun består nogle år, før stammen rykker videre til et nyt sted. Græsningsmuligheder og antallet af termitboer i nabolaget er med til at bestemme, hvornår man må rykke videre.

Landsbyerne er sikret af et hegn, og inden for dette ligger de lerklinede huse og indhegninger til dyrene. Der er ofte omkring 20 familier i en landsby. En masai-mand kan have flere koner, men konerne bor aldrig under samme tag.

Krigerfolk

Masai-folket er kendt som et krigerfolk, hvor kampe, hævntogter og ofringer har været en del af livet.

Drenge bliver fra starten af teenageårene optrænet i krigskunst og stammens traditioner gennem flere år. Et forløb, der afsluttes af en mandsdomsprøve, hvor et rovdyr skal dræbes med machete. Bortset fra denne prøve, dræber masaierne dog aldrig rovdyr, med mindre de gribes i at gå efter stammens dyr.

Oplev masaiernes velkomstdans i TanzaniaVelkomstdansen

Det, der ofte fanges af turistens kamera, er masaiernes velkomstdans, hvor de iklædt deres smukke tøj i intense røde farver danser deres unikke hoppende dans.

Tal med vores rejsekonsulenter om safari i Masai Mara, Serengeti og Ngorongoro.

 

 

Relaterede rejser

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.