• Bjerggorilla i Rwanda. At møde den er et magisk øjeblik
  • Migrationen i Serengeti National Park i Tanzania
  • Få indblik i Hadzabe-folkets liv på safari i Tanzania
  • Den store migration i Serengeti - krokodille fanger gnu i Mara-floden
  • Zebraer og flamingoer i Ngorongoro-krateret i Tanzania

Migrationen i Serengeti og bjerggorillaer i Rwanda

Afrikas to største dyreoplevelser samlet i én rejse, 14 dage fra 56.500 kr.

Glæd jer til:

Møde med Hadzabe-folket i Tanzania

Safari i Ngorongoro-krateret fra arbejdende kaffefarm

Safari i Serengeti med bl.a. den store migration fra lille telt camp

Gribende indblik i folkedrabet i Rwanda

Bjerggorillaer i Park National des Volcans i Rwanda

Læs mere

Oplev safari i Ngorongoro-krateret og den store migration i det nordlige Serengeti i Tanzania, og fortsæt så til bjerggorillaer i Rwanda. Kæmpe naturoplevelser krydret med tankevækkende kultur inkl. berigende møde med Hadzabe-naturfolket. 

Denne safarirejse til Tanzania og Rwanda er til jer, der søger de absolut største naturoplevelser, verden kan byde på. 

Den store migration i Serengeti 

I skal på safari i Tanzania, netop når den store migration krydser det centrale og nordlige Serengeti. Millioner af dyr vandrer, og kampen for overlevelse blandt planteædere og kødædere er på sit højeste. 

Safari og naturfolk ved Ngorongoro

Vi lægger ruten til hen den store migration, så I på vejen kan opleve det enestående Ngorongoro-krater med tusinder af dyr inkl. store flokke af flamingoer. Her inkluderer vi også et berigende møde med et af Afrikas oprindelige naturfolk, Hadzabe. I bliver inviteret inden for i en kultur, der er ved at forsvinde. 

Bjerggorillaer i Rwanda

Det andet helt store ikon for safari i Afrika er mødet med bjerggorillaer. De kæmpe aber holder til i den tætte vegetation i Park National des Volcans i Rwanda. I vandrer ud for at finde dem, og mødet med de kæmpe aber er nærmest ubeskriveligt. 

Udvalgte lodges og camps

Nyhavn Rejsers Afrikaeksperter har håndplukket små lodges og camps med bedste beliggenhed. En smuk kaffefarm ved Ngorongoro og en camp med blot 11 telte ved den store migration er blot to eksempler på, hvordan I skal bo. Alt kan dog skræddersys til jeres ønsker. Stort set alle måltider er inkluderet.  

Bedste rejseperiode for den store migration

Denne rejses rute vil bringe jer til fortrinlig safari året rundt, men vil I opleve det største af det største, den store migration det nordlige Serengeti, når gnuerne krydser Mara-floden og krokodillerne ligger på lur, så skal I rejse i juli eller august.

Program

Dag 1-2
I rejser til safari i Tanzania

Solopgang over Kilimanjaro i TanzaniaI rejser til Tanzania, hvor I lander dag 2 i Kilimanjaro lufthavnen. I bliver budt velkommen af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner og kørt til jeres første lodge ved Ngorongoro-krateret. 

Kilimanjaro og hverdagsliv langs vejen

Måske har I allerede nydt udsigten til Kilimanjaro fra flyet, ellers bliver der rig mulighed for det nu. Det er Afrikas højeste bjerg og ligger tæt på grænsen til Kenya. Med sin snedækkede top, der skuer ned mod savannen, er Kilimanjaro et ikon for rejser til Afrika. 

Turen til jeres lodge tager 3½ time. Det er ad god landevej, og I kan følge med i det lokale liv hele vejen. Børn er på vej til skole. Varer er på vej til markedet. En stille start på et stort eventyr i Afrika. 

Poolen på Ngorongoro Farm House ved Ngorongoro-krateret i TanzaniaFarm House Valley Lodge 3+*, Ngorongoro

De næste dage skal I opleve safari i det kæmpe Ngorongoro vulkankrater og møde Hadzabe-naturfolket med base på en kaffefarm med 28 smukke værelser. I bor med udsigt til vulkanen Oldeani i Rift Valley og kan slappe af ved poolen efter dagens aktiviteter. I har 2 nætter på Farm House Valley Lodge inkl. alle måltider.

Dag 3
Mød det oprindelige Hadzabe-folk

Få indblik i Hadzabe-folkets liv på safari i TanzaniaNår vi taler om Afrika, taler vi ofte om dyrearter, der er ved at forsvinde. Men vi kunne også tale om stammekulturer, der er ved at forsvinde. Ofte i en grad, der er langt mere markant end dyrene. 

Derfor starter jeres ophold ved Ngorongoro-krateret med et besøg hos det oprindelige Hadzabe-folk, som i tusinder af år har levet i og af bushen ved Eyasi-søen, men som i dag tæller færre end 1.000 personer. Glæd jer til et tankevækkende kulturelt møde, hvor I kommer helt tæt på livet i landsbyen.

Dag 4
Safari i Ngorongoro-krateret og på Serengeti-sletten

Zebraer og flamingoer i Ngorongoro-krateret i TanzaniaDagen starter med safari i Ngorongoro. Nationalparken er på 8.300 km2 med anslået 20-30.000 vilde dyr, men den helt store attraktion er det 265 km2 store Ngorongoro-krater, som I kører ned i. Her er store dyreflokke og også tusindevis af flamingoer i Magade-søen.

Blandt dyrene er elefanter, bøfler, næsehorn, gnuer, bavianer, zebraer, hyæner og løver. Det sjældne sorte næsehorn lever også i krateret. Det er en fantastisk oplevelse af køre ned i den store ”gryde” til det mangfoldige dyreliv. 

Serengeti National Park i TanzaniaMod safari i det sydlige Serengeti

Efter frokost kører I op fra Ngorongoro-krateret ved en anden udgang og fortsætter mod Serengeti. Vejen går ad grusveje hen over savannen, og på et tidpunkt kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er en vej, når I drejer af mod jeres camp for de næste dage. Efter 2½ time er I fremme. 

Vidunderlig udsigt til Lake Masek fra Lake Masek Tented Camp, TanzaniaLake Masek Tented Camp 3*+, Ndutu

I skal bo 2 nætter på Lake Masek Tented Camp ved Masek-søen, hvor dyrene kommer for at drikke. Det er en perfekt beliggenhed for Big Five-safari i Serengeti. Lake Masek Tented Camp har 20 luksus safaritelte, hvor I kan nyde udsigten til dyrelivet ved søen fra jeres private terrasse. I har all inclusive på campen.

Allerede samme eftermiddag kommer I på jeres første safari på Serengeti-sletten.

Dag 5
Safari på den sydlige del af Serengeti-sletten

Løver i Serengeti National Park i TanzaniaI dag kan I nyde stemningen i Lake Masek Tented Camp og ikke mindst safari morgen og eftermiddag. Det er vel at mærke safari uden restriktioner, hvilket betyder off road, når det er nødvendigt for at give jer den største oplevelse. Dyr færdes jo ikke nødvendigvis langs vejene. 

Denne ret gælder endda, hvis jeres rangers kører ind i selve Serengeti. At det er et conservation area betyder samtidig få biler. Det er dyrene og ikke gæsterne, der er i flok.

Dag 6
Til den store migration i det nordlige Serengeti

Serengeti Kati Kati Tented Camp i TanzaniaI starter dagen med en sidste safri fra Lake Masek Tented Camp og fortætter så nordpå ind i selve Serengeti. 

Kati Kati Tented Camp 3+* i Serengeti

I skal bo 3 nætter på Kati Kati Tented Camp i Serengeti - helt tæt på dyrene.

Kati Kati Tented Camp er en ægte safaricamp med kun 11 telte. I oplever autentisk safari i Serengeti, og alligevel er komforten høj. I har store senge, og jeres telt har både toilet og bad i form af et bucket shower. 

Dag 7-8
Safari med den store migration

Den store migration i Serengeti - gnuer og zebraer kryds Mara-floden I skal opleve selve ikonet for safarirejser til Afrika. Det største af det største. Den store migration, hvor gnuer i milliontal og hundredetusinder af zebraer og gazeller vandrer. 

Planteæderne vandrer for hele tiden at kunne få saftigt græs og vand. Når områder tørrer ud eller er spist op, vandrer de videre i en kæmpe cirkel, der gentages år efter år. Rovdyrene er klar med deres velkomstkomiteer overalt, hvor migrationen kommer frem, og krokodillerne har fuldt styr på, hvornår aftensmaden krydser floderne.

Den store migration i Serengeti - krokodille fanger gnu i Mara-floden I kommer på safari i Serengeti både tidlig morgen og sen eftermiddag. Om aftenen tændes bålet og de lokale masaier passer på campen, som ikke har hegn omkring.

Dag 9
Safari i Serengeti og fly til Rwanda

 Gnuer spring i Mara River i Serengeti - hvem kommer over på den anden side?Fra den store migration i Serengeti går jeres safarirejse nu videre mod de store bjerggorillaer i Rwanda. I starter dagen med endnu en safari på Serengeti-sletten. Efter morgenmaden bliver I kørt til den lokale air strip, en landingsbane på sletten. Her venter et mindre fly på at flyve jer til hovedstaden Kigali i Rwanda.

Panoramaudsigt over Tigali, Rwanda

Velkommen til Kigali, Rwanda

Der kan normalt være op til 18 passagerer i flyet, så I hæver jer ikke mange kilometer over savannen, hvilket i sig selv er en oplevelse. I Kigale bliver I budt velkommen af Nyhavn Rejsers samarbejdspartner, der kører jer til Kigali Serena Hotel. Der er både pool og Wi-Fi. Her har I en enkelt nat inkl. morgenmad. 

Dag 10
Indblik i folkedrabet i Rwanda

Virunga Lodge, Musanza, RwandaNever again - blomster på massegrav i Rwandan Genocide MemorialI skal videre mod bjerggorillaerne i Rwanda, man først venter en både dramatisk og indsigtsfuld oplevelse på Rwandan Genocide Memorial, et museum skabt for at minde verden om folkedrabet i Rwanda i 1994. Hvorfor kom det så vidt? Hvordan kunne nogen være så onde? Hvordan kunne andre lade det ske? 

Museet er moderne i sin indretning og formidling og lader primært fotos og effekter formidle historien. Netop derfor er det så gribende.

Teplantage i RwandaTil bjerggorillaerne i Park National des Volcans

Efter museet kan I aftale med jeres guide, om I vil have frokost i byen. Ellers kører I mod nordvest mod bjerggorillaerne i Park National des Volcans. Meget af vejen er gennem kuperet landbrugsland, hvor der flere steder er store terrassemarker op ad skråningerne. Følg livet langs vejen og i markerne, nyd frodigheden og lad måske tankerne falde på plads efter besøget på museet. 

Senere begynder vulkanerne i Park National des Volcans at dominere horisonten, og efter 2½ times kørsel, er I fremme ved jeres lodge. Ganske kort herfra mødes grænserne for Den Demokratiske Republik Congo, Rwanda og Uganda. En grænse, bjerggorillaerne vandrer frit frem og tilbage over.

Mountain Gorilla View Lodge i Rwanda har store bungalows med masser af pladsMountain Gorilla View Lodge 3*, Musanze i Rwanda

I skal bo 3 nætter på Mountain Gorilla View Lodge, der er en rustik og komfortabel lodge med perfekt beliggenhed for at opleve bjerggorillaer i Rwanda. I har jeres egen bungalow med udsigt til Mount Sabinyo i Virunga-bjergkæden. I har alle måltider og drikkevarer inkluderet ekskl. premium brands.

Ønsker I at forkæle jer selv yderligere og bo på en lodge fyldt med luksus og komfort? Så tal med jeres rejserådgiver om Virunga Lodge 4+* med all inclusive.

Dag 11
Bjerggorillaer i Park National des Volcans

Bjergorillaer er et meget socialt dyr og sidste nats sovested i det høje græs er nemt at kendeSå er dagen kommet, hvor I skal på en af de største naturoplevelser, verden har at byde på; et møde med bjerggorillaerne i Park National des Volcans.

Silver back - en stor han af bjerggorillaerne i RwandaI Dian Fosseys fodspor til Rwandas bjerggorillaer

I går med en professionel guide på udkig efter det sted, bjerggorillaerne sov i går. Herfra følger I deres spor, og alle sanser arbejder på højtryk for at finde frem til de prægtige dyr. Alt afhængig af, hvilken familie af bjerggorillaer, I har fået tildelt, kan det kræve fra 1 til 4 timers vandring i bjergene.

Bjerggorilla unge - hvor kær kan man blive?Det var i dette område, den kendte forsker Dian Fossey for alvor fik verdens øjne åbnet for gorillaernes natur og situation. Når I når til bjerggorillaerne, har I en hel time sammen med dem. Det er mageløst, rørende og nogle gange også grænseoverskridende. Man skal holde 7 meters afstand – men det er ikke altid, at bjerggorillaerne kender den regel!

Dag 12
Udflugter til lokale landsbyer og søer

Nyd de fantastiske udsigter over Bulara-søen i RwandaDet er nok ikke hver dag, I er i Rwanda. Derfor inkluderer vi to små udflugter, så I kan lære land og levevis at kende. Formiddagen er i kulturens tegn. I bliver inviteret med til lokale landsbyer for at se, hvordan livet udfolder sig her. I møder de lokale og får indblik i deres historie og lokale fortællinger. 

Der er frokost på lodgen, og senere kører I så på udflugt i gen – denne gang i naturens tegn. I besøger de smukke søer Bulera og Ruhondo, der ligger tæt på de store vulkaner. Fra bredderne er fantastiske udsigter. Hvis I ønsker det, kan I tage en kanotur til nogle af øerne i søen. Fredfyldt og smukt.

Dag 13-14
Hjem fra bjerggorillaer og safari i Afrika

Bjerggorilla i Rwanda. At møde den er et magisk øjeblikDet er blevet tid til at sige farvel til Afrika. Farvel til Big Five safari, bjerggorillaer og naturfolk. Eller måske på gensyn?

Turen går tilbage til Kigali, hvorfra I flyver om aftenen mod Europa. I lander i Danmark dag 14.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Migrationen i Serengeti og bjerggorillaer i Rwanda
Rejseperiode4 rejsende2 rejsende
01.06.18 ‑ 30.11.1856.000‑59.00065.000‑68.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Mathias Møller Årestrup

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Visa
  • Drikkepenge
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet

Bemærk

Man skal være minimum 15 år for Bjerg Gorilla oplevelsen