• Oplev at sejle i en traditionel kano ved Tumbatu Island ved Zanzibar i Tanzania
  • På krydderituren på Zanzibar bliver der hentet friske kokosnødder til jer
  • Sejl gennem smukke laguner på snorkeltur ved Zanzibar
  • Next Paradise Boutique Resort ligger ud til en af de smukkeste strande på Zanzibar
  • Pool på Next Paradise Boutique Resort på Zanzibar

Zanzibar for eventyrere

Strandliv, snorkling, skildpadder og gamle traditioner, 11 dage fra 21.000 kr.

Glæd jer til:

Afslapning på Next Paradise Beach Resort 4*

Mødet med det isolerede watumbatu-folk på Tumbatu Island

Stone Towns gamle gader og markeder

Historie og kæmpeskildpadder på øen Changuu

Snorkeludflugt med frokost på ubeboet ø

Læs mere

Oplev et skønt strandresort på Zanzibar på en rejse, der er meget mere end sol, sand og vand. I møder watumbatu-folket, udforsker Stone Town, besøger kæmpe skildpadder på øen Changuu og kommer på dejlig snorkeludflugt.

Dette er rejsen til Zanzibar for jer, der elsker skønne strande og charmerende resorts, men som vil meget mere end det. Det er drømmen om det autentiske og unikke Zanzibar.

Next Paradise Boutique Resort 4* - en fredfyldt oase

I skal bo på det stemningsfulde hotel Next Paradise Boutique Resort lige ud til en af øens smukkeste og mest fredfyldte strande. Her kan I nyde hvide strande, lækre pools og førsteklasses komfort. 

Spændende udflugter til det autentiske Zanzibar

Vi inkluderer som udgangspunkt tre spændende udflugter på Zanzibar. På dem alle bliver I hentet på hotellet og kørt tilbage igen senere. I skal bare slappe af og nyde det.

Watumbatu-folket, snorkling og skildpadder

I bliver nogle af de få, der får lov til at komme helt tæt på Watumbatu-folket på øen Tumbato ud for Zanzibar. Det er en isoleret og autentisk verden så langt fra det liv, vi selv lever. 

I kommer også på en skøn snorkeltur med frokost på stranden på en ubeboet ø, I udforsker Stone Towns gamle gader og markeder og sejler til øen Changuu, Prison Island, hvor det trods navnet ikke er gamle straffefanger, der venter, men kæmpe skildpadder. Glæd jer til at høre historien om øen. 

Skræddersyet rejse til Zanzibar

Alt på denne rejse til Zanzibar kan skræddersys til jeres ønsker fra hotelstandard til udflugter. Tal med jeres rejserådgiver og få sammensat netop den ferie på Zanzibar, I drømmer om. Bedste rejseperiode er juli-oktober.

Program

Dag 1-2
I rejser til Zanzibar

Beachfront bungalow på Next Paradise Boutique ResortI flyver mod Tanzania og Zanzibar, hvor I lander dag 2. I lufthavnen bliver I budt velkommen Af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner, der kører jer til hotellet. Der er tid til at se nærmere på stranden og vandet. 

Next Paradise Boutique Resort 4*, Zanzibar

I skal bo 8 nætter på Next Paradise Boutique Resort, der ligger ud til en af de smukkeste og mest fredfyldte strande på østkysten af Zanzibar. Her er kun 20 værelser og en dejlig atmosfære. I er væk fra de mange turister og alligevel kun 45 minutter fra Stone Town.

Dag 3
Afslapning på stranden

Next Paradise Boutique Resort ligger ud til en af de smukkeste strande på ZanzibarDagen er afsat til at ryste pelsen oven på flyturen og til at slappe af og nyde god mad og tid til at være sammen. Der er selvfølgelig masser af muligheder for at komme på ekstra udflugter, hvis I ønsker det. 

Et stykke nede ad stranden finder I både kitesurfing og dykkercenter, og der er også kun nogle få hundrede meter til den lokale fiskerlandsby. Det er fiskerne herfra, der sikrer jer frisk sea food i restauranten.

Dag 4
Udflugt til Tumbatu Island

Hytter og fisker med sin båd på Tumbatu Island ved Zanzibar i Tanzania

I skal på en utrolig udflugt, der i bogstavelig forstand vil bringe jer til en anden verden. Ud for Zanzibar ligger den lille ø Tumbatu. Her lever Watumbatu-folket. Det kræver særlig tilladelse at besøge dem.

Selv om Nyhavn Rejser arrangerer tilladelsen, er kun halvdelen af øen tilgængelig. Watumbatu-folket har nemlig som sådan ikke brug for turister. De er glimrende søfarere, og de sejler deres friske fisk ind til Zanzibar hver dag, så helt isolerede er de ikke. De har bare ikke behov for den moderne verden. 

Kurveflet på Tumbatu Island ved Zanzibar i TanzaniaDer er f.eks. ikke en bil på øen, og mange af øens ældre beboere har aldrig været væk fra Tumbatu. I får mulighed for at besøge et privat hjem, høre om deres heksekunst og måske også blive spået af medicinmanden.  

Dag 5
Afslapning på Next Paradise Boutique Resort

Pool på Next Paradise Boutique Resort på ZanzibarDer er tid til mere afslapning, gode bøger, dejlig mad og skønne badeture. Tal med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker en udflugt, hvor I lærer om frugter og krydderier på Zanzibar, der jo er kendt som krydderiøen.  

Dag 6
Snorkling og frokost i paradis

Sejl gennem smukke laguner på snorkeltur ved Zanzibar Zanzibar er kendt for god snorkling og dykning. Derfor inkluderer vi en hyggelig snorkeltur, hvor I sejler i en traditionel dhow til Manai-bugten, hvor sandbankerne rejser sig med kridhvidt sand i det turkisblå vand.

Nyd BBQ med bl.a. bjørnekrebs på snorkeltur ved ZanzibarI snorkler på koralrev, svømmer i mangrove og får frokost på en ubeboet ø. Glæd jer til en helt i gennem herlig og smuk dag. I kan låne snorkeludstyr, hvis I ikke har det med hjemmefra.

Dag 7
Mere afslapning i palmernes skygge

Velkommen til Paradis! Next Paradise Boutique Resort på ZanzibarSelv om der er meget at opleve på Zanzibar, er jeres rejse som udgangspunkt sammensat, så I får en god balance mellem afslapning og oplevelser. Derfor er der ikke fastlagt program for denne dag på forhånd, men tal med jeres rejserådgiver, hvis I vil på ekstra udflugter.

Hotellet kan også hjælpe med ekstra ture, hvor der stadig er plads. 

Dag 8
Stone Town og kæmpe skildpadder

Slave Market Memorial i Stone Town, ZanzibarSom I allerede har oplevet på udflugten til Tumbatu, er Zanzibar meget mere end strande og dejligt vand. I dagens udflugt går turen de 45 minutter til hovedbyen på Zanzibar, farverige Stone Town. Byen var en gang et af de vigtigste handelscentre i Det Indiske Ocean. I får en guidet tur i de smalle gader og til byens markeder. 

Mød de store landskildpadder på udflugt ti Prison Island ved ZanzibarEfter en 3-retters frokost på en tagterrasse med udsigt over byen, sejler I til øen Changuu, der også kaldes Prison Island, da den blev brugt som fængsel for oprørske slaver. Nu om dage er det dog kæmpe landskildpadder, der bor her. Glæd jer til at møde dem og til at høre om øens historie fra slaver til skildpadder. 

Dag 9
Afslapning

Den tropiske have på Next Paradise Boutique Resort på ZanzibarJeres rejse til Zanzibar nærmer sig sin afslutning, men I har hele dagen til at få den sidste sol på næsen og at nyde pools og hav og ikke mindst restaurantens skønne mad. Skal det være en grillet fisk i dag? Gå en sidste tur langs stranden til fiskerlandsbyen og sug til jer af palmesus og havets brise.

Det er lige nu tanken om at komme tilbage, begynder at melde sig for alvor. Next Paradise Boutique Resort er ikke bare et paradis af navn, men sandelig også af gavn.

Dag 10
Hjem fra rejse til Zanzibar

De små detaljer går den store forskel på Next Paradise Boutique Resort på ZanzibarI bliver hentet på hotellet af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner og kørt til lufthavnen ved Stone Town. Herfra går turen hjemad. I lander i Danmark dag 11. Velkommen hjem fra en oplevelsesrig ferie på Zanzibar.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Zanzibar for eventyrere Voksen
RejseperiodeDobbeltEnkelt
22.08.18 ‑ 19.11.1823.000‑25.00036.000‑38.000
20.11.18 ‑ 19.12.1820.000‑22.00030.000‑32.000
20.12.18 ‑ 31.12.1829.000‑31.00044.000‑46.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Mathias Møller Årestrup

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Visa til Tanzania
  • Drikkepenge på udflugter