• Smuk strand i Thailand
  • Familien møder lokale og deres børn i Thailand
  • Sune, Anita og børn på ferie i Thailand med Nyhavn Rejser

2 voksne, 3 børn, 5 hoteller og et utal af oplevelser i Thailand

Anita og Sune tog med Nyhavn Rejser til Thailand

Anita og Sune var med deres 3 børn i Thailand. Da de kom hjem sendte de os denne hilsen med en stribe ualmindeligt skønne fotos. Vi fik lov til at dele det hele her. Nyd den dejlige feriestemning!

Vi er en familie på 5 med 3 børn på henholdsvis 10 måneder, 3 år og 5 år, der i november måned 2012 tog en måned til Thailand.

Med 3 børn til 5 steder i Thailand

Inden tiden var vi spændte på, hvordan det ville være at rejse med 3 små børn. Vi var klar over, at vi skulle dæmpe vores forventninger i forhold til, hvor meget det vil være muligt at komme ud og se. Vi havde i samråd med Nyhavn Rejser fået tilrettelagt en tur, hvor vi skulle bo 5 forskellige steder og de havde booket alle overnatninger og transporter for os.

Sammen 24 timer i døgnet

Det bedste ved turen var, at man var sammen med sin familie døgnets 24 timer og hold op, hvor alle mand nød det.

Vi havde de sødeste og mest eksemplariske børn med - de nød, at der ingen stress og jag var, men at der var masser af tid til at hygge sig sammen.

Vælg resorter af høj standard

Det var ressorter af høj standard, vi boede på, hvilket klart kan anbefales, når man har små børn med og tilbringer så forholdsvis meget tid der.

Alle steder havde pools, og det er et must for en børnefamilie som os, der flere gange dagligt var ude at bade. For os var det også perfekt, at der ikke var et fastlagt turprogram, som vi skulle følge, men at vi kunne vælge de dagsture til, som dagsformen tillod.

På tur hver anden dag

For os passede det med, at vi cirka var på tur hver anden dag. Nogle dage tog vi af sted alle 5 og andre dage delte vi os op, så en af os tog en eller to børn med.

Smilende thaier

Thailand er et fantastisk land at rejse i. Så grønt og frodigt og et fantastisk folk.

Overalt blev vi mødt af venlige, smilende og hjælpsomme thaier, som viste stor interesse for os og især vores børn. Det føles også som et sikkert land at rejse i med små børn.

Oplevelse for livet

Alt i alt en vellykket tur, hvor vi har fået en oplevelse for livet. Vi fik en fantastik god service og vejledning fra Nyhavn Rejser og kan varmt anbefale dem som rejsearrangør.

Tak til Anita og Sune for det skønne rejsebrev fra Thailand.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.