• Tag på cykeltur i Bangkok til de gamle plantageområder på den anden side af Chao Praya floden
  • En enlig elefant i Kuiburi Nationalpark, Thailand
  • Svøm ved Phang Nga-bugten
  • Oplev de eventyrlige kalkstensklipper ved Phang Nga-bugten

Bestil udflugter i Thailand hjemmefra

Støt gerne lokalt. Men lad os tjekke kvaliteten først!

Der skal være plads til spontanitet på en rejse til Thailand, men de oplevelser, der er vigtige for jer, bør I reservere hjemmefra. Så er I sikre på kvaliteten. Og på overhovedet at få oplevelsen.

Sejl kano på Sang Nae-floden gennem Little Amazon i ThailandI kender sikkert situationen, hvor den ene sælger efter den anden kommer forbi med ringbind, der viser billeder fra udflugter i lokalområdet. Special price for you. Alle har de samme ture. Hvad skal man vælge? Og er der i virkeligheden en helt anden tur væk fra den store turiststrøm, der er meget bedre?

Burmesisk kvinde i SangklaburiSpecial price betyder sjældent specielt godt

Der kan vente mange gode oplevelser lokalt, men der er også en enorm konkurrence mellem de lokale udbydere. Det ender ofte med at være prisen, der konkurreres på. 

Jeres i første omgang lave pris kan så for guiden erstattes af indtægter via provision, hvis I køber noget i restauranter eller i butikker, hvor I "tilfældigt" stopper. I føler, I bør købe noget. Og så står I dér med en papirparaply til overpris og havde måske slet ikke brug for at stoppe. 

Smag på Thailands gadekøkkenVi tjekker kvaliteten, før I rejser

Selvfølgelig skal der være plads til at være spontan ud fra dagsformen, og der er meget godt i at støtte de lokale udbydere. Det gør vi også. Men kun dem, hvor oplevelsen lever op til vores krav. I spilder ikke en feriedag på en dårlig oplevelse – og I skal ikke bruge tid på at lede efter den rigtige, når I kommer til et ny sted. Vi har fundet ham eller hende. Og pladsen er reserveret. 

Samtidig sikrer vi, at udflugterne lever op til aktuel moral og etik. I ender ikke på ryggen af en elefant med Nyhavn Rejser. Og I kommer heller ikke til at klappe en tiger. Beklager.

Svøm ved Phang Nga-bugtenGå ikke i alle de andres fodspor

Der er ganske givet en grund til, at mange har udflugter de samme steder hen. Der er noget at opleve dér. Men det kan man så gøre på mange måder, så man ikke føler sig fanget i en turistfælde.

Tag f.eks. Phang Nga-bugten. En eventyrlig verden af grotter, kalkstensklipper og laguner. De billige ture tager jer med på store turbåde. Vi har i stedet fundet en guide med en longtailboat kun for jer. Sejler de store både til højre, kan I sejle til venstre. I kan komme tæt på klipperne, lægge til i en lille bugt og vente med at se de kendte grotter, til de er fri for mylderet. 

Tag ud og snorkel i Surin National Park ved Khao Lak i ThailandVælg de unikke ture – helst private

Øhop i Sydthailand er fantastisk, men charmen forsvinder, hvis der er 60 mennesker på en turbåd, der skal i vandet og snorkle samtidig iført redningsveste. Nyhavn Rejser finder primært private ture (eller med meget få rejsende), hvor der er frihed og fleksibilitet – gerne væk fra alfarvej, hvor de autentiske oplevelser stadig lever. 

Selv steder, der normalt opfattes som meget turistede, er det muligt at finde unikke ture. Præcis som man altid kan finde unikke hoteller. 

Hos Mina kan alle være med til at lave mad - store som småMadture med de helt rigtige guider

Tag nu Phuket. Mange nyder livet i en solstol, og det er jo også en stor del af formålet med en rejse til Phuket, men med den rigtige guide venter spændende oplevelser i Phuket Old Town. Vi har fundet ham! 

Vi har også fundet de helt rigtige til at vise jer Thailands markeder og gadekøkkener på unikke madture i Bangkok og Chiang Mai. Og vi har funde de rigtige til at åbne deres hjem for jer med hyggelige kokkeskoler, Prabat i Chiang Mai og Mina på Koh Yao Noi. Og vi kunne blive ved.

I longtail boat over Khao Laem-søen til Sangklaburi i ThailandTal med jeres rejserådgiver om oplevelser i Thailand. Reserver dem hjemmefra. Og vær sikker på kvaliteten.

 

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.